Forsiden lige nu: Motorcyklister dræbt på motorvejen
.tv lige nu: Kessler: Jeg begynder fra 0
Det er rasende dyrt at tage på festival i Danmark. Inden du har sat teltet op og drukket den første bajer, kan det have kostet dig mere end 1500 kroner
12:12 - 09. jun. 2008 | Esben Christensen

Det koster 1700 kroner at gå på festival i Skanderborg eller på Langeland. (Foto: Ernst van Norde)
Det koster de
Skanderborg/Langelandsfestivalen: 1700 kr.
Roskilde Festival: 1650 kr.
Glastonbury Festival (England): 1534 kr.
Rock am Ring (Tyskland): 1005 kr.
Austin City Limits (USA): 813 kr.
Rock en Seine (Frankrig): 615 kr.
Hver en krone bliver presset ud af de danske festival-gæster, der er villige til at betale verdens højeste priser.
En billet til Skanderborg- eller Langelandsfestivalen koster 1700 kroner, mens billetten til Rock am Ring i Tyskland kun koster 1005 kroner. I Tyskland kan de oven i købet præsentere verdensnavne som Metallica og Rage Against the Machine.
Udnytter frit marked
- Forbrugerne har masser af penge for tiden og er villige til at betale meget
høje priser for store koncertnavne. Det udnytter koncert- og
festivalarrangørerne selvfølgelig, siger afdelingschef i Forbrugerrådet
Thomas Roland.
Der er ikke rigtigt alternativer, hvis man synes, billetterne er for dyre.
- Det er jo et frit marked, hvor markedspriserne regerer, så hvis man synes, det er for dyrt, må man lade være med at købe billet, siger Thomas Roland.
Musikken er dyrere
Danmarks største festival, Roskilde Festival, har også fulgt prisernes
himmelflugt. I 1998 kostede en billet 810 kroner, i dag koster den 1650.
Ifølge festivalens talsmand er der to grunde til de høje priser:
- Priserne på de højprofilerede, internationale navne er eksploderet i Danmark. Der er kommet konkurrence fra en hel masse nye arrangører, det er de små og mellemstore byer, som betaler enorme honorarer, og det presser prisen, siger Esben Danielsen.
Ud over musikken er boomet i den danske byggebranche skyld i prisstigningerne. Musik og opbygning af festivalpladsen står hver for en tredjedel af udgifterne til Roskilde-festivalen.
Vi er de bedste
Langelandsfestivalen tager sammen med Skanderborg den højeste pris for mark,
musik og menneskemylder.
- Hvorfor er I verdens dyreste?
- Det er vi, fordi vi er de bedste på alle områder, både faciliteterne, det sammensatte musikprogram og maden er den bedste, siger Allan K. Pedersen, der er chef for festivalen.
- Kan du forstå, hvis danskerne synes, det er for dyrt?
- Det tror jeg ikke, danskerne synes. Jeg synes ikke, en sammenligning er retfærdig, for vi har sikkert et helt andet produkt, end de andre har, og det fortæller prisen jo ikke noget om, siger han.
Helt unikt
Fra Skanderborg lyder forklaringen på den høje billetpris:
- Vi har rigtig mange bands, og vi giver jo en helt unik oplevelse. Det gør vi os meget umage for hvert år. Vi har for eksempel 15 busser til at køre dag og nat for at få folk til og fra pladsen, og det koster ikke publikum noget, når de har købt billetten, siger talsmand Peter Ib Hansen.
Fireflies: Nu skal vi lave en plade 23:46, 19. mar
Anna Nicole havde ikke fået en krone 23:01, 19. mar
Nyt liv venter Lars Rasmussen 22:20, 19. mar
Motorcyklister dræbt på motorvejen 22:16, 19. mar
HA starter rockerskole for unge 22:05, 19. mar
'Vi vil fortsat vinde' 22:01, 19. mar
X Factor: Hvilken dommer er klogest at høre på? 21:56, 19. mar
Motorcyklister dræbt på motorvejen 22:16, 19. mar
Derfor har Playboy-kongen nok i én 20:13, 19. mar
Familie tjener fedt på Youtube-video 19:11, 19. mar
Anna Nicole havde ikke fået en krone 23:01, 19. mar
10-årig pige bidt af kamphund 21:06, 19. mar
Kirkesex kostede dyrt 14:01, 19. mar
HA starter rockerskole for unge 22:05, 19. mar
![]()
![]()
![]()