Forbrug

Prøvepakker: Sådan narrer de penge fra dig

Så udspekuleret narrer hjemmesider med 'gratis prøvepakker' penge ud af danske forbrugere - læs, hvad du gør, hvis du først er blevet bondefanget

  • Stol ikke på hjemmesider som den her - de har kun et formål: At få dit navn og adresse. Bagefter vælter det ind med regninger for produkter, du aldrig har bedt om.
Stol ikke på hjemmesider som den her - de har kun et formål: At få dit navn og adresse. Bagefter vælter det ind med regninger for produkter, du aldrig har bedt om.
1 af 1

Seneste i Forbrug

Hent flere
 

HJÆLP OS: Er du også blevet snydt med en prøvepakke? Send os en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Ved at bruge udspekuleret og direkte vildledende salgstrick er det lykkedes hjemmesider som WinnerSmoke.dk, Total-Detox.dk, SmileAway.dk, WaistWinner.dk, HealthyLiving.dk, Gratis-Rygestop.dk og Reducil.dk at narre mange penge ud af danske forbrugere.

Som ekstrabladet.dk den seneste måned har afsløret, føler talrige danskere sig groft bondefanget. Og et nærmere kig på de forskellige hjemmesider tegner også et klart mønster: Man bilder folk ind, at de 'blot tegner sig for en gratis prøvepakke' og alene skal betale for fragten.

AFSLØRING: Dansk millionær bag plat med prøvepakker

Men ind mellem al salgsgassen er der gemt ord, som bør få forbrugerne til omgående at klikke sig videre.

Allerede på Facebook kommer det første tegn på, at der er noget, som ikke er gratis:

Ganske vist bruger bagmændene meget snedigt ord som 'få en gratis prøvepakke' og har lavet hjemmesiden med det fængende navn gratis-waistwinner.dk - men et vigtigt ord har også sneget sig ind: Abonnér.

FORBRUG.DK: Sådan klarer du problemet

Inde på selve hjemmesiderne bliver man du direkte narret om betingelserne for abonnementet - som det for eksempel sker fx her:

Der loves 14 dages fortrydelsesret - og at du altid kan afbestille nye forsendelser. Teksten lover også, at du bare kan sende en mail eller ringe til firmaet.

Teksten er vildledning fra start til slut - nogle vil endda kalde det at lyve for folk. For de mange forbrugere, ekstrabladet.dk har modtaget dokumentation for, kan nemlig fortælle en hel anden historie end, hvad teksten herover lover:

- glem alt om at ringe - de tager aldrig telefonen. ekstrabladet.dk har testet 'kundetelefonen'. Og ganske rigtigt. Den bliver aldrig taget

- glem alt om at maile - for den såkaldte kundeservice kræver i stedet, at folk skal logge ind på en besværlig konto, de meget fikst har oprettet til kunderne

- glem alt om 14 dages fortrydelsesret. Den er ifølge de meget godt skjulte betingelser nemlig kun på prøvepakken. Og ofte kommer pakkerne - sendt fra Belgien - efter så mange uger, at man heller ikke kan fortryde den.

- glem alt om at afbestille nye forsendelser - det gælder først, når du har betalt næsten 1.000 kroner for et abonnement, du ikke vidste, havde den slags betingelser

Her er et andet eksempel fra bagmændenes hjemmeside Total-Detox:

I teksten med småt loves der 'fuld fortrydelsesret' - men igen: Glem det. Du kan intet fortryde, som gør, at du slipper for at betale de næsten 1.000 kroner, mener bagmændene bag siden.

GODE RÅD: Sådan spotter du en fupbutik

Men Forbrugerrådets jurist er dog af en helt anden holdning:

- Så længe du ikke har indgået en aftale og ved det, så er det bare med at få sagt fra og lade være med at betale, lyder rådet fra jurist i Forbrugerrådet, Tina Dhanda. Hun er overbevist om, at den måde - som firmaerne her 'indgår aftaler' på - er i klar strid med dansk lovgivning. Og hvis først man betaler, så fortsætter bagmændene med at kræve penge ind:

- Første gang skal du derfor skrive tilbage til firmaet og forklare, at du ikke har indgået en aftale, men blot købt en prøvepakke, forklarer juristen.

LÆS OGSÅ: Fupsider var aldrig blevet godkendt

- Og hvis du senere bliver truet af en advokat eller et inkassofirma, så svar også dem og fortæl, at du ikke har indgået nogen aftaler, og at firmaet bag produkterne har fået besked, siger Tina Dhanda.

Hun råder dog folk til altid at betale for prøvepakken. Fordi den har du bestilt, når du udfylder bestillingerne på hjemmesider som WinnerSmoke.dk, Total-Detox.dk, SmileAway.dk, WaistWinner.dk, HealthyLiving.dk, Gratis-Rygestop.dk og Reducil.dk

Den danske forbrugerombudsmand har indledt en undersøgelse af firmaets vildledning i Danmark, og han vil hvis overhovedet muligt forsøge at rejse en straffesag mod bagmændene.

HJÆLP OS: Er du også blevet snydt med en prøvepakke? Send os en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Forbrug 31. jul 2012
Afsløring: Dansk millionær bag plat med prøvepakker
Forbrug 23. jul 2012
Total fup: Bondefanget med prøvepakke jeg aldrig har bestilt
Forbrug 21. jul 2012
Snydt med prøvepakke: Jeg føler mig bare så dum
Dine Penge 17. maj 2012
Vrede kunder snydt af slankefirma
Dine Penge 17. maj 2012
Slankefup: Flår kundernes konto
Forbrug 20. jul 2012
Fup: Gratis prøvepakker koster dig kassen
Forbrug 20. jul 2012
Holland om fup: Hold jer langt væk fra prøvepakkerne
Forbrug 21. jul 2012
Pas på: Disse fupsider var aldrig blevet godkendt
Forbrug 31. jul 2012
Millionær om prøvefup: Vi er seriøse
Forbrug 31. jul 2012
Prøvepakker: Snyder skattevæsenet for penge
Forbrug 1. aug 2012
Prøvepakker: Sådan slipper du af med platuglerne
Dine Penge 8. okt 2012
Prøvepakke-fup skal politianmeldes
Forbrug 2. aug 2012
Bagmænd til prøvefup: Har næsten 100 hjemmesider 'på lager'
Forbrug 2. aug 2012
Prøvesnyd: Millionær misbruger firmanavn for at skjule fup
Teknologi 29. maj 2013
Facebook indrømmer: Vi beskytter kvinder for dårligt
Dine Penge 16. jun 2014
Trist rekord: Butikker snyder dig med falske reklamer
Forbrug 28. okt 2014
TV: Kæledyr tvinges i Halloween-kostumer
Forbrug 24. okt 2014
To måneder til jul: Send julepost til udlandet NU
Forbrug 23. okt 2014
Dumper på stribe i ny test: Så farlige er de billige autostole
TV Nyheder 12. okt 2014
Godt nyt til gamere: Spil gør dig til et bedre menneske
Forbrug 11. okt 2014
Norsk datatilsyn: Reel frygt efter Snapchat-hacking

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik