2300 fanget i gældsfælde med sms-lån

For nemt og for dyrt: De højt forrentede weblån er som gift, siger Forbrugerrådet. Nye tal viser, at 2300 lige nu er endt hos RKI som dårlige betalere

Sms-lån er en hurtig vej til nemme penge. Men Forbrugerrådet advarer, for lånene kan være svære at betale tilbage. (Foto: Lærke Posselt)
Sms-lån er en hurtig vej til nemme penge. Men Forbrugerrådet advarer, for lånene kan være svære at betale tilbage. (Foto: Lærke Posselt)

Det kan synes så nemt. Send en sms, og kort efter kan du hæve et større eller mindre beløb på din konto, uden at du skal forklare en mavesur bankrådgiver, hvordan du har tænkt dig at bruge pengene.

Sms- og weblån er populært som aldrig før, og i de to første kvartaler af 2013 har over 19.000 tyet til den nemme låneløsning, viser en opgørelse fra Forbrugerombudsmanden, der har indhentet tal fra de tre største låneudbydere.

Men det er bestemt ikke omkostningsfrit at tage de højt forrentede og kortvarige lån. For dugfriske tal fra RKI, som er Danmarks største register over dårlige betalere, viser, at der lige nu er over 2300 danskere registreret i RKI, efter de har foretaget et af de omstridte sms-lån.

For lige så nemt det er at optage lånet, lige så dyrt er det. Lånene har nemlig renter på op til 4000 % om året.

Og hvad værre er. Hvis du ikke kan betale dit lån tilbage efter 30 eller 60 dage, venter der tårnhøje strafrenter, der kan sende dig ind i en gældsspiral, og som i værste fald kan stemple dig som dårlig betaler.

Kanonføde
En af de store kritikere af weblån er Forbrugerrådet, som har gjort sig overvejelser om, hvilke personer der ender med gæld.

- De unge mennesker er nærmest kanonføde, for de kan ikke tænde fjernsynet eller åbne internettet uden at blive bombarderet af reklamer for de her firmaer, fortæller seniorkonsulent Michael Bruun Pedersen til Ekstra Bladet.

- Vi ser de her lån som giftig kost for mange unge mennesker. Det er en rigtig dårlig måde at starte sit økonomiske voksenliv på. Man kommer nemt bagud med en gæld, og så ryger man i RKI.

Ikke særlig smart
Og Forbrugerrådet står ikke alene med kritikken.

– Vi kan konstatere, at det her er en meget dyr form for lån. Og det er nok ikke særligt smart at tage de her lån. Det er ikke nogen god måde at drive privatøkonomi på, siger Morten Westergaard, som er partner i rådgivningsportalen MyBanker Group.

I 2010 blev det, i Folketinget, foreslået at gøre sms-lån ulovlige. Et forslag, som blev forkastet. Men at gøre dem ulovlige er heller ikke en gangbar vej, mener Forbrugerrådet. For det kan føre til, at folk i stedet låner på det sorte marked.

- Hvis man gør noget ulovligt på kreditmarkedet, så popper det op andre steder. Og det kan jo være, at det bliver på endnu dårligere betingelser med hårde opkrævningsmetoder, siger Michael Bruun Pedersen og foreslår i stedet en anden løsning.

- Hvis vi sætter et fast loft på renten, vil deres forretningsmodel ikke hænge sammen, og så vil der ikke komme det store udbud af de her lån.

Daniel Jensen lånte i over to år penge via sms, og det havde store konsekvenser for hans liv. (Foto: Polfoto) Ekstra Bladet+ Daniel blev fanget i lånefælden



Benny Engelbrecht tror ikke, at sms-lånene ikke vil være der i fremtiden. (Foto: Lars Nybøll) Ekstra Bladet+ S: Sms-lån vil ikke overleve



Det er ekstremt dyrt at låne penge via sms. (Foto: Jens Dresling) Ekstra Bladet+ Se oversigten: Så dyre er lånene

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen