Persondata politik

Test af trampoliner

null

 

Jumpfree Royal - Testvinder
Købt hos www.trampolincenter.dk Pris: 4995 kr.

Kan man få reservedele: Ja
Garanti: Ja
Højde: 89 cm
Diameter: 430 cm
Ben: Fire i galvaniseret stål
Fjedre: 104
Maks. belastning: 140 kg

Sådan var den at samle:
Supernem. Umiddelbart irriterende, at delene var fedtede af olie, men til gengæld gled de lettere ind i hinanden. Let at placere fjedrene, fordi de var markeret med farver.

Dommernes kommentarer:
– Testens ubestridte vinder. Giver et godt afsæt, og man kan virkelig komme op at flyve. Virker meget sikker. Står meget stabilt på jorden. Kantpuden er stærk, kraftig og dækker fjedrene fuldstændig.

De lux-trampolin - Bedst til prisen
Købt i Silvan Normalpris: 3499 kr.


Kan man få reservedele: Ja
Garanti: Ja
Højde: 89 cm
Diameter: 425 cm
Ben: Fire i galvaniseret stål
Fjedre: 104
Maks. belastning: 150 kg

Sådan var den at samle:
Nem. Men elastikker er svære at fastgøre i kantpuden.

Dommernes kommentarer:
– En supergod trampolin. Giver et rigtig godt afsæt, og man kan hoppe højt. Står meget stabilt. Kantmåtten er tyk, sidder godt fast og dækker fjedrene, så man ikke kan få fødderne i klemme.

Trampolin 4,26
Købt i TOYS"R"US Pris: 1199 kr.

Kan man få reservedele: Ja
Garanti: Ja
Højde: 89 cm
Diameter: 426 cm
Ben: Fire i galvaniseret stål
Fjedre: 88
Maks. belastning: Uoplyst

Prisen dækker kun selve trampolinen. Sikkerhedsnet 899 kr., overtræk 149,95 kr. og stige 99,95 kr. er ekstraudstyr

Sådan var den at samle:
Meget nem. God brugsanvisning.

Dommernes kommentarer:
– Fjedrene er stramme, afsættet er dårligt, og man kan ikke hoppe højt. Kantpuden dækker ikke fjedrene. Generelt virker trampolinen ustabil. Dog en udmærket trampolin til prisen.

Trampolin med net
Købt i Bilka Normalpris: 1999 kr.

Kan man få reservedele: Ja, i garantiperioden gratis
Garanti: Ja
Højde: 89 cm
Diameter: 457 cm
Ben: Fem i galvaniseret stål
Fjedre: 100
Maks. belastning: Uoplyst

Sådan var den at samle:
Brugsanvisningen er svær at læse. Tegningerne er upræcise. Det er svært at gennemskue, hvordan fjedrene skal placeres.

Dommernes kommentarer:
– Trampolinen er hård. Fjedrene er stramme og giver et dårligt afsæt.

Hovedparten af dommerne mente dog, at det er en fin havetrampolin i mellemklassen.

Trampolin 3,66
Købt i TOYS"R"US Pris: 999 kr.

Kan man få reservedele: Ja
Garanti: Ja
Højde: 89 cm
Diameter: 366 cm
Ben: Fire i galvaniseret stål
Fjedre: 72
Maks. belastning: Uoplyst

Prisen dækker kun selve trampolinen. Sikkerhedsnet 799 kr., overtræk 149,95 kr. og stige 99,95 kr. er ekstraudstyr.

Sådan var den at samle:
Det tog 100 år at samle benene, fordi de hele tiden faldt fra hinanden, og fordi der var svejserester i rørene.

Dommernes kommentarer:
– En god trampolin til prisen. Virker dog lille. Dugen er ru og giver hudafskrabninger. Giver et dårligt afsæt, og man kan ikke hoppe højt. Kantpuden dækker ikke fjedrene. Bedst til små børn.

Trampolin PRO
Købt hos www.abilicaonline.dk Pris: 4995 kr.

Kan man få reservedele: Ja
Garanti: Ja
Højde: Uoplyst
Diameter: 430 cm
Ben: Seks i galvaniseret stål
Fjedre: 108
Maks. belastning: 150 kg

Sådan var den at samle: Det tog halvanden time, og der skulle bruges både hammer og svensknøgle. Ifølge leverandøren skyldtes det dog en uheldig fabriksfejl.

Dommernes kommentar: – Den skiller sig klart ud fra supermarkedsmodellerne. Fjedrene er af meget høj kvalitet, og den er virkelig god at hoppe i. Hvis man ser bort fra, hvor besværlig den er at samle, er den absolut på højde med de to vindere.

Blue Mountain Trampolin - Testtaber
Købt i Silvan Normalpris: 1699 kr.

Kan man få reservedele: Ja
Garanti: Ja
Diameter: 396 cm
Højde: 89 cm
Ben: Seks i galvaniseret stål
Fjedre: 84
Maks. belastning: 100 kg

Sådan var den at samle:
Stellet var fedtet. Den var bøvlet at pakke ud. Det var svært at gennemskue, hvordan fjedrene skulle sidde.

Dommernes kommentarer: – Testens mest ustabile trampolin. Den letter fra jorden, når man hopper. Fjedrene er for stramme, den giver et dårligt afsæt, og man kan ikke hoppe højt i den. Kantpuden dækker ikke fjedrene. Bedst egnet til mindre børn.

Sådan gjorde vi

Gymnast og underviser i bl.a. trampolin på Balle Musik- og Idrætsefterskole Søren Sørensen samt en gruppe elever testede syv havetrampoliner. De fik selskab af Sarah Wheler og Jasmin Damsholt, begge 12 år og fra Malling, som elsker at hoppe i trampolin.



Sammen skulle de kåre:
- Den bedste trampolin uanset pris

- Det bedste køb

- Den dårligste trampolin



De lagde vægt på:
- Hvor let samles trampolinen?

- Hoppe-egenskaber

- Dug og fjedre

- Stabilitet: Hvor godt stod den fast på jorden, når man hoppede fra side til side

- Sikkerhed: Var fjedrene dækket af kantpuden?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik