Forbrug

Millionær om prøvefup: Vi er seriøse

Men han vil ikke svare på, hvem der har ansvaret for en række af stærkt tvivlvomme hjemmesider med 'gratis' prøvepakker

  • Robin Roy Hansen blev årets iværksætter i Vejle. Men han har aldrig tidligere fortalt om sine tætte forbindelser til en række hjemmesider, der groft vildleder kunderne i seks europæiske lande - incl. Danmark. (Foto: Benny F. Nielsen)
Robin Roy Hansen blev årets iværksætter i Vejle. Men han har aldrig tidligere fortalt om sine tætte forbindelser til en række hjemmesider, der groft vildleder kunderne i seks europæiske lande - incl. Danmark. (Foto: Benny F. Nielsen)
1/3
Næste »

HJÆLP OS: Er du også blevet snydt med en prøvepakke? Send os en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

I dag bor den danske millionær Robin Roy Hansen i særdeles eksklusive omgivelser i rigmandsområdet Zug i Schweiz. Og han havde bestemt ikke lyst til at tale med Ekstra Bladet, da vi forsøgte at konfrontere ham med vores oplysninger.

Som ekstrabladet.dk tidligere i dag afslørede, så har millionæren særdeles tætte forbindelser til de hjemmesider, som talrige danskere føler sig groft snydt af. Det er blandt andet hjemmesider som WinnerSmoke.dk, Total-Detox.dk, SmileAway.dk, WaistWinner.dk, HealthyLiving.dk, Gratis-Rygestop.dk og Reducil.dk.

TEMA: Alt om prøvepakkerne

Men først efter adskillige opkald og mails svarede han midt om natten tilbage på nogle af vores spørgsmål:

'Jeg kan af gode grunde ikke udtale mig om nuværende eller tidligere kunder hos GoSocial. Det håber jeg, at du forstår og respekterer', lyder svaret på vores spørgsmål om, hvem der står bag prøvepakkerne.

Robin: Følger loven
Flere gange understreger Robin Roy Hansen i sin mail, at han ikke mener, at hans nuværende kunder opfører sig forkert. Men han svarer ikke direkte på, hvad hans ansvar er for hjemmesiderne, der er oprettet af et selskab på Malta, som han har tætte relationer til:

'Det er min klare opfattelse, at alle vores nuværende klienter er seriøse og arbejder ud fra et langsigtet perspektiv om at opbygge solide varemærker samt følger nationale lovgivninger i deres forretninger på deres websites', skriver han om de hjemmesider, som danske kunder er blevet snydt af.

FORBRUG.DK: Sådan klarer du problemet

'Det betyder i praksis, at der er tydelige oplysninger om, at der indgås en abonnementsaftale og betingelserne herfor i annoncerne samt på bestillingssiden', skriver han videre.

Fup og snyd
Denne oplysning passer dog ikke overens med de test, som Ekstra Bladet har lavet af siderne. Eller oplevelsen hos de mange kunder, der er blevet bondefanget til et abonnement, de ikke vidste, de havde tegnet.

Tværtimod lover annoncerne, at man har fortrydelsesret og mulighed for at ændre sine ønsker. Reelt er det bare salgsgas - for når folk først har afleveret deres oplysninger, vælter det ind med regninger på typisk op til 1000 kroner.

Forretningsmanden erkender da også, at hans branche er fyldt med fup og snyd:

'Det er ikke alle, der er lige populære i markedet pga. deres abonnementsmodeller eller prisstrategier, og vi siger hver uge ' nej tak' til at hjælpe klienter, hvis vi ikke kan stå inde for deres produkter eller markedsføringsstrategier.'

LÆS OGSÅ: Snyder skattevæsenet for penge

'Der har været mange lykkeriddere i branchen - især i helse-og lånebranchen - og især med danske ejerkredse, men langt de fleste er hurtig blevet lukket af banker eller af Facebook'

Slettede spor - og holder kæft
Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få Robin Roy Hansen til at forklare, hvorfor det samme firma på Malta både står bag oprettelsen af hans private hjemmeside og de mange tvivlsomme hjemmesider i mindst seks europæiske lande.

Han har heller ikke svaret på, hvorfor reklamebilleder fra hjemmesiderne pludselig blev slettet fra hans eget firmas hjemmeside, GoSocial.dk, mens Ekstra Bladet forsøgte at få en kommentar fra ham.

De ord, der er skrevet med kursiv i citaterne herover, er ord, som Robin Roy Hansen selv har sat i kursiv i sin mail.

Forbrug 31. jul. 2012
Prøvepakker: Snyder skattevæsenet for penge
Forbrug 31. jul. 2012
Prøvepakker: Sådan narrer de penge fra dig
Forbrug 31. jul. 2012
Afsløring: Dansk millionær bag plat med prøvepakker
Forbrug 23. jul. 2012
Total fup: Bondefanget med prøvepakke jeg aldrig har bestilt
Forbrug 21. jul. 2012
Pas på: Disse fupsider var aldrig blevet godkendt
epn.dk 31. aug. 2007
Pas på bondefangeri med "gratis" prøvepakker
Forbrug 9. sep. 2011
Netfirma fiskede kontonumre via konkurrence
Forbrug 20. jul. 2012
Fup: Gratis prøvepakker koster dig kassen
Forbrug 20. jul. 2012
Danskere snydt af dyre 'prøvepakker': Her er den danske bagmand
Forbrug 20. jul. 2012
Holland om fup: Hold jer langt væk fra prøvepakkerne
Forbrug 1. aug. 2012
Prøvepakker: Sådan slipper du af med platuglerne
Dine Penge 8. okt. 2012
Prøvepakke-fup skal politianmeldes
Forbrug 2. aug. 2012
Bagmænd til prøvefup: Har næsten 100 hjemmesider 'på lager'
Forbrug 2. aug. 2012
Prøvesnyd: Millionær misbruger firmanavn for at skjule fup
Dine Penge 16. jun. 2014
Trist rekord: Butikker snyder dig med falske reklamer
Forbrug 21. apr. 2016
Føj, for... Se, hvad Brian fandt i sine nødder fra Netto
Forbrug 20. apr. 2016
Tre børn dræbt af populær Ikea-kommode
Samfund 15. apr. 2016
Opruster i rottekrigen: Supermarkeder bruger ny dræberteknologi
Forbrug 14. apr. 2016
Smarte el-sælgere snød kunder og løj om priser
Forbrug 6. apr. 2016
Købte stol for 800 - solgte den for 5000: Sådan tjener Fleur kassen på sine gamle ting

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.