Slap af! Derfor skal du IKKE fjerne mos i græsplænen

Mos er for de fleste haveejere en pestilens, der skal bekæmpes, og det gør vi med stor ihærdighed. Men du kan også gå en anden vej og bruge mos aktivt i din have lyder opfordringen fra fagekspert i Bolius

  • Sådan kan mos også se ud. De vokser naturligt som små knolde. Prøv at omfange mosset i stedet for at se det som et problem, det kan også være en kvalitet i haven. Anbefaler fagekspert i Bolius Jesper Carl Corfitzen. Foto: Bolius
Sådan kan mos også se ud. De vokser naturligt som små knolde. Prøv at omfange mosset i stedet for at se det som et problem, det kan også være en kvalitet i haven. Anbefaler fagekspert i Bolius Jesper Carl Corfitzen. Foto: Bolius

De fleste kender til problemet: Efter en lang vinter ser din græsplæne slidt ud, og mosset har taget magten fra græsset. Her går de fleste så nærmest pr refleks i gang med løvrive og plænelufter, og vi henter den ene sæk kalk og gødning efter den anden for at få en smuk græsplæne.

Læs også: Sådan slipper du af med mos i græsplænen

Men måske skulle vi anskue problemet anderledes og spørge os selv, om vi overhovedet behøver en stor græsplæne, der hvert år som kræver så mange ressourcer.

I Japan har de tradition for at bruge mosset aktivt. Fugtige områder i skyggen udlægges til deciderede moshaver, hvor mossen dyrkes til det perfektionistisk smukke. Her går plejen ikke ud på at udradere mossen, men vedligeholde den. Måske skal du tage græsplænen op til revision, sænke skuldrene og omfavne mosset som en værdi fremfor et problem.

Læs også: Se Bolius guide til pleje af græsplænen

Put mos i blenderen
Mos trives ikke kun i plænen, men vokser også på f.eks. stenbelægninger, pyntesten og træstubbe. Herfra kan du tage totter af mos, skylle det, smide det i en blender med kærnemælk og øl og derefter smøre det på steder, hvor du gerne vil have mos til at vokse frem.

Læs også: Hvordan undgår du problemer med græsplænen

I min egen have tager jeg afslappet på mos. Her er problemet løst ved at have en mindre græsplæner, og de steder, hvor mosset gror, får det lov til at blive. Mosser er smukke vækster og for mig en del af havelivet og ikke trussel. Hvis du går ned på alle fire og studerer væksterne i detaljer, vil der åbne sig en helt nyt billede af planten.

Fastholder du stadig at din græsplæne skal være mosfri, kan du også gå en anden vej og invitere flere planter ind på plænen – planter som vi i dag bekæmper med lige så stor ihærdighed som mossen.

Det er kløver, bellis og violer, de vil i sig selv give mos svære vækstbetingelser. Her får du en plæne uden græs, men fuld af naturligt forekommende planter i smukke farver, som også har den fordel, at den kun skal slås få gange om året.

Læs også: Få en ny græsplæne ved at følge disse nemme råd

Bolius - Boligejernes Videncenter er ejet af Realdania.

Bolius er en uvildig nonprofitorganisation, der har til formål at formidle viden til boligejerne.

Læs også

Mest læste i Forbrug
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Forbrug
Mest læste i Forbrug
EKSTRA forbrug