Køb pels med (næsten) god samvittighed

11

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

- En pels, hvor du kan være fuldstændig fri for at have skrupler over noget som helst, det tror jeg, du vil have svært ved at få fat i.

Så kontant er udmeldingen fra professor ved det biovidenskabelige fakultet i København Peter Sandøe, da kup!-redaktionen ringer ham op for at få gode råd til, hvordan man shopper pels på den mest dyreetisk korrekte måde.

Lige meget hvilket slags dyr man tager fat i, så gælder det, at der altid vil kunne findes dyr, som har lidt overlast eller er blevet aflivet på en inhuman måde.

- Vil du være helt sikker på, at 'ingen dyr har lidt overlast', så køb en kunstig pels, siger Peter Sandøe, som ud over at være professor også er formand for Dyreetisk Råd.

Kig på prisen
Hvis man gerne vil have en rigtig dyre-pels, samtidig med at dyret ikke har lidt unødvendigt mens det levede, så skal man man, hvis det er muligt, tjekke hvor pelsen kommer fra. Det er dog kun på de dyreste og mest luksusprægede produkter, det er muligt at vide med sikkerhed, hvor og hvordan dyret er opdrættet og aflivet.

En god indikator for pels og dyrevelfærd er prisen - er den lav, så har dyrevelfærden sandsynligvis været det samme.

- Et af problemerne er, at folk generelt er mere bekymrede for dyrevelfærd som borgere end som forbrugere. Der er mange mennesker, som stemmer på politikere, der går ind for dyrevelfærd. Men hvor mange mennesker går ud og sikrer med deres pengepung, at deres dynejakke faktisk er fra nogle gæs som ikke er blevet plukket levende? Hvor mange går så højt op i dyrevelfærd, at de køber dyrt svinekød eller økologisk oksekød? Det er måske 5-10 procent, siger han.

Peter Sandøe har hjulpet Ekstra Bladet med at gennemgå plusser og minusser i pelsdyrproduktionen. Vi har arrangeret pelsen fra det værste og mest brutale til det - når alt kommer til alt - bedste.

Hund og kat fra Kina
Kinesiske pelsvarer har ry for at være produceret under de mest hårrejsende forhold og bliver ofte fremhævet som det mindst dyreetiske valg, når det kommer til pels og fjer.

Det er ikke helt skævt ifølge formanden for Dyreetisk Råd:

- Det er fuldstændig korrekt, at Kina ikke har nogen høj standard for dyrevelfærd. Jeg tror ikke, de bevidst flår dyrene levende, men man kan sige: De er ligeglade. De har ikke traditioner for at gå op i, hvordan dyrene har det. Det er der ingen tvivl om, siger Peter Sandøe.

Hunde- og kattepels er ikke tilladt at importere til EU, men pels fra andre dyr som for eksempel kaniner må gerne importeres fra Kina.

Dynejakke
Måske tror man, at hele pelsproblematikken kan løses ved, at alle køber sig en dejlig varm dynejakke fyldt med gåsedun. Men så let går det ikke:

- Det er jo blevet afsløret for nylig, at em stor del af dunproducenterne - i stedet for at aflive gæs og ænder, og så plukke dem - plukker dyrene mens de er levende, under store smerter. Så bliver de sluppet fri igen. På den måde kan man plukke dem flere gange, og gøre produktionen mere effektiv. Mange af de fjer, som er i de billige dynejakker, kommer fra Kina, og der ved vi, at det er almindeligt, siger Peter Sandøe.

Kanin
Kaninpels er ofte billigt og så er det dejlig blødt. Dyrene har det ikke nødvendigvis så dejligt.

Kaniner bliver opdrættet på store farme, hvor de gå i trådbure i stil med dem, som mink tilbringer deres liv i. Da kaininerne er mere sociale end mink, sidder de ofte flere sammen i et bur, på samme måde som burhøns.

- De bor i små bure, under relativt usle forhold, og blandt andet franskmænden har strittet imod, at der kom fælles regler på området, som vi for eksempel har for mink, siger Peter Sandøe.

Mink og ræv
Billeder af forbidte mink og slukørede ræve fra danske pelsfarme cirkulerer i disse dage. Men man skal ikke tro, at den hellige grav er velforvaret, hvis man får fat i en russisk avlet rævepels. De danske avlere er faktisk de pæne drenge, når det kommer til avl af pelsdyr, forklarer Peter Sandøe.

- Jeg tror ikke, der er nogen fornuftig grund til at sige, at pelsproduktion er bedre i nogen andre lande. Danmark er gået meget langt i at få nogle ordentlige dyrevelfærdsregler, så at købe importerede dyr som har været opdrættet i fangenskab, og tro, at det er bedre, det tror jeg er dybt naivt, siger Peter Sandøe.

I EU er der fælles standarder for dyrevelfærd i minkavl.

Rulam
Hvor godt dit rulam har haft det afhænger af, hvor det er vokset op, og hvordan lovgivningen om dyrevelfærd er i det land. I tredjeverdenslandene lever får og lam ofte relativt frie liv, men de bliver ramt hvis der for eksempel er tørke eller mangel på føde der, hvor de lever.

- Der har været en etisk diskussion om, at nogle af lammene er nyfødte lam, og om det så var okay at slå dem ihjel. Lammene var opdrættet i Afrika, og problemet var, at hvis man ikke slog en masse nyfødte lam ihjel, så ville de få problemer, fordi der ikke var vand og føde nok til fårene. Det er en måde at gøre produktionen bæredygtig på, siger Peter Sandø.

Sæl
Sælpels har, Især på grund af blodige billeder af sælunger, der bliver dræbt med kølle, haft et dårligt ry i længere tid. Men det er et af de bedste valg, hvis man vil have skind eller pels.

- Sælerne lever et frit liv ude på isen. Så kommer der nogen og slår dem ihjel, og så kan man diskutere, om det altid er lige effektivt. Men indtil da har de jo haft det godt. Oven i købet er der for mange af dem, så alle er enige om, at det er forsvarligt at tynde ud i dem. Ud fra den betragtning er sælpels nok en af de mest naturrigtige måder at gå i pels på, siger Peter Sandø.

Dyreværnsorganisationer har kritiseret praksissen med at dræbe sæler med kølle. Ifølge en EU-rapport er aflivningsmetoden, når den bliver udført korrekt, ikke mere inhuman end at dræbe en gris med en boltpistol. Grønlandsk sælpels må gerne sælges i Danmark.