Indlæser...

Få forretningssucces på nettet

Drømmer du om at være manden eller kvinden bag en succes som Just-eat og dating.dk? Her får du net-iværksætteren Jesper Buchs bedste råd til succes på nettet

10:49, 28. sep 2009 | Sophie Rytter

Annonce

  • Oversæt / Translate
Giv alt hvad du har, og kæmp for det. Det er opskriften på succes. (Foto: Colourbox)
Giv alt hvad du har, og kæmp for det. Det er opskriften på succes. (Foto: Colourbox)

Annonce

Annonce

Nye butikker og virksomheder åbner dagligt på nettet - hurtigere end du kan nå at klikke på 'køb'. Og halvdelen af den danske befolkning har da også handlet via internettet inden for de sidste 3 måneder.

Den gode idé til den internet-virksomhed verden står og mangler, kan blive belønnet med rigdom og berømmelse. Har du en iværksætter i maven? Her får du de bedste råd fra en af branchens tunge drenge, Jesper Buch, der står bag net-successen Just-eat.dk.

1. Find ud af om der er et marked.
- Har du et produkt du gerne vil sælge på nettet, så start med at finde ud af, om der er et marked for produktet. Det er Jesper Buchs første råd.
Sælges produktet allerede på nettet? Og i så fald, kan du så sælge det billigere, bedre eller mere effektivt?

2. Få overblik over alt det praktiske.
Der er en række praktiske ting, du skal have ordnet, når du starter dit firma. Du skal registreres som firma og overholde en række krav.
Læs mere hos Erhvervs -og Selskabsstyrelsen, hvor du også kan registrere dig som firma online.

3. Alliér dig med nogle samarbejdspartnere.
- Find nogle samarbejdspartnere, der er gode på hver deres område. Det giver luft og overskud at fordele ansvaret. Hellere have 25 procent af en succes, end 100 procent af en fiasko. Det gjorde jeg selv med Just-eat, da jeg var ny i branchen, siger Jesper Buch.

Jesper Buch er ikke ny i branchen mere, men er nu selv en af dem der hjælper andre på vej. Han har for nylig selv indgået et samarbejde med netshoppen miinto.dk, der sælger modetøj på nettet.
- Vi startede for os selv, men fandt hurtigt ud af, at det var meget tidskrævende, og at vi manglede erfaring og kapital, forklarer Konrad A. Kierklo, der er medejer af miinto.dk.
- At kunne trække på andres erfaring er derfor guld værd, hvis man er grøn i branchen, siger han.

Han råder andre nystartede virksomhedsejere på nettet til at være villige til at ofre ejer-andele i deres forretning til gengæld for at få eksperter ind i foretagenet.

4. Brænd for det.
- Al handel handler om at tjene penge. Men du SKAL brænde for dit produkt. Det handler om at ville gøre 'whatever it takes'. Uden den energi, brænder du hurtigt ud, siger Jesper Buch.

5. Vær realistisk!
- Hvis man for alvor vil starte sig eget op, skal man gå 'all in'. Tro ikke, at det bliver let. Du har ikke noget liv de første tre år, fordi du arbejder 80 timer om ugen, og det skal man være parat til på forhånd. Internetbranchen er lige så svær som alle andre brancher, og det må man bestemt ikke undervurdere. Tror man, at man kan køre det ved siden af sit 8-16 job, skal man efter min mening helt lade være, siger Jesper Buch.

Annonce