Forbrug

Er der kokain i cola?

Ugens myte: Hver uge kigger kup! en forbrugermyte efter i sømmene. Denne uges myte handler om kokain og cola!

  • Du bliver hverken høj eller skæv af af drikke en cola. (Foto: AP)
Du bliver hverken høj eller skæv af af drikke en cola. (Foto: AP)
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Påstand: Der er kokain i Coca-Cola.

- Er det sandt?

– Nej, kokain har aldrig været tilsat Coca-Cola som ingrediens, siger kommunikationsdirektør Mikael Bonde Nielsen i Coca-Cola-Norden.

At der ’aldrig’ har været kokain i cola modsiges dog af flere kilder. Blandt andet ’Den Store Danske Encyklopædi’ og den omfattende og veldokumenterede bog ’Secret Formula’ (’Hemmelig Opskrift’, red.) fra 1994, der er skrevet af den tidligere CNN-journalist Frederick Allen. Ifølge bogen var der indtil 1929 ganske små mængder kokain i drikken. Coca-ColaNavnet stammer fra koka-blade fra Sydamerika og kola-bønner fra Vestafrika.

Coca-Cola startede som patentmedicin i 1886, hvor brugen af kokain slet ikke var unormalt. Først efter århundredskiftet, hvor offentligheden vendte sig mod stoffet, begyndte man at sænke mængden, men ifølge historien følte Asa G. Chandler, der grundlagde koncernen, sig nødt til at bibeholde en rest af koka-blade i drikken for at kunne bevare retten til det indbringende navn. Selve opskriften var ikke patenteret.

Til det siger Mikael Bonde Nielsen:

– Jeg kan kun gentage, hvad jeg allerede har sagt. Kokain har aldrig været tilsat Coca-Cola som ingrediens. Forsøg på at gendrive påstande om det modsatte, vil i den sidste ende forudsætte, at The Coca-Cola Company afslører den unikke opskrift. Og det har vi – af helt andre årsager – ikke i sinde at gøre.

Har du en myte, som du gerne vil have kup! til at be- eller afkræfte, så skriv til kup@eb.dk

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik