Persondata politik

Masser af gratis musik på nettet

Bare fordi det er gratis at downloade musik, behøver det ikke være ulovligt

Seneste i Forbrug

Hent flere

Mest læste i Forbrug

EKSTRA Forbrug

 

På de næste sider tester kup! de bedste musikmobiler, der blandt andet selv kan gå på nettet og hente musik, men du behøver ikke have dankortet op af lommen hver gang for at få lov til at rocke til rytmerne fra din yndlingssange.

At downloade gratis musik fra internettet er nemlig ikke altid ulovligt. MyMusic.dk har omkring 50.000 gratis sange, som du kan hente ned på din mobil eller din computer.

– Det er typisk upcoming bands. Det er ikke de helt store mainstream-bands, men derimod musik fra nogle af de næste store navne, som folk kan gå ind og hente gratis, fortæller redaktør på hjemmesiden Mads Just-Olesen.

Mere gratis musik
Myspace.com er et af de andre store sites, hvor man kan høre og i nogle tilfælde downloade gratis musik, og der er masser af andre sites, hvor dankortet ikke skal frem fra skjulet (se listen andetsteds på siden, red.) Vil man finde musik fra en masse af de mindre musikere og lidt fra de store som Beastie Boys, Pearl Jam og enkelte andre sværvægtere, så er creativecommons.org stedet. Hjemmesiden vil opdatere ophavsretten og sikre musikkens frie bevægelighed.

– Vi tilbyder værktøjer, som vil legalisere den praksis, mange yngre alligevel er en del af. Det er også til gavn for kunstnerne. Den danske electronicakunstner Tone har for eksempel lige lagt sit nye album ud til fri afbenyttelse, fortæller en af mændene bag den danske udgave af creativecommons.org, Henrik Moltke.

Brug biblioteket
Behøver du ikke at eje numrene, kan du også gå ind på bibliotekernesnetmusik.dk og låne numre og albums uden beregning.

– Når du henter musikfiler på nettet, skal du huske at kigge på, om nummeret er DRM-beskyttet (digital rights management, red.). Det kan for eksempel betyde noget for, hvor mange gange du kan kopiere nummeret, eller hvor du kan afspille det, siger Mads Just-Olesen.

DRM-beskyttelsen downloader du dig for eksempel ind i, hvis du køber sange hos iTune Music Store. De beskytter deres numre, så de kun kan afspilles på en iPod. Omvendt kan iPod’en ikke afspille Windows Media Player-filer, som man sagtens kan høre på mange andre afspillere. Derfor bør du holde dig til mp3-filer, da de kan høres på langt de fleste computere, telefoner og andre afspillere.

Gratis musik
Bibliotekernesnetmusik.dk
Her kan du downloade flere end 100.000 sange.

Myspace.com
Verdens største hjemmeside med musik fra 1,5 mio. bands. Ikke alt musik kan downloades, men meget kan.

Mymusic.dk
Dansk hjemmeside med omkring 50.000 gratis numre.

Soundvenue.com
Dansk hjemmeside med musiknyheder og et mindre udvalg af gratis mp3-filer fra danske bands.

Garageband.com
Et amerikansk site med musik fra hele verden

Purevolume.com
Internationalt site med vægt på rock.

Creativecommons.org
Her kan du downloade gratis numre til kommercielt og ikke-kommercielt brug.

Magnatune.com
Her er 500 bands håndplukket og lagt ud.

Her kan du købe musik
Box.dk

Musik.tdconline.dk

CDON.com

iTunes
apple.com/dk/itunes/store

Bilka musik
musik.bilka.dk

Urban payload
musik.urban.dk

Jubii musik
musik.jubii.dk

Er det lovligt?

Er du i tvivl, om det er lovligt at downloade fra et site, kan du gå flere steder hen:

Antipiratgruppen.dk
De arbejder sammen med pladeselskaberne og de musiske organisationer om at begrænse den ulovlige deling af film og musik på nettet. Der er links til en række lovlige sites.

Forbrugerstyrelsen
Forbrug.dk/raad/renbesked/digitalt/lovlig musik

Her gives der gode råd til, hvordan man forholder sig til nettets mange musiktilbud.

Kulturministeriets infokiosk
infokiosk.dk

Har til formål at oplyse om ophavsret.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik