Derfor elsker vi at hade boligskatten

Boligskatter har været elsket, hadet og misforstået, så længe de fleste kan huske. Men hvorfor egentlig? Og hvad er fordelene og ulemperne ved de forskellige boligskattemodeller?

Det er svært for almindelige mennesker at forstå, hvordan boligskatterne fungerer, og hvorfor det er nødvendigt at have dem. Foto: Tommy Verting
Det er svært for almindelige mennesker at forstå, hvordan boligskatterne fungerer, og hvorfor det er nødvendigt at have dem. Foto: Tommy Verting

De fleste boligejere hader den. De fleste økonomer elsker den. Og de fleste politikere er bange for den: Boligskatten.

Med det seneste politiske forlig om nye boligskatteregler, der træder i kraft fra 2021, har emnet igen fået debat-tonen op i det skingre leje. Og hvis du synes, mediernes beregninger, politikernes forskellige argumenter for og imod at sænke eller hæve boligskatten har lydt som en genudsendelse, tager du ikke fejl. Boligskatten har altid givet anledning til ophedet diskussion.

– Boligskatten har i mange år være en af de skatter, der har lavest legitimitet. Som boligejer føler man, at éns bolig er et forbrugsgode, og det virker uretfærdigt, at man skal beskattes af noget, man selv har sparet sammen til og købt, siger Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab ved Aalborg Universitet.

Læs også: Sådan beregnes din ejendomsværdiskat

Boligskat fra år 1900

Økonomerne ser derimod boligen som et formuegode, fordi man sparer husleje ved at bo i ejerbolig, og derfor bør man betale skat af det, ligesom man gør af afkastet på andre investeringer. Det fortæller Michael Møller, professor ved Institut for Finansiering, CBS.

– Da man fik indkomstskat omkring år 1900, beskattede man folk i ejerbolig af en værdi svarende til den husleje, de kunne have udlejet boligen til. Til gengæld kunne de så trække driftsudgifterne fra, både vedligeholdelse og renteudgifter. Det giver god mening for en økonom, men kan være svært at forklare, siger han.

Forstå din boligskat

Din boligskat består af to dele:

1. En ejendomsværdiskat, som du betaler til staten. Den beregnes på baggrund af værdien af din bolig/bygninger.

2. En grundskyld/ejendomsskat, du betaler til kommunen. Den beregnes på baggrund af værdien af din grund.

Begge skatter beregnes med udgangspunkt i de offentlige ejendomsvurderinger (forventninger til, hvad din bolig og grund kan sælges til), som SKAT laver.

Læs også: Se, hvor høj grundskylden er i din kommune

Ejendomsskatter kan afgøre valg
Politikerne står mellem boligejernes følelser og økonomernes argumenter, og historien har vist dem, at det kan være farligt ikke at lytte til boligejerne, forklarer Jørgen Munksgaard Rasmussen, boligøkonomisk ekspert i Bolius Boligejernes Videncenter.

– At politikerne altid er bange for at pille ved boligskatten, kan føres tilbage til jordskattereformen i 1963. Den endte med at afgøre valget. Mange har nok set valgplakaten af den store statslige hånd, der rakte ned efter den lille mands hus. Det satte tonen i debatten og gav et sviende nederlag til S og RV, fortæller han.

Boligejere er mange – og de er ressourcestærke
Boligejerne kom med de store parcelhusbyggerier op gennem 1960’erne og 1970’erne til at fylde mere og mere i vælgerskaren, og det gjorde ikke deres indflydelse på politikerne mindre. Boligejerne fik flere og flere fordele, og debatten blev mere og mere betændt.

– Politisk kulminerede diskussionen i 1980’erne, hvor der var de største forskelle mellem lejere og ejere. Lejerne lå langt til venstre og følte sig snydt. Boligejerne lå til højre og holdt på en lav boligskat. I dag er der ikke et entydigt politisk skel mellem lejere og ejere, siger Jørgen Goul Andersen.

Boligejerne fylder dog – uanset partifarve – stadig meget i den politiske debat på grund af deres volumen, mener Jørgen Munksgaard Rasmussen.

– Omkring 60 procent af befolkningen bor i dag i ejerbolig, så det er en stor gruppe mennesker, boligskatten vedrører. Og den påvirker deres daglige forbrug og formue. Det hører også med, at de fleste beslutningstagere og meningsdannere bor i egen bolig, så vi har med ressourcestærke mennesker at gøre, der kan argumentere for deres sag, siger han.

Det kan ifølge ham også være forklaringen på, at vi altid hører mere om konsekvenserne af boligskatteændringer i forhold til de dyrere boliger i København og Aarhus end de billigere boliger i Rødby og Rudkøbing.

Læs også: Baggrund: Derfor betaler vi grundskyld

Eksperter: Boligskatten er uundværlig
For politikerne er det derfor blevet meget svært at gå tilbage, hvis de først har givet boligejerne nogle fordele.

– Da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen indførte skattestoppet, gav det boligejerne flere penge mellem hænderne, og det fik deres boliger til at stige i pris. Så nu ser boligejerne en lav boligskat som en velerhvervet rettighed, og de vil være stærkt utilfredse med, at den bliver taget fra dem, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen.

Netop nu ser man derfor også politikerne holde fast i et boligskatteforlig, der lægger op til at sænke boligskattesatsen, selvom de økonomiske vismænd peger på, at det er bedre at øge beskatningen på boliger.

At boligejere vil betale så lidt skat som muligt, og at politikerne vil tækkes vælgerne, er logisk nok. Men hvad vil helt objektivt set være den bedste model og det mest optimale niveau for boligskatten? Det er der ikke noget entydigt svar på, lyder det fra eksperterne. Men alle er enige om, at boligskatten bør bevares.

– Hvis der ikke var nogen skat på boliger, ville vi få et overforbrug af boliger, hvilket set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt vil være uheldigt. Derudover er fordelen ved boligskat, at folk ikke kan skatteshoppe og flytte deres bolig til udlandet, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen.

Og Curt Liliegreen, projektdirektør i Boligøkonomisk Videncenter, supplerer:

– Pengene til investeringer i uddannelse og velfærd kommer ikke af sig selv i statskassen. Hvis vi ikke hentede penge ind på boliger, skulle vi brandbeskatte arbejde eller virksomheder, hvilket ville gå ud over beskæftigelse, vækst og investeringer, siger han.

Boligejere betaler 43 milliarder i boligskatter
Hvordan man finder et rimeligt niveau, er dog ikke enkelt.

– Hvis Folketinget øger skatten på boliger, vil det påvirke folks forbrugsmønster. De eksisterende boligejere vil opleve et fald i rådighedsbeløbet og skrue ned for privatforbruget. Samtidig vil boligejerne opleve et fald i værdien af deres ejendom, da nye boligejere ikke har råd til at betale så mange penge for boligen på grund af de højere boligskatter, forklarer Jørgen Munksgaard Rasmussen.

Skruer man omvendt ned for boligskatten, skal pengene findes et andet sted. Og det er ikke småpenge. Boligskatterne leverer p.t. ca. 43 milliarder kr. årligt til statskassen.

Hvordan skal ejendomsskatterne se ud?
Ud over niveauet for boligskatten er der også mange argumenter for og imod de forskellige modeller, man kan bygge boligskatten på.

– Jeg er først og fremmest tilhænger af simple systemer uden lange overgangsordninger. Lønmodtagere kan fyres fra deres job med få måneders varsel. Hvorfor skal husejere så kende deres skatter ud i al fremtid?

- Så jeg kan meget godt lide en ejendomsværdiskat bestemt af boligens nuværende vurdering, og at denne skat ændrer sig, i takt med at vurderingen af boligens handelspris ændrer sig. Og det samme med grundskatterne, siger Michael Møller.

Også Curt Liliegreen mener, det er vigtigt, at boligskatten følger en boligs værdi, som det nye boligforlig lægger op til. Og han er glad for, at vi får et nyt ejendomsvurderingssystem med mere realistiske vurderinger.

– Hidtil har herskabslejligheden på Frederiksberg betalt det samme i grundskyld som det lille husmandssted på Lolland. Det har været en kunstig skævvridning. Nu retter man det op, så vi får nogle vurderinger og satser, der kommer til at svare mere til markedsværdien, siger han.

Forslag: Slå ejendomsværdiskat og grundskyld sammen
Jørgen Munksgaard Rasmussen så til gengæld gerne et enklere system.

– Lige nu består boligskatten af ejendomsværdiskat til staten og grundskyld til kommune, men man ville få et enklere system ved at slå de to skatter sammen og aftale, at alle betaler en fast procentdel – fx 1 procent af éns boligs værdi, som følger vurderingen, der selvfølgelig vil være forskellig, alt efter om man bor på Langeland eller Frederiksberg, siger han.

Men fordi det vil fjerne kommunernes mulighed for at regulere, hvor mange penge de kradser ind, tror han dog ikke, forslaget vil blive gennemført i praksis.

Læs også: Sådan beregnes din grundskyld

Danske boligskatter i forhold til andre lande

For at få en fornemmelse af det danske boligskatteniveau kan du sammenligne, hvor mange procent af BNP danskerne betaler i boligskat i forhold til andre lande. Tag dem dog med et forbehold.

– Det er meget vanskeligt at sammenligne tal på tværs af landegrænserne. For det første varierer andelen af folk med ejerbolig i de enkelte lande, og for det andet har danske boligejere fradragsret for renteudgifter, hvilket langtfra gælder i alle lande.

- Dertil kommer, at velfærdsniveauet i de enkelte OECD-lande er meget forskelligt, og at den samlede skat som andel af BNP dermed også varierer stærkt, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen, boligøkonomisk ekspert i Bolius.

Så mange procent af BNP betaler vi i samlede boligskatter i 2015

• Storbritannien: 3,9

• Frankrig: 3,8

• Belgien: 3,3

• Italien: 2,7

• Spanien; 2,0

• Danmark: 1,8

• Norge: 1,2

• Finland: 1,2

• Holland: 1,1

• Sverige: 1,0

• Tyskland: 0,9

• Gennemsnit i OECD-landene: 1,8

 Kilde: OECD

Boligskat i Sverige: Betal skat ved boligsalg
Jørgen Goul Andersen skæver til gengæld til en model, man bruger i Sverige. Her betaler man en lav løbende ejendomsskat, men skal til gengæld betale 22 procent i skat af gevinsten ved salg. Der er dog en række ordninger, der gør, at man kan skyde skatten foran sig, hvis man køber en ny ejerbolig.

– Det kan godt være, modellen i praksis er svær at administrere. Men principielt vil det være nemmere for boligejere at forstå, at de bliver beskattet af en fortjeneste end af en fiktiv beregnet værdi, siger han.

En del af den svenske tankegang ligger i det nye danske boligskatteforlig, der betyder, at fremtidige stigninger i grundskylden først skal betales, når man sælger sin bolig. Men hverken Michael Møller eller Curt Liliegreen mener, at en rendyrket svensk model fungerer på den lange bane.

– Det ville betyde, at der er en masse penge indefrosset, som man ikke ved, hvornår havner i statskassen. Og hvis man indfører skat på værdistigningen, stopper du flyttekæderne og stavnsbinder folk. Så forsvinder udbuddet, og det vil destabilisere boligmarkedet, siger Curt Liliegreen.

Michael Møller mener også, det vil give kontrolproblemer at beskatte værdistigningen på boliger.

– Det vil blive fristende med penge under bordet og ”sammensatte handler”, hvor jeg køber dit hus til en lav pris, og du samtidig køber en bil af mig til lav pris. Og den kunstigt lave pris koster skattevæsenet penge, siger han og fortsætter:

– Vi ved også, at der vil blive en særregel, så forældre kan sælge til en lav pris til deres børn, og så får vi en tendens til, at børn overtager deres forældres hus for at udskyde skat.

- Og sidst, men ikke mindst: Der er stor sandsynlighed for, at skatten aldrig giver penge af betydning i statskassen. For mange bor i deres hus i 50 år. Og hvis der i løbet af disse 50 år én gang kommer et parti til magten, der afskaffer skatten i en kort periode, starter man forfra, og provenuet bliver meget lille.

Mere ro om boligskatterne
Hvis du som boligejer nu sidder og føler, at der er så mange argumenter for og imod det ene og det andet, at det er svært at blive klog på, er det faktisk netop pointen. Boligskatteeksperterne vil gerne have os alle til at forstå, at intet er sort-hvidt, og at det er grunden til, at boligskattespørgsmålet vil blive ved med at poppe op med jævne mellemrum. Dog vil der nok være lidt mere ro på bagsmækken i de kommende år, mener Jørgen Goul Andersen.

– Næsten alle partier er fedtet ind i det nye boligskatteforlig, selv dem, der traditionelt har haft det dårligt med boligskatter. Det betyder, at der lige nu ikke er så meget politisk konflikt, og så vil vi ikke hele tiden blive mindet om emnet i medierne.

Så betaler vi bare det, der står på PBS, så længe det ikke stiger helt vildt, siger han.

Bolius - Boligejernes Videncenter er ejet af Realdania.

Bolius er en uvildig nonprofitorganisation, der har til formål at formidle viden til boligejerne. Bolius sælger ikke produkter eller tjenester.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen