Persondata politik

Hvilken mobil er bedst for miljøet?

Når hele regnskabet er gjort op, hvilke elektronikprodukter er så de bedste for miljøet? Læs her og find vej til de bedst

  • Samsungs GT-S7550 'Blue Earth' er den mest miljøvenlige mobiltelefon på markedet, vurderer Greenpeace. (Foto: PR-Foto Samsung)
« Forrige
Samsungs GT-S7550 'Blue Earth' er den mest miljøvenlige mobiltelefon på markedet, vurderer Greenpeace. (Foto: PR-Foto Samsung)
1 af 2
Næste »

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Hvilke computer, fladskærm eller mobiltelefon skal du vælge, hvis du vil belaste miljøet mindst muligt?

Det kan være svært at gennemskue, for det handler ikke kun om, hvor meget energi produktet bruger, men også hvordan produktet er produceret og hvordan man kan slippe af med det igen.

I rapporten 'Towards Greener Electronics' ('Mod grønnere elektronik') har Greenpeace nu kåret de mest miljøvenlige produkter inden for syv kategorier hos 18 elektronikfirmaer, som frivilligt har deltaget i organisationens elektroniktest.

Asus er bedst
Testens vinderfeltet er sammensat af produkter fra flere forskellige producenter, som udmærker sig på hvert sit område, så der er ikke nogen producent, som klart er bedst.

Computerfabrikanten Asus har som den eneste producent to vinder-produkter på sortimentet, en bærbar computer og en fladskærm.

Skærmen fra Asus er også det produkt, som har optjent højest antal point nogensinde i Greenpeaces elektroniktest, som organisationen har lavet siden 2005: 7,5 ud af 10.

- Når vi taler med virksomheder om at gøre deres produkter mere miljøvenlige, så kommer de ofte med tekniske forklaringer på, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Men testen her dokumenterer, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre i dag, siger kampagnekonsulent Erik Albertsen fra Greenpeace.

Produkterne bliver bedre
Hos Greenpeace er man positivt overraskede over de gode resultater, som produkterne i rapporten har fået.

- Generelt er de blevet gode til at tage de giftige kemikalier ud af produkterne, som Greenpeace og andre interesseorganisationer har gjort opmærksom på. Det er glædeligt, hvor hurtigt branchen har fundet løsninger på problemer, som de for få år siden var meget negativt indstillet over for, siger kampagnemedarbejder Erik Albertsen fra Greenpeace

Mobiltelefoner og skærme klarer sig generelt godt, mens det ser mindre pænt ud for mini-bærbare og bærbarer computere som gruppe.

Alle større eletronikfirmaer er med i testen, undtagen Phillips og designdarlingen Apple, som ikke ville deltage i testen.

- Det er en skam, fordi de har produkter, som vi egentlig tror ville klare sig rigtig godt. For eksempel har Philips det eneste fjernsyn på markedet, som er fri for både bromerede flammehæmmere og PVC, siger Erik Albertsen til Ekstra Bladet.

Vinderne er:

Computere: HP Compaq 6005 Pro Ultra-slim (6.06 point)

Bærbare computere: Asus UL30A (5.59 point)

Mini-bærbare (Netbooks): Acer TM8172 (5.08 point)

Skærme: Asus VW 247H-HF (7.50 point)

Mobiler: Samsung GT-S7550(Blue Earth) (7.03 point)

Fjernsyn: Sharp LC-52SE1 (6.46 point)

Smartphones: Sony Ericsson Aspen (M1i) (6.21 point)

Det lagde de vægt på:

De deltagende firmaer sendte deres seks mest miljøvenlige produkter ind til Greenpeace. De grønneste produkter blev kåret på baggrund af fire parametre:

Hvor energieffektive produkterne er.

Hvor højt eller lavt deres indhold af giftige stoffer er.

Hvor villig virksomheden er til at tage udtjente produkter tilbage og skaffe dem af vejen på en ansvarlig måde.

Hvad gør firmaet markedsføringsmæssigt for at gøre opmærksom på de miljøvenlige produkter.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik