Indlæser...

Det betyder dine sex-drømme

Hvis du har drømt om sex med chefen, din bedste vens kone eller, nå ja, alle andre end din mand - så er der heldigvis en god bortforklaring. Læs den her

15:42, 28. dec 2009 | Nanna Louise Teckemeier

Ja ja, jeg sagde George Clooneys navn i søvne... Men det er jo bare fordi, jeg trænger til at udvikle min personlighed, skat. (Foto: Colourbox)
Ja ja, jeg sagde George Clooneys navn i søvne... Men det er jo bare fordi, jeg trænger til at udvikle min personlighed, skat. (Foto: Colourbox)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Juryen er stadig i gang med voteringen af, om vores natlige drømme overhovedet betyder noget som helst, eller om de bare er et tilfældigt syretrip mens hjernen er på frihjul.

Men der er i hvert fald en ting, som vi alle har til fælles: Vi drømmer om sex. Ifølge en canadisk undersøgelse fra 2007 handler cirka hver ottende af vores drømme om sex, hvilket gør det til den hyppigst forekommende handling i drømmeland.

Hvis den anden hovedperson i dine natlige udskejelser oftere er din sure chef eller din gamle matematiklærer klædt som romersk gladiator end din snorkende ægtefælle, så behøver du ikke (nødvendigvis) at have skyldfølelse.

Sex i drømme betyder nemlig oftest alt muligt andet end det, de handler om, siger drømmetyder Astrid Hognestaad til det norske kvindesite kk.no .

Du har sex med én som du ikke burde:
I drømmene symboliserer de steder, mennesker og (eventuelt) dyr, der optræder i drømmen almindeligvis forskellige sider af dig selv, siger Astrid Hognestaad.

Når du drømmer, at du har sex med for eksempel din chef eller din bedste vens kæreste, så betyder det ikke nødvendigvis, at du har en skjult lyst til at gøre det i virkelighedens verden.

- Andre personer kan for eksempel symbolisere noget i dig, som du trænger til at udvikle. Det kan altså tænkes, at hvis du drømmer om din venindes kæreste så handler det egentlig om, at du har brug for at udvikle nogle af hans kvaliteter i dig selv, siger Astrid Hognestaad.

Du har sex med en, som du ikke kan lide:
Når du vågner fuld af væmmelse efter en svedig elskovsdrøm, hvor din mest forhadte kollega havde den ene hovedrolle, handler det igen om noget helt andet end sex:

- Hvis personen er en, du ikke kan lide, eller en, som behandler dig dårligt, kan det tænkes, at drømmen handler om at du behandler dig selv dårligt på en eller anden måde, eller at du bliver holdt nede af negative tanker om dig selv, siger Astrid Hognestaad til kk.no.

Du er utro:
Ups! Man vågner op ved siden af sin kæreste efter at have drømt, at du var din kæreste utro med en lækker snitte til firmaets julefrokost.

Her giver drømmetyderen ikke så mange bortforklaringsmuligheder som i de andre sex-scenarier: Du er nødt til at tage et kig på dit forhold.

- Utroskab i drømme handler ofte om at forholdet du lever i trænger til at udvikles mere. Et eller andet føles for trangt, måske partnerens holdning til dig eller din egen holdning til forholdet, siger Astrid Hognestaad kk.no.

Hun pointerer dog, at det er sjældent, at utroskab i drømme handler om noget konkret - altså, at man faktisk har lyst til at forlade sin partner til fordel for en anden.

Læs flere fortolkninger af sex-drømme her hos kk.no

Annonce