Sådan er reglerne hvis forældre vil hjælpe børn økonomisk

Kan du give din datter tilskud til huslejen til sit nye kollegieværelse? Eller kautionere i banken, når din søn har forelsket sig i en lille andelslejlighed som sin første bolig? De unge skal til at stå på egne ben, men måske har du lyst til at hjælpe, når de flyver fra reden

Hvad er reglerne, hvis du vil hjælpe dit barn økonomisk, efter han er flyttet hjemmefra? Foto: Jesper Elgaard
Hvad er reglerne, hvis du vil hjælpe dit barn økonomisk, efter han er flyttet hjemmefra? Foto: Jesper Elgaard

Her kommer en række muligheder for at støtte de unge økonomisk, når de flytter hjemmefra.

Forældrekøb
Har du friværdi i dit hus, kan et forældrekøb være en god mulighed for at hjælpe dit barn økonomisk med at finde en bolig.

 

Først og fremmest sikrer det barnet et sted at bo fx i hele studietiden til en husleje, der ofte er langt under prisen på et lejet værelse i fx København. Som eksemplet ovenover viser, vil din datter fx kunne bo i en lille, delevenlig og forældrekøbt andels- eller ejerlejlighed til under 2.000 kr. om måneden sammen med en bofælle – herudover kommer udgifter til varme og el.

Som forældre koster det i eksemplet med ejerlejligheden 5.539 kr. om måneden, men da en del af beløbet er afdrag på et fastforrentet realkreditlån, vil det reelt koste dig 960 kr. om måneden ved ejerlejligheden i eksemplet og 1.331 kr. om måneden ved andelsboligen.

Risikoen ved et forældrekøb er, at lejligheden kan falde i værdi.

Læs også: Økonomien i et forældrekøb

Skattefri gave
Du kan give en skattefri pengegave, uden at modtageren skal betale afgift eller skat. Pengegaven må i 2017 højst være 62.900 kr. – beløbet reguleres hvert år. Du kan enten vælge at udbetale pengene på en gang eller løbende.

Det er kun de nærmeste familiemedlemmer, der kan modtage skattefri pengegaver op til 62.900 kr. om året. Til gengæld kan begge forældre og bedsteforældre give op til 62.900 kr. hver om året.

Du behøver ikke at indberette gaven nogen steder, men det kan være en god idé at oprette et gavebrev, som er skriftlig dokumentation for gaven.

Hvis du ikke har børn, men ønsker at hjælpe en niece eller nevø med en pengegave, skal modtageren betale indkomstskat på op til 51,5 procent af beløbet. Du må dog gerne give pengegaver til jul og fødselsdage, der dog ikke overstiger niveauet for lignende gaver.

De pengegaver, den unge modtager, har ikke indflydelse på det beløb, vedkommende må tjene ved siden af sin eventuelle SU uden at skulle betale SU tilbage.

Et gratis lån
Hvis du ikke ønsker bare at forære den unge penge, eller hvis vedkommende har brug for mere end 62.900 kr. om året, kan du også vælge at låne pengene ud. Det kan være både rente- og afdragsfrit.

På denne måde kan du fx låne dit barn til udbetalingen på en andels- eller ejerlejlighed.

Kravet er, at I underskriver et gældsbrev. I behøver ikke at aftale, hvornår lånet skal betales tilbage – men der skal stå i låneaftalen, at du kan opsige lånet med kort varsel. Hvis du dør, inden gælden er betalt tilbage, vil den blive modregnet i boet.

Lånet hedder et anfordringslån, men kendes også som et (rentefrit) familielån. Det er dog ikke begrænset til familiemedlemmer – alle kan oprette sådan et lån.

Hvis du ikke har penge på kistebunden, kan du også selv optage et lån i banken og så låne pengene videre til dit barn – og opkræve rente. Har du fx friværdi i huset, kan du måske få et lån til 1 procent i rente, som du kan opkræve af den unge, som skulle betale 5 procent i rente, hvis hun selv skulle låne pengene i banken.

Læs også: Salg af ´forældrekøbslejlighed´ - skal vi lave en købsaftale med vores barn?

Arveforskud
I stedet for at give en gave på 62.900 kr. om året kan du også vælge at give et arveforskud. Har du flere børn, hvor kun det ene har brug for økonomisk hjælp lige nu, sikrer du dig med et arveforskud, at dine børn i sidste ende får lige meget.

I stedet for at lave et gavebrev skal du lave en arveforskudskontrakt. Beløbet indgår så i den endelige opgørelse, når boet skal deles.

Du kan kun give et arveforskud til dine direkte arvinger. Det betyder, at du for eksempel ikke kan give penge som et arveforskud til dine børnebørn, hvis dine børn stadig lever. Din niece eller nevø skal betale indkomstskat på op til 51,5 procent af beløbet.

Tip: Hvis dit barn har en børneopsparing, kan I aftale, at hun får den udbetalt månedligt, fx som 1.000 kr. om måneden de første tre år om måneden.

Det er en billig model, hvor der ikke er nogen, der skal have penge op af lommen.

Kaution i banken
Mange unge kan ikke blive godkendt til lån i banken, når de flytter hjemmefra, fordi deres årsindkomst er lav. Hvis du stiller som kautionist i banken, kan dit barn få lov til at låne et større beløb, for eksempel til indskud til en lejebolig eller udbetalingen til en andelslejlighed.

At kautionere betyder, at hvis den unge ikke kan betale, så hæfter du for lånet, og så kan banken kræve både afdrag, renter og evt. en indfrielse af gælden fra dig.

Hvis du skal kautionere i banken, skal du være opmærksom på, at du skal have en god økonomi, hvor du beviser, at du er i stand til at låne de samme penge, som du kautionerer for, på almindelige vilkår. Det betyder, at du lige så godt kan låne penge selv, og så låne dem videre til dit barn som et familielån.

Hvis du gerne vil lære dit barn nogle gode, økonomiske vaner, kan du aftale med ham, at han betaler et fast afdrag til dig. I kan også lave en model, hvor den unge låner det beløb i banken, som banken vil godkende, og du så låner ham resten for at nå op på det beløb, som lige netop drømmeboligen koster. På den måde skal den unge stadig stå til regnskab over for banken og lære at disponere sin økonomi, så der er råd til det månedlige afdrag.

Læs også: Lån til boligkøb

Fyld fryseren
Du kan også hjælpe dit barn med naturalier. Det kan både være mere økonomisk overskueligt at støtte løbende med mindre beløb, og du kan samtidig selv være med til at bestemme, hvilke ting du hjælper dit barn med, så det ikke er dig, der betaler for alle fredagsøllene.

Det kan være, at du betaler for den unges studiebøger, sørger for at fylde op i grøntsagsskuffen eller fylder fryseren med lasagne og frikadeller.

Reglen er, at du ikke må betale for alle husholdningsafgifter, for så falder støtten ind under reglerne om de skattefri gaver. Men i så fald må hver forældre stadig give 62.900 kr. om året – det vil sige 125.800 kr. i alt – men der skal alligevel en del flæskestege til for at nå det beløb.

Bolius - Boligejernes Videncenter er ejet af Realdania.

Bolius er en uvildig nonprofitorganisation, der har til formål at formidle viden til boligejerne. Bolius sælger ikke produkter eller tjenester.

 

1. Forbered dig i god tid
Læg penge til side, inden du flytter hjemmefra, så du har til dit første indskud, lidt møbler og en opsparing til uforudsete udgifter

2. Hav altid en buffer
Har du råd til at betale et nyt indskud, hvis du pludselig bliver nødt til at flytte? En opsparing på tre måneders husleje er et godt udgangspunkt.

Læs også: Værd at vide, inden du lejer en lejlighed

3. Tal om økonomi – også om dårlig økonomi
Unge, der ikke har nogen at tale med økonomi om, er mere udsat for at få problemer med gæld. Tal med dine venner og dine forældre om penge – også når de mangler.

4. Spørg i banken
Kan du ikke komme uden om at låne penge, så spørg i banken. Den har det samlede overblik over din økonomi, og hvis banken ikke vil låne dig penge, er det tegn på, at din økonomi ikke kan bære det.

5. Sammenlign priser
Selvom du har spurgt om et lån i banken, behøver du ikke at vælge bankens tilbud. Brug banken, fordi den har det bedste overblik, og vælg så det billigste tilbud, du kan finde.

6. Kig på den samlede pris
Det er ikke nok at se på, at du kun skal betale 149 kr. om måneden for et lån. Du kan ende med at betale det dobbelte tilbage.

7. Hold øje med dine udgifter
Det nytter ikke noget at lægge et budget, hvis det alligevel ikke svarer til virkeligheden. Få i stedet overblik over dine faktiske udgifter. Brug en app som fx Spiir eller Home Budget Manager, der kan give daglige opdateringer. En kop kaffe hist og her virker ikke som en økonomisk belastning, men et overblik kan afsløre, at det måske løber op i flere tusinde kroner om måneden.

Læs også: Næsten dobbelt så dyrt at bo alene

8. Vær på forkant
Tænk grundlæggende på, at du skal leve for pengene fra sidste måned frem for denne måned.

9. Overvej alternativer
Hvad har du behov for penge til? Er det noget, du absolut skal have her og nu? Kan det udsættes? Er der billigere alternativer?

10. Undgå smålån
Hvis du har et akut behov for penge og løser det med et forbrugslån eller en afbetalingsordning, bliver din økonomi mere skrøbelig, fordi afdrag og renter fremover vil sluge en del af dit budget, og så bliver det sværere at få råd til både faste og uforudsete udgifter.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen