Skattestop udskyder ejendomsvurderinger til 2019

Regeringen udskyder nyt ejendomsvurderingssystem til 2019. Det er til fordel for mange boligejere, der formentlig ellers skulle betale ekstra i ejendomsværdiskat

  • Regeringen udskyder nyt ejendomsvurderingssystem til 2019. Det er til fordel for mange boligejere, der formentlig ellers skulle betale ekstra i ejendomsværdiskat. Foto: Torben Klint/Bolius
Regeringen udskyder nyt ejendomsvurderingssystem til 2019. Det er til fordel for mange boligejere, der formentlig ellers skulle betale ekstra i ejendomsværdiskat. Foto: Torben Klint/Bolius

De danske boligejere kommer til at vente til 2019 indtil et nyt ejendomsvurderingssystem træder i kraft. Ifølge Børsen har skatteminister Karsten Lauritzen (V) nemlig udskudt vurderingssystemet, der ellers skulle have givet nye og mere præcise ejendomsvurderinger fra 2018.

Og det er umiddelbart en fordel for flertallet af boligejerne, da det nye system ifølge Børsen vil føre til højere vurderinger af ejendommes pris, og dermed en stigning i ejendomsværdiskatten. Til gengæld kan det nye vurderingssystem betyde færre skatter, for de boligejere, der pt. betaler mere i ejendomsværdiskat end deres bolig egentlig er værd.

Overordnet vurderer Børsen, at ejendomsværdiskatten generelt vil stige med et nyt system, hvilket vil give stigende indtægter til statskassen, og det er netop derfor, at de nye ejendomsvurderinger udskydes, da det ikke harmonerer med regeringens skattestop.

Læs også: Beskatning af ejerboliger (ejendomsværdiskat og grundskyld)

Ejendomsvurderinger alt for upræcise
I 2013 kritiserede Rigsrevisionen SKAT’s vurderinger af boligpriserne for at være for upræcise, så de danske boligejere enten betalte for meget eller for lidt i ejendomsværdiskat. Derfor valgte Folketinget at fastfryse ejendomsværdiskatten til 2011-niveau samtidig med, at de påbegyndte arbejdet af et nyt vurderingssystem, der skal gøre ejendomsvurderingen – og dermed ejendomsværdiskatten – mere præcis. Og det er altså det, der nu først bliver til virkelighed i 2019.

Læs også: Sådan finder du ud af, om din bolig er vurderet for højt

Parcelhusejernes Landsforening: Fornuftig beslutning
Beslutningen vækker glæde hos Parcelhusejernes Landsforening.

- Det er pinligt, at man igen og igen må fortælle boligejerne, at man ikke kan finde ud af det. Det har vi sagt hele tiden. På den anden side er det yderst fornuftigt, når man nu kan se, at systemet ikke fungerer, at man så udskyder det, så det kan komme op i en større enhed, og det skøre system kan fjernes, siger Allan Malskær, landsformand for Parcelhusejernes Landsforening til Børsen.

Nyt vurderingssystem skal gælde fra 2019
Udskydelsen betyder, at de politiske forhandlinger om et nyt ejendomsvurderingssystem først fortsætter i efteråret 2016, samtidig med at forhandlingerne om regeringens 2025-plan påbegyndes. Hvis de bliver vedtaget i Folketinget, forventes det nye system klar i 2018, og gældende for boligejerne i 2019. Indtil da er ejendomsvurderingen fastfrosset til 2011-niveau.

Der spekuleres desuden i, at udskydelsen kan åbne op for en revolution af de danske boligskatter, der består af ejendomsværdiskat og grundskyld. Et emne, især Konservative har argumenteret for tidligere.

Andelshavere og lejere må også vente
Skatteministeriet oplyser til Altinget, at erhvervsejendomme, der dækker udlejningsejendomme, almene boliger og andelsboliger, vurderes forskudt i forhold til ejerboliger.

Derfor er planen nu, at de nye vurderinger skal udarbejdes i 2019 og sendes ud i 2020 til stor fortrydelse for Andelsboligernes Fællesrepræsentation.

- Konsekvensen vil være, at et stigende antal foreninger vil føle sig presset til at bruge en valuar. Det vil sige, at der kommer yderligere udgifter til foreningen på 10.000-20.000 kroner om året, siger Jan Hansen, direktør for Andelsboligernes Fællesrepræsentations, Jan Hansen, til Altinget.

Hvis du vil vide mere om ejendomsvurderinger, så kan det anbefales at læse Bolius store tema her.

Læs også

Mest læste i Forbrug
Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Forbrug
Mest læste i Forbrug
EKSTRA forbrug
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen