Persondata politik
Forbrug

Snydt med prøvepakke: Jeg føler mig bare så dum

Elin ville hjælpe familiemedlem med et rygestop - i stedet kæmper hun nu med talrige regninger og trusler fra fuphjemmesiden WinnerSmoke

Seneste i Forbrug

Hent flere

Mest læste i Forbrug

EKSTRA Forbrug

 

HJÆLP OS: Er du også blevet snydt? Send os en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Det begyndte som et forsøg på at hjælpe et familiemedlem med at holde op med at ryge.

Men i dag fortryder Elin Mathiasen fra Aalborg bittert, at hun sagde ja til at modtage en gratis prøvepakke fra hjemmesiden WinnerSmoke. dk:.

- Det er så frækt.

GODE RÅD: Sådan spotter du en fupbutik

- Jeg opdagede overhovedet ikke, at der fulgte et abonnement med, forklarer Elin.

- Man skulle bare udfylde sin adresse. Og jeg troede så, at der ville komme et nyt vindue bagefter på hjemmesiden. Men der stod blot ' tak for bestillingen'.

Godt tre uger senere ankom pakken med en såkaldt el-cigaret. Og inde i den lå faktura og betingelserne, som Elin ikke havde opdaget før nu.

LÆS OGSÅ: Her er den danske bagmand

- Her ser jeg så, at jeg ikke må åbne kassen med prøvepakken. For ellers er jeg bundet til et abonnement. Det er så frækt, mener nordjyden.

Vred på Facebook
Hun har nu sendt pakken retur med et brev om, at hun ikke betaler for noget som helst:

- Jeg skriver, at de skal ikke sende mere til mig. Jeg tager ikke imod noget med posten, forklarer Elin Mathiasen, der blot har fået pakken retur igen.

FORBRUGERRÅDET: Lad være med at betale

Hun ærgrer sig over alt det bøvl, som prøvepakken har givet hende:.

- Jeg føler mig bare så dum. Det er helt vildt, siger Elin, der er vred over, at Facebook lader firmaer som WinnerSmoke annoncere.

LÆS OGSÅ: Holland advarer mod fupsiderne

- Jeg opfattede Facebook som et sikkert sted. Og jeg vidste ikke, at Facebook tillod sådan nogle fuskerfirmaer lave annoncer der.

- Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at Facebook vil gå med til det.

Den danske forbrugerombudsmand har nu indledt en undersøgelse af firmaets vildledning i Danmark, og han vil hvis overhovedet muligt forsøge at rejse en straffesag mod bagmændene.

HJÆLP OS: Er du også blevet snydt? Send os en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)


Tre klik - og avisen er din:

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik