Ninas frisør-mareridt: Det blødte fra min hovedbund

Danske Nina Lumby gik til frisøren for at få lysnet sit hår, men endte på akutmodtagelsen med en alvorlig reaktion. Hør med i indslaget

02:32
Nina fik en alvorlig allergisk reaktion og enkelte punktblødninger i hovedbunden. Se billederne af håret i interviewet, og hør hvilken konsekvens hun skal leve med resten af sit liv.

- Da jeg kommer hjem, får jeg hovedpine, og jeg kan rive totter ud af mit hår.

Sådan siger 25-årige Nina Lumby, der i sidste uge måtte gennemleve et mindre mareridt efter et besøg hos sin frisør i København.

Hun henvendte sig hos Beauty Hair på Fisketorvet med et ønske om at få sit mørke hår farvet lyst.

- Jeg sagde til frisøren, at mit hår kun skulle være en enkelt tone lysere. Jeg var ikke interesseret i at få kraftige afblegninger i håret, fortæller hun.

Jagten: Escortens bagmænd - 5. maj. 2016 - kl. 11:26 Escortpige: Jeg skulle dyrke dyresex med dansk par

Punktblødninger i hovedet
Nina Lumby fik i første omgang en hårfarve i håret, der efter 10 minutter gjorde hendes hår meget lyst. Hun kiggede under hætten og bemærkede, at håret var gult.

Ifølge Nina Lumby fik hun herefter hele to ydeligere hårfarvninger i håret i håbet om at redde farven.

- Jeg var ulykkelig. For det så ikke særligt pænt ud, selv da vi forsøgte at redde det til sidst.

Da Nina Lumby kom hjem, begyndte hun at få det dårligt. Hun havde voldsom hovedpine med stærke smerter i hovedbunden. Det føles som en tung hjelm på hovedet, fortæller hun.

Nina ringer til akutmodtagelsen, der beder hende komme til undersøgelse. Nina får taget nogle prøver, og de viser, at hun har fået en toksisk reaktion.

I journalen, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, står der, at Nina har fået en alvorlig allergisk reaktion. Reaktionen er opstået på grund af kraftig hårfarve.

Hun har enkelte punktblødninger i hårsækkene og vandophobninger i huden.

- Det næste stykke tid skal jeg tage medicin og smøre min hovedbund ind i kraftig creme. Jeg må heller ikke gå i bad og må aldrig farve mit hår igen. Det var en forfærdelig oplevelse, fortæller hun.

Se også: Ny forskning: Derfor ser rødhårede så ungdommelige ud

Chokeret ejer
Ekstra Bladet har været i dialog med ejeren af Beauty Hair, Minh Lei, på Fisketorvet. Hun er chokeret over Nina Lumbys reaktion og fortæller, at hun aldrig har oplevet noget lignende.

Nina fortæller, at hendes hår i første omgang blev farvet gult. Kan du bekræfte det?

- Det blev ikke gult. Det var lyst. Men hun var ikke tilfreds, nej.

Nina fortæller, at der blev brugt afblegning i hendes hår, på trods af hun ikke ønskede det. Hvilke produkter blev der anvendt?

- Der blev ikke brugt noget afblegning. Det gør vi ikke her. Det var almindelig farve.

Men vi er i besiddelse af en journal fra akutmodtagelsen, der viser, at Nina har haft en meget kraftig hårfarve i håret. Hun har fået en såkaldt toksisk reaktion og dannet enktelte punktblødninger i hårsækkene. Hvordan giver det mening?

- Ja, det forstår jeg heller ikke. Jeg har aldrig oplevet noget lignende før.

Ifølge Miljø- og Fødevarministeret er blegemidler nogle af de kraftigste på markedet. Det er derfor vigtigt, at frisøren blander produkterne korrekt. Var du inde over blandingen af produktet?

- Jeg så ikke blandingen, da det lyse kom i. Men jeg var med, da vi lagde den mørke hårfarve i håret.

Er du uddannet frisør?

- Nej, det er jeg ikke. Jeg er ejer af forretningen.

Hvordan kan du så vurdere, om det er den rigtige blanding, der er i håret?

- Alle mine frisører i butikken er uddannede. Jeg har også selv en del erfaring.

Men du ved reelt ikke, hvad der så er blevet lagt i håret?

- Nej, ikke ved den første behandling.

Minh Lei understreger, at det er første gang hun nogensinde har oplevet sådan en reaktion på en kunde.

20:26

Hør det fulde interview her

Nina fik en alvorlig allergisk reaktion og enkelte punktblødninger i hovedbunden. Se billederne af håret i interviewet øverst , og hør hvilken konsekvens hun skal leve med resten af sit liv.

1 af 2 
2 af 2 
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen