Flere børn bor hos mor

8

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Hver syvende skilsmisse ender med et bitter opgør om børnene, og i går aftes kunne danskerne følge ét af slagsmålene på tv. Det skete, da DR Dokumentar fulgte skilsmisseparret Heidis og Henriks kamp om parrets to børn.

Men selv om antallet af forældremyndighedssager er steget med 20 procent på et år, og selv om det ofte er faderen, der anlægger sag, så tyder meget på, at det stadig er moderen, der ender med forældremyndighed og bopælsret. Dugfriske tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at andelen af børn, der bor hos deres mor, er steget fra 19 procent i 1989 til 23 procent i 2010. Samtidig er andelen, der bor hos far eller er udeboende nogenlunde konstant.

Forældet kultur
I Foreningen Far vurderer man, at bopælsretten efter en skilsmisse - altså retten til at have børnene boende os sig - tilfalder mor i knap 90 procent af tilfældene. Et udtryk for en forældet kultur, mener talsmand Lars Hansen

- Hvorfor skulle mødrene være bedre forældre end fædrene? Det er der intet, der tyder på, og det er kun et udtryk for en forældet kultur. Ren ammestuesnak, siger Lars Hansen.

Han glæder sig dog over, at der i langt de fleste sager er åbnet for mere fleksible samværsordnnger eks deleordninger, hvor forældrene på skift har børnene.

- Tidligere måtte mange fædre nøjes med at se børnene i weekenden, hvilket udelukkede dem fra at deltage aktivt i børnenes hverdag. Meget tyder på, at det er bedst for barnet, hvis begge forældre deltager engageret i dets hverdag, tilføjer han.

Forældrekrig
I går fulgte DR Dokumentar skilsmisseparret Heidis og Henriks forældrekrig om parrets to børn. Med udgangspunkt i Forældreansvarloven fra 2007 er det op til børnene at vælge, hvor de helst vil bo, og børnene på henholdsvis 13 år og 9 år blev nærmest taget som gidsler i forældrenes kamp. Den udvikling ryster Lars Hansen.

- Jeg har set eksempler på, at børn ned i 6-års alderen skal tage stilling til, hvor de vil bo. Det er ikke rimeligt og slet ikke for barnets bedste, understreger han.