Gi' os den tyske pilsner
Mik Schack slår et slag for den tyske øl Jever og håber, at de små bryggerier i fremtiden vil være dem, der laver det bedste øl
13:23, 10. maj 2010 | Mik Schack
![]()
- Oversæt / Translate
- Seneste i Kup
-
Så meget yngre bliver du af plastikkirurgi18:50
-
Så meget er prisen på din bolig faldet14:59
-
Spar kassen på dine nye Vita-spil14:55
-
Danskerne er skispassere14:54
-
Jeep skraber bunden i ny kollisionstest13:26
- Antibiotika til dyr truer mennesker13:25
-
Mobilen gør dig til et dumt svin13:07
-
Ole Sohn: Slut med kaos på det danske mobilmarked12:03
-
Landbruget malker Sydbank10:40
-
Havrefras er fyldt med sukker09:47
![]()
Denne weekend byder på stor øl-messe i København. Endnu en gang, fristes jeg
til at sige. For det er 16. gang, siden den spæde begyndelse i Ryesgades
gamle sporvognsremise, der hurtig blev for trang.
Øllet blev et tilløbsstykke, så årene efter blev ølfestivalerne afholdt i
Valby-Hallen. Nu afholdes den i Carlsbergs gamle tappehaller.
Paradoksalt nok, for det var netop Carlsberg, som indirekte startede hele det
forgangne tiårs forbløffende store øl-interesse, da flere og flere
øldrikkere herhjemme, begyndte at protestere mod, at Carlsberg og De
Forenede Bryggerier sad på hele det danske marked. De havde opkøbt alle de
små danske bryggerier, og ville kun lave uinteressant pilsner, pilsner og
atter pilsner. Vi drak ikke andet, for vi kunne ikke få andet.
Sammenslutningen af danske ølentusiaster blev en realitet. Formålet var, at få
de store, tilbageværende bryggerier til at genopdage den traditionelle,
ærværdige og alsidige bryggekunst, som er bibeholdt i store dele af Europa.
Især i Tjekkiet, Tyskland, England og Belgien.
Flere og flere begyndte at importere det øl, ingen danske bryggerier ville
røre ved med en anden mands ildtang.
Det åbnede danskernes smagsløg og gødede grobunden for de nye mikrobryggerier.
Desværre kan man sige, for det meste af deres øl smagte helt ad Helvede til.
De kunne simpelthen ikke styre det vigtigste af alt ved ølbrygning, nemlig
renlighed. Øllet blev hele tiden inficeret af bakterier, som gør det surt og
udrikkeligt. Om ikke inden, så efter det kom på hylderne i supermarkederne,
hvor det stod alt for varmt, alt for lyst og alt for længe, samtidig med, at
de forlangte formuer for det.
Og sådan er det desværre stadig flere steder! Der er i dag over 100 danske små
og store bryggerier. Vokset op på bølgen af kunstig velstand fra friværdien,
blandt andet fordi man kunne prale med dyr øl. Men nu hvor folk er blevet
svært nærige igen, så må flere af bryggerierne se lukninger i øjnene. Det
lykkedes ølentusiasterne at få os til at kunne smage forskel øl og diskutere
smagen og øllets beskaffenhed, som er lige så nuanceret, som den er i vin.
Lad derfor de bryggerier, som skal overleve være dem, der laver det øl, som
smager bedst! Lad dette nye årti blive SMAGENs årti!
Derfor vil jeg kaste mig over endnu en gåde: Hvorfor der ikke er nogen i
Danmark, som importerer Tysklands bedste pilsner JEVER? Når nu alle de andre
af ringere beskaffenhed bliver importeret.
Jeg har forsket i det blandt importører. Nogle siger, at danskerne ikke er til
Jever, da den nok er for bitter. Hvilket jeg anser som noget gedigent vrøvl,
da danskerne elsker den endnu bitrere, tjekkiske Urquell, som fås i alle
supermarkeder til 12-14 kr. for en halv liter.
Allerede under de berømte ølstrejker i Danmark i tresserne blev vi
introduceret til Jever, da alt dansk øl var udgået. Men lige så snart de
danske bryggeriarbejdere gik i arbejde igen, røg Jever og alt det andet
tyske ’nød-øl’ ud igen og i glemmebogen.
Nu strejker de atter på Carlsberg. Kom så med Jever!
- Mest læste på ekstrabladet.dk
-
Forlist kærlighed kostede en halv million22:50, 22. feb
- Skat jager 25 banditter i habitter22:31, 22. feb
-
Kronprinsesse Victoria kørt til fødegangen02:49, 23. feb
-
Sensation: Basel nedlagde Bayern22:38, 22. feb
-
Så meget yngre bliver du af plastikkirurgi18:50, 22. feb
-
Løsladt drabsmand fængslet for røveri16:57, 22. feb


artiklen her!