Forbrug

Prøvesnyd: Millionær misbruger firmanavn for at skjule fup

Engelsk firma er blevet groft misbrugt i sagen om gratis prøvepakker - nu pudser selskabet en advokat på de nordiske bagmænd

  • På regningerne fra WinnerSmoke står det engelske European Bathrooms Ltd. som afsender - men det firma har intet med fuphjemmesiderne at gøre.
« Forrige
På regningerne fra WinnerSmoke står det engelske European Bathrooms Ltd. som afsender - men det firma har intet med fuphjemmesiderne at gøre.
1 af 2
Næste »

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

HJÆLP OS: Er du også blevet snydt med en prøvepakke? Send os en maileller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Bagmændene til en række hjemmesider som WinnerSmoke.dk, Total-Detox.dk, SmileAway.dk, WaistWinner.dk, HealthyLiving.dk, Gratis-Rygestop.dk og Reducil.dk har absolut ingen skrupler.

For ikke nok med, at danske forbrugere groft vildledes med løfterne om en gratis prøvepakke, der reelt koster dem op til 1.000 kroner. Eller at skattevæsenet ikke får den moms, som andre forretningsdrivende kan betale. Regningerne bruger nemlig et falsk firmanavn fra England.

Advokat truer med retssag
Firmaet - European Bathrooms Ltd.- står på de regninger, som forbrugerne modtager fra inkassofirmaet Aros Kapital i Sverge. Aros Kapital bruges af den danske millionær Robin Roy Hansen - for hver gang der sendes en regning ud, så 'sælger' Robin og hans svenske samarbejdspartner i Hong Kong regningen til Aros Kapital.

Og det er i den forbindelse, at der er brug for et firmanavn, som ikke fører tilbage til den danske millionær.

TEMA: Her er alle vores artikler

Problemet er bare, at det engelske firma - som sættes på regningen - intet har med salget af produkter som WinnerSmoke at gøre.

Og endnu værre: Selv om inkassofirmaet allerede ved, at det engelske firma bliver misbrugt af WinnerSmoke.dk, så fortsætter Aros Kapital med at bruge European Bathrooms på regningerne.

AFSLØRING: Dansk millionær bag plat med prøvepakker

ekstrabladet.dk har været i kontakt med European Bathrooms, hvis advokat allerede 8. juni mailede og faxede til Aros Kapital:

'Vores klient er et engelsk firma, der ikke eksporterer nogle varer til Sverige,' skriver advokaten dengang. Produkter som WinnerSmoke sælges både i Danmark, men også Sverige, Finland, Norge, Tyskland og Holland. Og advokaten fortsætter:

'Vi har fået besked fra en række personer og firmaer i Sverige, som fortæller, at de har modtaget faktura på gæld, som angiveligt skulle være til European Bathrooms. Betragt dette brev som et krav om omgående at stoppe med at opføre jer på den måde,' beder advokaten og truer med at rejse sag mod Aros Kapital.

Lover at stoppe svindel
Tre dage senere svarer en Özcan Mustafi fra Aros Kapital tilbage:

'Undskyld forvirringen. Vores klient var et firma i Hong kong og har intet med European Bathrooms at gøre,' skriver Aros Kapital og lover at stoppe med misbruget.

Alligevel modtager ekstrabladet.dk i dag fortsat faktura fra læserne, hvor netop European Bathrooms er opført som den, læserne skylder penge for deres WinnerSmoke-kit. Og de regninger er sendt ud efter 11. juni, hvor Aros Kapital lover at stoppe deres vildledning.

LÆS OGSÅ: Snyder skattevæsenet for penge

Den engelske advokat for European Bathrooms har i dag igen skrevet til Aros Kapital og bedt om, at svindlen nu stopper helt.

ekstrabladet.dk har også i flere uger bedt ledelsen hos Aros Kapital i Sverige om en forklaring, men har ingen svar modtaget. Robin Roy Hansen, der i dag bor i Schweiz, har hellere ikke reageret på en række opfølgende spørgsmål, som ekstrabladet.dk har stillet ham pr. mail.

OPDATERET 7. august 2012: Efter flere ugers forsøg har ekstrabladet.dk nu fået svar fra Aros Kapital, der igen henviser til European Bathrooms - Aros Kapital forklarer i en mail, at selskabet - der opkræves penge for - er registreret i Hong Kong.

ekstrabladet.dk har dog ikke fået svar på, hvorfor Aros Kapital svarede advokaterne i England, at inkassofirmaet ikke længere opkrævede penge for 'Hong Kong-firmaet'. Og at det var en fejl, at man bruge navnet European Bathrooms, der tilhører et helt andet firma i England.

Aros Kapital vil heller ikke svare på, hvorfor der ikke opkræves moms af regningerne - igen henvises til selskabet i Hong Kong.

ekstrabladet.dk vil nu forsøge at få et svar herfra hvis overhovedet muligt. Angiveligt findes her en 'talsmand' ved navnet Eric Wong Kan Shing.

Den danske forbrugerombudsmand har indledt en undersøgelse af firmaets vildledning i Danmark, og han vil hvis overhovedet muligt forsøge at rejse en straffesag mod bagmændene.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Søren Lauridsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik