Sådan kan du redde vaskemaskinen fra kalk - men det kan give huller i tænderne

Hårdt vand med store kalkmængder generer mange. Men er det en god idé, at du selv fjerner kalken fra vandet med et såkaldt blødgøringsanlæg, eller at dit vandforsyningsselskab gør det centralt? Længere levetid for vaskemaskinen og mindre arbejde med afkalkning taler for. At du risikerer huller i tænderne og boligens rør taler imod

Foto: Per Morten Abrahamsen
Foto: Per Morten Abrahamsen

Kalkmønstre sætter sig på badeværelsesfliserne, og kalkkager ophober sig i og på vandhanerne. Elkedlen og kaffemaskinen har konstant mælkehvide belægninger, og opvaske- og vaskemaskinen er lige ved at kløjes i det. Kampen mod kalken er en del af hverdagen, hvis du bor nogle af de steder i landet, hvor vandet fra naturens hånd indeholder store mængder kalk.

Nu er der kommet nye midler til kampen. I sommeren 2016 blev det været lovligt at installere blødgøringsanlæg, som fjerner en stor del af kalken, både i dit kolde og varme vand. Flere vandforsyninger er i gang med at planlægge eller bygge centrale blødgøringsanlæg.

Praktiske fordele, men sundhedsmæssige ulemper
Rapporter fra bl.a. Naturstyrelsen, HOFOR og DANVA og Forsyning Ballerup viser, at der både er fordele og ulemper ved det bløde vand.

- Mindre kalk fx i kogekanden, på badeværelset og på varmelegemerne i vaske- og opvaskemaskiner, vil gøre at man skal bruge mindre energi, vand og sæbe, fortæller Leon Buhl, seniorkonsulent ved Teknologisk Institut, og fortsætter:

- Når man blødgør vandet, kan det dog også give en øget korrosion – ældre rør bliver utætte, fordi kalkbelægningerne pludselig er væk. Sundhedsmæssigt er det heller ikke ubetinget smart. Knogler og tænder nyder godt af, at vi via vandet får et naturligt tilskud af kalk og mineraler, siger han.

Analyser har vist, at det både kan give flere huller i tænderne og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, hvis kalk- og magnesiumindholdet i vandet fjernes eller sættes ned.

Læs også: Kalk i drikkevandet

En fordel for den enkelte
Ole Vedsted-Jakobsen, fagekspert i Bolius – Boligejernes Videncenter er dog ikke bekymret ud fra et teknisk synspunkt. Han mener, at fordelene ved at blødgøre vandet opvejer ulemperne. Han forstår godt, at flere og flere boligejere i områder med hårdt vand er begyndt at installere såkaldte ionbytningsanlæg. Anlæggene koster 10.000-20.000 kr. alt efter størrelse, og kræver derefter kun jævnlig påfyldning af salttabletter.

- Anlægget skal naturligvis være godkendt til brug i Danmark og være installeret korrekt, men så er jeg heller ikke i tvivl om, at det kan betale sig for den enkelte. Både fordi du skal udskifte husholdningsapparater sjældnere, men også fordi du kan nøjes med mindre sæbe, og derfor bruger mindre vand og producerer mindre spildevand, siger han.

Fordele og ulemper ved at blødgøre vand

Fordele:

  •  Mindre energiforbrug.
  •  Mindre behov for rengørings- og afkalkningsmidler, vaskepulver, shampoo og sæbe.
  •  Dine husholdningsapparater (alt fra elkedlen til vaskemaskinen) vil leve længere.
  •  Du skal bruge mindre tid på at afkalke maskiner og fjerne kalkbelægninger.
  •  Du vil opleve blødere hår og blødere hud.

Ulemper:

  • Mindre magnesium i vandet vil kunne medføre flere hjerte-karsygdomme.
  • Mindre kalk i vandet kan give flere huller i tænderne. (5-20 % af dit samlede indtag af magnesium og kalk kommer fra drikkevandet.)
  • Risiko for korrosion (rør, der bliver utætte), hvis kalkbelægninger helt fjernes.

Kilder: 'Central blødgøring af drikkevand', Naturstyrelsen 2011, 'Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker' (2015), Leon Buhl, Ole Vedsted-Jakobsen, bolius.dk, danva.dk

Brug kun godkendte anlæg
Helt så begejstret er Karsten Bjørno, kommunikationschef i Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) ikke.

- Vandselskaberne lægger sig i selen for at levere sundt og rent drikkevand til danskerne, så det er ærgerligt, hvis folk selv går hen og forurener det. Køber man et anlæg, er det vigtigt, at det er godkendt, og at man bruger autoriserede håndværkere til at installere det, siger han.

DANVA er hverken modstander af eller fortaler for centrale blødgøringsanlæg.

- Så længe man bruger metoder, der er sundhedsmæssigt forsvarlige og godkendte, lader vi det være op til de lokale forhold og de lokale selskaber at vurdere, om det er noget, der kan betale sig. Jeg synes dog godt, man må tænke på, at vi har et godt, rent og sundhedsmæssigt fremragende drikkevand i Danmark, som vi ikke behøver at behandle. Vil vi lave om på det?

Ballerups og HOFORS beregninger er forskellige

Forsyning Ballerup mener også, der er behov for et nuanceret billede af blødgøring af drikkevand.

– Vi er ikke imod det, men vi synes, vi mangler dokumentation for, at det vil være en god idé hos os. Vores beregninger har vist, at vandet vil blive 3,50 kr. dyrere per m3, hvis vi installerer blødgøringsanlæg. Der er for mange usikkerheder til at konkludere, at forbrugerne vil kunne tjene prisstigningen ind.

- Samtidig viser beregningerne en tendens til, at de største vandforbrugende virksomheder vil opleve en negativ gevinst ved blødgøring, fordi de skal tilpasse deres produktionsanlæg, siger Michaela Bloch Eiris, planlægger ved Forsyning Ballerup.

HOFORs beregninger er mere positive. De viser, at deres vand stiger med 2 kr. per m3, når de har bygget blødgøringsanlæg, men alligevel kan en familie på fire spare cirka 500 kr. årligt, hvis de indstiller vaske- og opvaskemaskine efter blødere vand og bruger færre rengøringsmidler.

Der er altså foreløbig ingen entydige data om de økonomiske og sundhedsmæssige effekter af at blødgøre vand. Det er også baggrunden for, at Miljøstyrelsen er på vej med en ny rapport, der ser nærmere på både de sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske aspekter ved blødgøring af drikkevand.

Læs også: Vandhaner med kogende vand

Forbrugere efterlyser blødere vand
HOFOR er spændt på Miljøstyrelsens konklusioner, men fortsætter deres egen proces og åbner landets første centrale blødgøringsanlæg i Brøndby efter sommerferien. Det bruger en anden metode til at fjerne kalken end de private ionbytningsanlæg– den såkaldte pelletmetode, som man har brugt i Holland i cirka 30 år.

Her tilsættes natriumhydroxid og sand til det vand, vandværket pumper op. Det binder en del af kalken til sandkornene, så den synker til bunds, så kun den øverste og blødere del af vandet ledes ud til forbrugerne. Vandet indeholder på denne måde stadig magnesium og en smule kalk, men hårdheden ændres fra 20-30 dH (måleenhed for hårdhed/kalkindhold i vand) til cirka 10 dH.

- Anlægget er selvfølgelig noget af en investering, og vandprisen bliver højere. Men ifølge vores beregninger kan det betale sig, og vi oplever et massivt forbruger­ønske om blødere vand, siger Susanne Lykke Jakobsen, chefkonsulent i HOFOR.

Læs også: Sådan rengør du ventilator og aftræk på badeværelset

Sådan installerer du et privat blødgøringsanlæg

1. Tjek hårdheden i dit vand på data.geus.dk

2. Ring til dit forsyningsselskab: Har de planer om at etablere et centralt blødgøringsanlæg?

3. Vælg et anlæg, som er godkendt med GDV-mærket (for byggevarer i kontakt med drikkevand) og opfylder kravene i bygningsreglementet til mekaniske/fysiske egenskaber eller en tilsvarende godkendelse fra Tyskland, Sverige eller Holland. Anlæg produceret i andre lande er ulovlige i Danmark.

4. Følg med på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside - lovgivningen for anlæggene er netop nu under revision.

5. Få en autoriseret vvs-installatør til at installere anlægget.

6. Pris: 10.000-20.000 kr. afhængig af anlæggets kapacitet.

 

Kilder: Ole Vedsted-Jakobsen, Leon Buhl, DANVA, mst.dk

Bolius - Boligejernes Videncenter er ejet af Realdania.

Bolius er en uvildig nonprofitorganisation, der har til formål at formidle viden til boligejerne. Bolius sælger ikke produkter eller tjenester.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen