Gavekort til kørekort er ubrugeligt
Vagthundene: Lone Rasmussen har kørekort og ingen børn. Derfor kan hun ikke benytte sig af den præmie, hun har vundet i en radiokonkurrence
08:01, 22. okt 2008 | Vagthundene
![]()
- Oversæt / Translate
Gode råd
- Pas altid godt på dit gavekort. Det er sidestillet med kontanter.
- Et gavekort er som udgangspunkt gyldigt i tre år fra udstedelsesdatoen, hvis ikke andet er aftalt. Hvis gavekortet er udstedt før 1. januar 2008, er det gyldigt i op til fem år.
- Hvis du skal have dine penge tilbage, fordi en vare er mangelfuld, har du ikke pligt til at tage imod et tilgodebevis. I den situation har du krav på at få dine penge udbetalt.
- Hvis du vil give et gavekort, så undersøg, om gavekortet kan indløses til kontanter. Så har modtageren mulighed for at få pengene igen, hvis han eller hun ikke kan bruge gavekortet til den pågældende butik.
- Et gavekorts værdi kan være mistet, hvis butikken lukker, skifter ejer eller går konkurs.
Skriv til Vagthundene:
kup! og juristerne Christian Schreitmüller og Martine Kiding fra Forbrugerstyrelsen hjælper hver uge læsere der er kommet i klemme. Mailadressen er: vagthund@eb.dk
Det kan du klage over
- Du kan gå til Vagthundene med klager over fejl, mangler og problemer med en konkret vare. Du kan også henvende dig med dårlige ydelser såsom abonnementer, rådgivning og behandling.
- Det er vigtigt, at du har købt eller bestilt varen eller ydelsen som privatperson og ikke på vegne af en virksomhed.
- Beløbet, du har købt for, skal være over 500 kroner.
- Du skal - hvis vi beder dig om det - være i stand til at kunne dokumentere dine synspunkter skriftligt (eksempelvis med faktura eller bon).
- Du kan som udgangspunkt ikke gå til Vagthundene med klager over handel med fast ejendom og tjenesteydelser ved fast ejendom. Det samme gælder visse sundhedsydelser såsom fejlbehandling, som du dog fortsat kan gå til Ekstra Bladets journalister med.
- Husk at besvare følgende i din mail: Hvilket produkt og hvilken pris er der
tale om? Hvilken forhandler/firma? Hvornår blev handlen indgået? Hvornår
klagede du til forhandleren/firmaet? Hvordan reagerede forhandleren/firmaet
på din klage?
Vagthundene kan desværre ikke nå at behandle alle sager, som sendes til kup!
Men vi vil gøre os umage for at udvælge de sager, som flest muligt læsere
ville kunne genkende samt sager af principiel karakter.
Mailadressen er: vagthund@eb.dk
- Seneste i Kup
-
Ekskæresten spænder ben for Kims økonomi00:25
-
Efter seks års kamp vandt patienten16:26
-
Kan kat og vinterferie kombineres?14:17
-
Copenhagen Ultramarathon 2012 afholdes 14. april14:09
-
Sådan blev bankkunderne hacket13:51
-
Hackere lænser konti med nem-ID-koder12:32
-
Regionerne erkender haltende hjerteløfter12:18
-
Priserne steg lidt hurtigere i januar11:35
-
Hjertepatienter venter for længe11:10
-
Pornovirus brugt som afpresning10:08
![]()
Kære vagthundene
Jeg deltog i foråret 2007 i en konkurrence i Radio Køge, hvor jeg vandt et
gavekort til Solrød Køreskole til en værdi af 7200 kroner. Desværre fik jeg
bagefter at vide, at gavekortet kun måtte bruges af mig, mine børn eller
stedbørn. Det er lidt uheldigt, for jeg har kørekort i forvejen, og jeg har
ikke nogen børn.
Kan det være rigtigt, at jeg ikke kan gøre, hvad jeg vil med et gavekort?
Jeg håber meget, I kan hjælpe mig, da jeg føler mig meget til grin.
Venlig hilsen
Lone Rasmussen, Køge
Du må bruge det som du vil
Kære Lone
Et gavekort er som udgangspunkt et såkaldt ihændehaverbevis. Det betyder, at den, der ejer det, som udgangspunkt kan bruge det, som man vil. Altså kan ihændehaveren også give det videre til andre, som du jo ønsker.
Der kan godt nok være enkelte afvigelser fra denne regel af hensyn til udstederen af gavekortet. Et eksempel er flybilletter, hvor der står navn på. Dem kan man naturligvis ikke bare give videre.
Men som det står i dit brev, kan jeg ikke forestille mig, der er nogen grund til, at et gavekort til nogle køretimer nødvendigvis skal udstedes i dit navn. Specielt når køreskolen allerede har tilbudt dig at give det til dine børn eller stedbørn.
Jeg synes, du bør kontakte køreskolen og bede om en ordentlig redegørelse for, hvorfor gavekortet skal være personligt.
Med venlig hilsen
Martine Kiding
Solrød Køreskole: Sådan var aftalen
Indehaveren af Solrød Køreskole, Saba Hassan, mener ikke, der er noget galt
i, at gavekortet er personligt.
- Da vi lavede kortet, var aftalen, at det ikke kan videresælges. Når man vinder noget andet personligt, kan det jo heller ikke videregives.
- Men reglerne siger, at man kan bruge et gavekort, som man vil...
- Idéen med spottet i radioen var, at den, der ringede ind, skulle have præmien. Det var jeg helt enig med radioen om. Men Lone er velkommen til at sende et af sine stedbørn ind til et kursus. Vi vil bare ikke have, at en personlig gave sælges videre.
- Seneste nyt på ekstrabladet.dk
-
Ny dansk spillefilm om 'Den tatoverede konge'02:22
-
Ekskæresten spænder ben for Kims økonomi00:25
-
Drabssigtet var for farlig til bostedet - i 201000:16
-
TV: Rasende Blachman giver Pernille én over nakken00:12
-
GALLERI: Flotte billeder fra hele verden23:40
-
TV: Phuong & Rasmus: Danmark har ikke været søde ved os23:39
- Mest læste på ekstrabladet.dk
-
TV: Rasende Blachman giver Pernille én over nakken00:12, 11. feb
-
Sådan hilser Noma udeblevne gæster18:22, 10. feb
-
Fetterlein skrider fra stripperfest21:14, 10. feb
-
Ekskæresten spænder ben for Kims økonomi00:25, 11. feb
-
Hashbod solgte for 100.000 kr. om dagen19:51, 10. feb
-
Singleliv-Joy: Jeg blev overfaldet på toilettet23:15, 10. feb


artiklen her!