Indlæser...

Mænd vil være mænd

Nu kan du sige farvel til den metroseksuelle mand og i stedet sige goddag til primialmanden

15:00, 05. mar 2010 | Karina Richmann Lundorff

Forsangeren, Johan Olsen, fra Magtens Korridorer er indbegrebet af en ny mandetype. Han er rocksanger, forsker i biologi og har et erklæret mål om at oplyse verden. (Pressefoto)
Forsangeren, Johan Olsen, fra Magtens Korridorer er indbegrebet af en ny mandetype. Han er rocksanger, forsker i biologi og har et erklæret mål om at oplyse verden. (Pressefoto)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Det kendetegner de forskellige mandetyper:

Forsørgeren
Handling
Resultater
Magt
Ansvar
Ledelse
Erobring

Familiefaren
Omsorg
Rammesætning
Fællesskab
Opdragelse

Kunstneren
Kreativitet
Spiritualitet
Følelser
Perfomance

Primalmanden
Drift
Skaberkraft
Oprør
Frihed
Krigerbevidsthed
Instinkter
Livskraft

(Kilde: Sociolog Emilia van Hauen)

Annonce

Annonce

I 1970’erne var der hønsestrikmanden, som drak urtete og skiftede bleer. I 1980’erne kom så yuppie-manden med et stort ego og mindst lige så store skulderpudder. I slutningen af halvfemserne lærte vi alle sammen ordet metroseksuel at kende, og det blev sværere at skelne mellem kvinder og mænd.

Nu vinder en ny mandetype ifølge foredragsholder og sociolog Emilia Van Hauen langsomt indpas i samfundet:

- Primalmanden tør tage udgangspunkt i, at han er mand, og han vil fandme være en mand uden at bede om lov til det. Han er ikke en stenaldermand, men en mand, der er i kontakt med sin maskuline side, og som udlever den. Samtidig er han også i stand til at se den mere følsomme side af livet.

Mænd tør igen være mænd
Hun forklarer, at vi i de senere år har oplevet et mande-tab i samfundet. Mændene har ikke turde være mænd - i stedet har de været kvindernes dørmåtter:

- Når der er for mange mænd, der render rundt og er undskyldninger for sig selv - det jeg kalder dørmåtten - så må der rejse sig en anden mandetype, og det er primalmanden, siger Emilia Van Hauen og fortsætter:

- Et af de steder, hvor jeg lagde mærke til den nye mandetype først, var i Casino Royal med Daniel Craig. Her havde du lige pludselig den her mandetype, som var ekstremt fysisk, og som i hvert fald ikke gad tale særlig meget følelser, selvom man fornemmede, at han helt klart havde dem.

Spot en primalmand
Hvis du sidder og overvejer, hvor du finder sådan en rigtig primalmand, er der desværre ikke meget hjælp at hente.

- Han spiser både på en restaurant med Michelin-stjerner og snupper en hotdog hos pølsemanden. Det, der kendetegner ham, er hans oprørskhed. Han kunne for eksempel finde på at sætte en hættetrøje sammen med en habitjakke for at signalere, at der ikke er nogen, der bestemmer over ham. Primalmanden kan blende ind mange steder, men han vil altid have en energi omkring sig, der udstråler, at der ikke er nogen, der ejer ham.

Godt nyt
Ifølge sexolog Joan Ørting er det godt nyt. Hun oplever nemlig også, at kvinder efterspørger en mand, der tør være sig selv:

- Jeg oplever helt vildt, at mænd efterspørger den modige mand, som jeg kalder det. De vil have modstand og en mand, der går efter sine behov. Han skal ikke sige undskyld hele tiden, men i stedet være god til at kommunikere.

Samtidig påpeger hun, at mange mænd i dag spørger kvinden om lov:

- Jeg holder informationsaftener om min sexolog- og parterapiuddannelse, og der får man tilbudt en efterfølgende samtale med en psykolog for at se, om uddannelsen er noget for en. Alle pigerne, der er interesserede, de suser bare hen og skriver sig på. Mændene skal altid hjem og spørge om lov.

Hvis du vil læse mere om de forskellige mandetyper, kan du klikke på linket:

http://www.emiliavanhauen.dk/artikler/timbeeeer.html

Annonce