Fødevarer

Tigerrejer pumpes med beskidt vand

Svenskerne vil ikke æde dem - men herhjemme sælges de store rejer overalt

  • Lækre ser de ud - men 'skallen' bedrager ofte kunderne. Rejerne kan være fyldt med kemikalier og være opdrættet under uhumske forhold. Så hvis du nu og her skal ned og købe rejer, så køb i stedet øko-rejer eller de store grønlandske koldtvandsrejer, lyder rådet fra WWF Verdensnaturfonden.
Lækre ser de ud - men 'skallen' bedrager ofte kunderne. Rejerne kan være fyldt med kemikalier og være opdrættet under uhumske forhold. Så hvis du nu og her skal ned og købe rejer, så køb i stedet øko-rejer eller de store grønlandske koldtvandsrejer, lyder rådet fra WWF Verdensnaturfonden.

HJÆLP OS: Kender du til klamme forhold i fødevarebranchen? Tip os din historie på en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Næste gang du sætter tænderne i en saftig tigerreje fra grillen, vil eftersmagen måske ikke være så god som normalt.

Som Ekstra Bladet i dag kan fortælle, har tigerrejerne i de danske kølediske nemlig svømmet rundt i bassiner i Asien, der er fyldt med så mange kemikalier og antibiotika, at de ødelægger miljøet og udgør en sundhedsrisiko.

- Der er ekstremt mange problemer forbundet med produktionen af tigerrejer, fortæller Gun Rudquist fra den svenske miljøorganisation Naturskyddsföreningen.

Se også: Hønseliv 2013: De lever på et A4-ark (+ det løse)

- Her i Sverige har vi råbt op om problemet i snart 20 år - og det er efterhånden sunket ind.

- I dag har Lidl og to af de tre største svenske supermarkedskæder sagt helt nej til at sælge tropiske rejer. Og den tredje sælger dem ikke i over halvdelen af sine butikker, siger Gun Rudquist.

Har aldrig set havet
De tropiske tigerrejer i dit supermarked stammer typisk fra lande som Vietnam, Kina og Bangladesh. Og her svømmer de ikke rundt i havet, som de fleste måske tror.

I stedet opdrættes rejerne i dambrug, der har rydning af op mod 40 procent af verdens mangroveskove på samvittigheden.

Se også: Gift i hvert andet stykke frugt og grønt

Og det kommer bag på Gun Rudquist.

- Jeg synes, det er helt ubegribeligt og virkelig, virkelig trist. Vi er nødt til at vise, at man kan gøre en forskel - og derfor bør vi alle sammen sige nej til de her rejer, siger hun.

Ingen sporbarhed
Herhjemme opfordrer WWF Verdensnaturfonden forbrugerne til at styre indkøbsvognen langt uden om de tropiske tigerrejer. Medmindre de er økologiske, har du nemlig ingen chance for at vide, hvordan de er produceret.

- Nogle kan måske være bedre end andre, men sporbarheden af produkterne er så ringe, at vi ganske enkelt ikke ved det.

Vaniljeis - nu uden vanilje

- Vi har ikke adgang til ordentlige miljøvurderinger - og det har supermarkederne heller ikke, siger hav-og fiskerimedarbejder Christoph Mathiesen og tilføjer:

- Hvis du nu og her skal ned og købe rejer til din sushi, så køb i stedet øko-rejer eller de store grønlandske koldtvandsrejer med MSCcertificering.

HJÆLP OS: Kender du til klamme forhold i fødevarebranchen? Tip os din historie på en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Læs også

Mest læste i Forbrug
Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Forbrug
Mest læste i Forbrug
EKSTRA forbrug
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen