Persondata politik

Sådan undgår din hund hofteledsdysplasi

En ny undersøgelse om hofteledsdysplasi hos hunde viser overraskende resultater

Seneste i Forbrug

Hent flere

Mest læste i Forbrug

EKSTRA Forbrug

 

Hofteledsdysplasi hos hunde kan undgåes. Man har altid troet at hurtig vækst og tunge hunde kunne udløse hofteledsdysplasi (HD), men en frisk undersøgelse fra Norge viser, at det ikke er sagen. Det skriver videnskab.dk.

Faktisk har tidligere undersøgelser fra blandt andet Danmark vist, at netop hurtig vækst og kropsvægt kan være en af årsagerne til sygdommen. Men Randi Krontveits arbejde viser noget helt andet.

Se også: Læs også: - Jeg vil gøre alt for Baloo

Oftest HD hos de langsomst voksende racer
Randi Krontveit fra Norges veterinærhøjskole har undersøgt og studeret fire hunderacer. Hun har forsket i hundenes opvækst og set på, hvad der kan være med til at fremme hofteledsdysplasi.

De fire racer var newfoundlænder, labrador, leonberger og irsk ulvehund.

- Vi fandt den højeste forekomst af hofteledsdysplasi, 36 procent, hos den race, der voksede langsomst, nemlig newfoundlandshunden, mens irsk ulvehund havde den laveste forekomst med 10 procent - til trods for, at den voksede hurtigst, siger Randi Kronveit om sin undersøgelse.

Se også: Læs også: Din hund kan være allergisk - over for dig

Overraskende resultater
Forskeren kom frem til resultater, som ikke før er dokumenteret. Eksempelvis viser det sig, at hvalpe der er født om sommeren, ikke har så stor risiko for at udvikle HD som hvalpe, der er født om vinteren. Hun påviser også, at hvalpe helt frem til de er tre måneder skal have motion i eksempelvis parker og kuperet terræn for at mindske risikoen, og omvendt bliver risikoen forværret, hvis hvalpe i den alder går på trapper.

Hundene blev fulgt fra de var hvalpe og frem til de var 10 år. Både opdrættere, ejere og dyrlæger har udfyldt spørgeskemaer hele hundens liv.

500 hunde har deltaget i projektet.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik