Kaeledyr

Kom tæt på din kat

Der er mange fordele ved at dele hjem med en kat. Læs her, hvordan du får det bedste forhold til tigeren i din stue

  • Det er få ting, der skal til, at dit forhold til din kat bliver tæt og kærligt. Og det kan både forbedre og forlænge dit og kattens liv. (Foto: Colurbox)
Det er få ting, der skal til, at dit forhold til din kat bliver tæt og kærligt. Og det kan både forbedre og forlænge dit og kattens liv. (Foto: Colurbox)
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Der hersker ingen tvivl om, at dyr er rigtig gode til mennesker. Når mennesker rører ved dyr, sænker blodtrykket sig, og man får gang i stofferne dopamin og oxytocin, som dermed skaber det gode humør.

Har man dyr, må man sørge for dem - at de får mad og bliver passet på. Det med at have dyr hjælper i visse sammenhænge mennesker til mere livskvalitet. Og så hjælper dyr mennesker til at skabe mellem-menneskelige relationer, interessen for dyr gør det nemmere for mennesker at møde andre mennesker. TrygFonden har p.t. en ordning med besøgshunde til plejehjem, og det har allerede vist sig at have positive virkninger. Den fysiske kontakt er godt for mennesker og dyr. Det gælder også for katte.

Se også: Gør din kat artig med få tricks

Tigeren i din stue
En kat lever i gennemsigt 16 år, og det er mange år at leve med et dyr. Hvordan skabes den harmoniske relation, som er baseret på gensidig respekt og kærlighed?

Katten er og bliver et rovdyr, en lille tiger i din stue, et intelligent og socialt individ, som lever tæt ved mennesker af lyst og af praktiske grunde. Ved at forstå kommunikationens veje knyttes nemmere bånd til dyret.

Læs også:

Se også: Lær at forstå din kat

Katte har personlighed og er ikke ens, selvom de kan være af samme race. Derfor er relationen baseret på tre elementer: Ejeren og dens personlighed, katten i forhold til dens race/blanding og katten som individ.

Katten hilser på dig og viser sin hengivenhed på flere måder. Den kan stryge sig langs dine ben og krop, det er den normale måde for katte at kommunikere med hinanden, når de er voksne. Andre katte bruger deres hoved mod dit hoved. Det er tegn på stor hengivenhed og også for neotoni, en del af killingadfærd som er tilbage hos den voksne kat.

Det er ikke alle katte, som kan lide at ligge på skødet, mange kan lide at ligge ved siden af dig og nogle nyder øjenkontakt, da de har lært, at det at kigge dig i øjnene ikke er farligt, men tværimod ganske behageligt. Katte er ikke flokdyr, bliver det ofte fremhævet. Og dog ved man ikke ret meget om kattens sociale struktur. Der findes katte næsten over hele kloden, og deres måder at leve på er meget forskellige og ses i mange kombinationer.

Se også: Kattens til dårlige vaner

Sådan får du god kontakt med din kat
Katten har ikke været tam i så mange år som hunde, og derfor kan den som udgangspunkt betragtes som et vildt dyr. Derfor kan du i første omgang lade katten komme til dig. Når den kontakter dig, kan du rose den og ae den blidt over siden som respons til dens hilsen.

Efterhånden som I lærer hinanden at kende, kommer katten oftere og oftere og lægger sig ved siden af dig. Når I er nået så langt, er det en venlig gestus at stryge den langs kroppen. Du kan endda introducere katten for stilleøvelser. Det gør du ved at stryge den ene forpote efter den anden, ganske roligt. Det samme kan du gøre med kattens ører. Den blide massage aktiverer blodcirkulation og bidrager til at knytte bånd: Den såkaldte pack bonding, som minder meget om det bånd, der knytter barn og mor. Og som minder katten om det at få vasket sine øre af en anden kat.

Få flere gode råd til, hvordan du kan komme tættere på din kat her

Stilleøvelser handler om at være sammen uden at foretage sig noget særligt, det handler om nærvær og gensidig nydelse i hinandens selskab.

Læs mere om dyr på ekstrabladet.dk's kæledyrssite



Michelle Garnier er en af Danmarks endnu få katteadfærdsterapeuter. Hun blev sidste år færdig med sin uddannelse, og hun er deusden uddannet i dyretelepati. Michelle har i dag sit eget firma, hvor hun rådgiver familier, der har problemer med deres kats adfærd, ligesom hun samarbejder med dyrlæger, holder foredrag og skriver artikler om emnet.

- Det er min ide at hjælpe kattene så godt, som jeg kan i de omgivelser, som de nu har i kontakt med mennesker. En del af mine opgaver handler om at fortælle og oplyse om, at der findes katterådgiver, der har det fag, som jeg har, og som kan hjælpe til en bedre forståelse mellem kat og mennesker. Derfor holder jeg gerne foredrag, samarbejder med dyrlæger og skriver artikler ud over at være rådgiver og have konsultationer. På den måde håber jeg at mennesker med eller uden kat får katten bedre at kende. Det er alt for mange katte, der har et dårligt liv og jeg vil gerne gøre en forskel både for katte og mennesker.

Michelle Garnier har selv tre katte, som hun træner med. Se Michelle Garniers hjemmeside her

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik