Kaeledyr

Av, sagde hunden...

Størstedelen af danske hunde lider af dårlig ryg eller andre smerter - er din hund en af dem?

  • Opfører din hund sig pludselig anderledes end den plejer, bør du gå til dyrlægen og få den undersøgt. Det kan nemlig skyldes smerter. (Foto: Colourbox)
Opfører din hund sig pludselig anderledes end den plejer, bør du gå til dyrlægen og få den undersøgt. Det kan nemlig skyldes smerter. (Foto: Colourbox)

Hvis din hund begynder at opføre sig anderledes end den plejer, er det en god ide at tage en tur til dyrlægen. Der kan nemlig meget vel ligge helbredsmæssige årsager bag adfærdsændringen. Op imod 80 procent af ændret adfærd hos hunde (og andre dyr) er smerterelateret, viser flere undersøgelser.

Se også: Hjælp dyrene gennem nytårsaften

I 1991 foretog den svenske hundepsykolog Anders Hallgren en videnskabelig undersøgelse af sammenhængen mellem aggressivitet og rygproblemer hos hunde. Undersøgelsen viste overraskende, at det er næsten ligeså almindeligt, at hunde har problemer med ryggen, som at mennesker har. I samarbejde med kiropraktorer, fysioterapeuter og dyrlæger undersøgte Hallgren 400 hunde. Det viste sig, at 63 procent af dem havde en eller anden slags defekt i bevægeapparatet. Problemet udspringer ofte fra selve ryggen.

Se også: Gør din hund klar til nytår

Ejerens ryk i linen giver problemer
91 procent af hundene i undersøgelsen enten trak i linen eller blev rykket tilbage i linen af deres ejere under daglige gåture eller til træning. Mange af disse hunde havde stærke defekter i nakken. Resultatet af undersøgelsen spredte sig i hele verden, og mange hundetrænere samt hundeklubber ændrede langsomt sine træningsmetoder verden over.

Læs tjeklisten ved adfærdsproblemer her

Hunde viser ikke altid smerter på samme måde som os mennesker. Derfor kan det være svært for os at se en direkte sammenhæng mellem smerter og adfærdsændringer. En gammel myte fortæller os, at hunde har en højere smertetærskel, og at de kan tåle meget mere smerte end os mennesker. Det er ikke rigtigt. Desværre har denne myte været årsag til mange nakkelidelser, når ejeren rykker i linen.

Se også: Sådan lærer du hunden at være alene

Men der kan også være andre årsager end hundeejerens hårde behandling, der giver hunde smerter og ubalancer. Vores hunde idag er avlet, så de bliver født med defekter, sygdomme og lidelser, der svækker deres immunforsvar og overlevelsesevner og gør dem mindre robuste end fra naturen. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på netop din hunderaces skavanker, når du vælger racer og opdrætter.

Tjek selv, om din hund har ondt
Det kan være svært at lægge mærke til i hverdagen, om din hund ændrer sin måde at være på eller gå på - især hvis den altid har haft nogle 'sjove' bevægelser, eller altid har gået på en bestemt måde. De fleste hunde fødes nemlig med skævheder i bevægeapparatet. Hvalpen bliver - ligesom spædbørn - presset og trykket ud i fødselsgangen, og derved kan kimen allerede lægges til en evt. skævhed.

Kig på din hund og hvordan den for eksempel logrer med halen. Bevæger den halen mest til den ene side? Sidder den ofte med vægten lænet mest til den ene af siderne, kan det også være et tegn på en ubalance. Kan du ikke få den til at dække lige som i en 'løvestilling'? Går den pasgang som en kamel? Eller i 2-spor, så den sætter bagbenene ved siden af forbenene?

Se også: Det siger hunden og katten

Slikker din hund sig et bestemt sted på kroppen eller på poterne? Har du haft den til dyrlægen, og kan de ikke finde årsagen? Vil din hund ikke berøres bestemte steder på kroppen? Er din hund længe om at rejse sig, når den har ligget? Har den nye eller gamle skader på halen? Er din hund 'damp-adfærd'? Søger din hund konstant vilde lege, konflikter m.m? Hvad med ører, tænder, indre organer og kirtler?

Der ligger altid en fysisk eller psykisk årsag til grund for, at en hund gør, som den gør. Du bør derfor altid gå til dyrlægen og få den undersøgt for sygdomme og smerter, hvis du oplever, at hundens adfærd er 'vanskelig' eller 'spøjs'.

Sådan kan du forebygge ubalancer og smerter
Hvis din hund trækker meget på gåturen, kan du med fordel bruge en sele til din hund. En sele er god at bruge under alle omstændigheder, især til hvalpe og unghunde. Glatte underlag (for eksempel gulv eller is) er også en hyppig årsag til skader i bevægeapparatet. Glatte gulve kan nemt forebygges med tæpper eller skridsikre måtter, der hvor hunden har sin vante gang.

Læs om mine hundes smerter og vores vej til øget velvære og livsglæde her

Observer altid din hund efter leg med andre hunde, eller ved fysisk motion. Ved anden krævende fysisk udfoldelse (agility, træning, jagt m.m) er det vigtigt at 'varme' op inden, samt at 'skridte af' efterfølgende, så muskler og bevægeapparat ikke overbelastes.

Vigtigst af alt: Hold øje med din hunds adfærd, og hvis du har en fornemmelse af, at der er noget galt, så kontakt den rette dyrlæge, kiropraktor m.m. Tag tiden til at 'lytte' til din hund, den fortæller dig nemlig sandheden omkring, hvordan den har det.

Se også: Dyrenes fascinerende sanser

Betina Sabinsky startede i 2002 på uddannelsen til hundeinstruktør og holistisk hundeadfærdsspecialist. Hun kalder sig i dag professionel hundeadfærdsbehandler & dyreinstruktør. Hun ejer og driver firmaet DogWise siden 2005, hvorfra hun både yder adfærdsbehandlinger, dyreinstruktion bag kameraet ved tv-reklamer og fotos, holder foredrag, samt tilbyder hundetræning

- Men man bliver aldrig færdig med at uddanne sig, og jeg sørger for at videreuddanne mig hele tiden med kurser, workshops og seminarer for at blive dygtigere og følge med i nye teorier og læring. Jeg er klikkertræner gennem min oprindelige uddannelse, men lige nu er jeg ved at tage en ny klikkeruddannelse, så jeg hele tiden følger med udviklingen inden for hundeadfærd, siger hun.

Betina Sabinsky har selv to hunde, som hun træner med. Se Betina Sabinskys hjemmeside her

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet