Persondata politik
Forbrug

Total fup: Bondefanget med prøvepakke jeg aldrig har bestilt

Du behøver ikke at bestille noget som helst for at ende i nettet hos firmaet bag vildledende tilbud om prøvepakker

« Forrige
Næste »

Seneste i Forbrug

Hent flere

Mest læste i Forbrug

EKSTRA Forbrug

 

HJÆLP OS: Har du også modtaget prøvepakker og føler dig snydt? Send os en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Mange danskere føler sig lige nu groft vildledt, efter de har besøgt hjemmesider som WinnerSmoke.dk, Total-Detox.dk, SmileAway.dk, WaistWinner.dk, HealthyLiving.dk, Gratis-Rygestop.dk og Reducil.dk.

Alle gange er de blevet lokket med en ’gratis’ prøvepakke. Men reelt forsøger firmaet bag hjemmesiderne at bondefange folk til at betale op mod 1.000 kroner for et såkaldt abonnement.

Men man behøves ikke engang dumme sig på de lokkende hjemmesider. Alt, det kræver for, at bagmændene begynder at forfølge dig er bare dit navn og adresse.

Får ingen hjælp fra firma
Det kan Mathilde Jansen fra København tale med om. I flere måneder har hun forsøgt at slippe af med både ’prøvepakkerne’ og de regninger og rykker, der kommer fra hele tre af de vildledende hjemmesider:

- Og jeg har aldrig nogensinde afleveret hverken mit navn eller adresse til firmaet, forklarer hun til ekstrabladet.dk

FORBRUG.DK: Sådan klarer du problemet

Derimod har enten firmaet eller andre oprettet hende til hele tre abonnementer i begyndelsen af maj. Og selv om hun talrige gange har henvendt sig og bedt firmaet holde op med at sende hende produkter, så er hun fortsat ikke sluppet ud af kløerne på dem:

- Jeg er dybt rystet over, at de kan bondefange folk på den her måde.

LÆS OGSÅ: Fupsider var aldrig blevet godkendt

- Det er jo tydeligt at se at de skubber til folk, hvor det gør allermest ondt, og folk er mest svage. Det er så frækt, mener Mathilde Jansen. Og selv om hun betragter sig som ret ferm til computere og sikkerhed på nettet, så forstår hun ikke, hvordan hun er endt som ’kunde’ hos det skruppelløse firma:

- Hvor har de mine data fra? Det er jo tydeligt at se, at de har fundet min mail, hvor mit mellemnavn ikke er med. De har også fundet frem til min adresse, men hverken min fødselsdag, CPR eller telefonnummer har de.

Bagmænd holder sig skjult
Mathilde Jansen har ikke tænkt sig at betale så meget som en krone til firmaet, der indtil videre har holdt hende hen med snak og bortforklaringer:

- De bad mig også kontakte politiet. Men da jeg gjorde det, var det heller ikke nok, forklarer Mathilde, der er rasende over den behandling hun har fået.

HOLLAND OM FUP: Hold dig fra prøvepakkerne

- Jeg har heldigvis hverken ikke åbnet pakkerne eller sendt dem retur. Firmaet må selv hente dem eller sende mig pengene til porto, hvis de vil have deres produkter tilbage.

ekstrabladet.dk har forgæves bedt firmaets danske bagmand Claus Jønsson oplyse, hvem den egentlige ansvarlige er for de mange hjemmesider, som Mathilde Jansen er blevet snydt af. Men han ønsker ikke at fortælle, hvilken ’international virksomhed’ han agerer som stråmand for i Danmark.

Den danske forbrugerombudsmand har indledt en undersøgelse af firmaets vildledning i Danmark, og han vil hvis overhovedet muligt forsøge at rejse en straffesag mod bagmændene.

HJÆLP OS: Har du også modtaget prøvepakker og føler dig snydt? Send os en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik