Forbrug

Mælkekrig i supermarkedet

Mælkeprisen er skubbet ned under 4 kroner i supermarkederne, som kører priskrig på minimælk

  • Priskrigen på mælk raser. (Foto: Thomas Borberg)
Priskrigen på mælk raser. (Foto: Thomas Borberg)
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Landets største dagligvarekæde, Coop, går nu med i mælkekrigen. Det fortæller TV 2 Finans.

Coop, der står bag Brugsen, SuperBrugsen, Fakta og Irma, har i dag sænket prisen på en liter mælk til under 4 kroner. Det er minimælk af Coops eget mærke, Xtra, som er blevet sat ned.

Dermed følger Coop i hælene på Aldi og Dansk Supermarked, som allerede i weekenden annoncerede de lave mælkepriser for at lokke flere kunder i butikkerne.

Tyske kæder skærper konkurrence
Hos Coop vil man ikke tale om decideret priskrig på mælk, men Informationsdirektør hos Coop, Jens Juul Nielsen, bekræfter over for Ekstrabladet.dk, at man har sat priserne ned som reaktion på prisdrop hos konkurrenterne.

- Vi kunne konstatere, at nogle af de tyskejede kæder omkring weekenden satte prisen på minimælk ned til 3.95 pr liter. Flere af de danske konkurrenter fulgte med i går, så i dag valgte vi også at sætte prisen på en liter minimælk ned. Det er meget billigt, måske også for billigt, men det er vigtigt for os at vise vores kunder, at når man kommer til os, så er vi konkurrencedygtige på prisen, siger Jens Juul Nielsen til Ekstrabladet.dk.

Hvor længe danskerne kan bade i billig mælk, er svært at sige, men det bliver sandsynligvis en begrænset periode.

- Det er en meget hård priskonkurrence, som er relativt kostbar at køre, når priserne er så langt nede. På længere sigt kan det også skade den økologiske landbrug, fordi spændet op til den økologiske mælk bliver større, så flere vælger den billige mælk i stedet for. Så vi håber, at priserne kommer op på et fornuftigt leje igen relativt snart, men så længe konkurrenterne bliver dernede, så gør vi også, siger Jens Juul Nielsen til Ekstrabladet.dk.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik