Fødevarer

Lortebær til salg: Plukkere skider i skoven

En af Danmarks førende jordbæravlere afsløret i at blæse på hygiejnen - lader østeuropæiske plukkere bruge skoven til at komme på toilettet

  • Sådan ser skovbunden ud ved jordbærmarkerne. (Privatfoto)
Sådan ser skovbunden ud ved jordbærmarkerne. (Privatfoto)
1/6
Næste »

HJÆLP OS: Kender du andre tilfælde med madsvineri -tip os via maileller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Netop nu bugner indgangen til flere af Danmarks største supermarkeder af pallevis af knaldrøde jordbær. Det er højsæson for de søde bær, men nede i bakkerne gemmer sig en historie, butikkerne ikke skilter med.

Ekstra Bladet kan onsdag afsløre, hvordan en af Danmarks førende jordbæravlere - landmand Jeppe Pedersen fra Osted ved Lejre - systematisk omgår, hvad man burde betragte som normal hygiejne, når man arbejder med fødevarer.

Jordbærene plukkes nemlig af arbejdere, der har alt for ringe adgang til gode toiletforhold. Op mod 150 plukkere har kun adgang til et enkelt toilet ude ved marken, afslører billeder, Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af.

Har toilet i skovbunden
Tv-optagelser herover viser blandt andet, hvordan en jordbærplukker forlader marken og går ind i skoven, imens han knapper bukserne ned. To minutter senere kommer han tilbage efter at have brugt skoven som toilet.

Manden tænder en smøg og begynder straks at samle bær igen med sin højre hånd. Inden han har tømt hånden ned i en jordbærbakke, ’snotter’ manden også sin næse med den samme hånd.

Irma og SuperBest sælger bærene
Mønsteret er det samme dagen igennem, hvor en strøm af arbejdere bevæger sig ind i skovtykningen, tisser eller besørger og går direkte tilbage for at plukke jordbær til supermarkeder som Irma, SuperBest og SuperBrugsen. Alle gange, uden at der bliver vasket hænder efter toiletbesøget.

Landmanden afviser dog, at han har et problem:

- Hvordan kan jeg vide, at de optagelser er fra mine marker, forsvarer Jeppe Pedersen sig med. Han mener heller ikke, det er rigtigt, at de godt 150 arbejdere kun har adgang til et enkelt dårligt toilet ud på hans marker.

- Men hvis jeres oplysninger er korrekte, tager jeg skarpt afstand fra de pågældende personer. Plukkerne er instrueret i at desinficere hænderne. Og det får konsekvenser for den enkelte, hvis de ikke overholder reglerne.

Intet om regler for hygiejne
Et skilt, der på både engelsk og rumænsk fortæller plukkerne om 'husreglerne' på Jeppe Pedersens jordbærfarm siger dog intet om den slags regler. Derimod kan plukkerne læse, at de skal blive i deres lille teltby - det er ulovlig indtrængen, hvis de går op til den flotte gårdbygning, som landmanden bor i.

LÆS MERE I AVISEN ONSDAG:

* Jordbærkongen er knaldet før
* Du bliver syg af at spise dem
* Supermarkeds-boss: Jeg vil ikke spise dem - men vi sælger videre

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet