Persondata politik

Fødevarer

Tavshed om giftstoffer i pop-selv-popcorn

Producenter vil ikke oplyse, om der er farlige flourforbindelser i indpakningen til deres madvarer

  • Ingen producenter af mikrobølgepopkorn ville garantere over for kemi-vagthunden, at deres popcornposer var fri for hormonforstyrrende stoffer. (FotO: Colourbox)
Ingen producenter af mikrobølgepopkorn ville garantere over for kemi-vagthunden, at deres popcornposer var fri for hormonforstyrrende stoffer. (FotO: Colourbox)
1 af 1
 

Forbrugerne har ingen chance for at navigere uden om varer som havregryn, pop-selv-popcorn og müsli som er pakket i papir, der er behandlet med homonforstyrrende stoffer.

De såkaldte polyfluorerede stoffer findes i fedtafvisende papir, og der er risiko for, at de bliver optaget i først madvarerne for til sidst at havne i dig, der spiser.

Flere undersøgelser viser, at stofferne findes i næsten hvert andet emballage-produkt, og forbrugerne har ingen chance for at vælge produkter pakket i det hormonforstyrrende papir fra.

- Svanen er overordnet et godt mærke at gå efter. Men man kan kun finde Svanen på madpapir og bagepapir, siger Rikke Bille fra Informationscenter for Miljø & Sundhed til ekstrabladet.dk.

Læs mere om polyfluorerede stoffer her

Producenter oplyser ikke
Som forbrugernes kemikalie-vagthund har Informationscenter for Miljø & Sundhed forsøgt at lave en liste over produkter, hvis emballage var fri for de problematiske kemikalier, som man kunne navigere efter, når man køber ind.

Siden marts har de bedt mere end 40 producenter af populære produkter som musli og pop-selv-popcorn om at sende en liste over de produkter, der var pakket i emballage fri for polyfluorerede stoffer. Men det var stort set forgæves.

- Kun to af dem vendte tilbage, og det var kun Løgismose, som faktisk indsendte oplysninger om produkter, som kunne komme på listen. Så lige nu inderholder listen kun to produkter, som er to forskellige slags müsli fra Løgismose. Ikke så meget at vælge imellem, siger Rikke Bille fra Miljø og Sundhed til ekstrabladet.dk.

Hun håber dog, at flere firmaer med tiden vil melde sig på positiv-listen, så forbrugerne kan få mere at vælge imellem.

Find listen og læse mere på Forbrugerkemi.dk

Størst risiko når det varmes op
Der er ingen som ved, hvor meget af de kemiske forbidelser, som vandrer fra indpakningen og over i dine mikropopcorn og havregryn.

Men en undersøgelse fra DTU tyder på, at de polyfluorerede stoffer ender i en del af fødevarerne. Forskerne mistænker fødevarer, som indeholder proteiner eller emulgatorer for at tiltrække fluorstofferne.

- Når man køber produkter i papir kan man overveje, om maden har lang kontakttid med papiret eller evt. opvarmes i emballagen. Risikoen for at de fluorerede stoffer går over i maden vil være størst her, siger Rikke Bille til ekstrabladet.dk.

Dermed kan varer som mikrobølge-popcorn være blandt de værste, fordi de både ligger lang tid i pakken og bliver varmet op, inden man spiser dem.

Lyntest for polyfluorerede stoffer

Forsker Xenia Møller, som har skrevet PhD om perfluorerede stoffer i mademballage på DTU, giver i et tidligere nummer af Ingeniøren dette råd til forbrugerne:

'Hvis du vil checke om din emballage [indeholder perfluorerede stoffer] kan du sætte en vanddråbe på overfladen: Hvis dråben bliver til en perle, er der stor sandsynlighed for at emballagen er imprægneret med fluorerede stoffer.

Hvis dråben er mere flad er der mindre sandsynlighed for at der er fluorerede stoffer tilstede, eller de er der i lavere mængder.

Årsagen er at fluorerede stoffer nogle af de laveste overfladespændinger, og derfor ikke kan væsker med højere overfladespænding, f.eks. vand og fedt, ikke sprede sig på overfladen'

Du kan læse hele artiklen her

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik