Ska' du ha' kat?

Der er mange ting, man skal tænke over, før man anskaffer sig sit nye familiemedlem. Få de vigtigste råd af en katteadfærdsekspert her

Få gode råd til, hvad du lige skal overveje, før du bestemmer dig for at udvide familien med et spindende medlem. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Få gode råd til, hvad du lige skal overveje, før du bestemmer dig for at udvide familien med et spindende medlem. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

Dyrebeskyttelsen i Norge har sloganet 'livet er bedre med dyr'. Både som professionel og privat person kan jeg kun være enig. Dyr hjælper os til at have det godt fysisk, socialt og mentalt, det har talrige undersøgelser efterhånden bevist. Alligevel bliver tusindvis af dyr hvert år aflivet, afleveret på dyreinternater og efterladt. En kat lever mellem 15 og 20 år, og det er mange år at have et kæledyr.

Se også: Politiet: Sig ja til aflivning, det er billigst

Så hvis du overvejer at få kat, så stil dig selv disse nyttige spørgsmål først:

• Har du tid til en kat?

Katten er et levende væsen, som har brug for at du giver den noget af din tid. At skifte bakken, give mad og vand kræver ikke mange minutter hver dag. Men har du også tid til at kæle med den, tid til at lege og træne den? Understimulering giver adfærdsproblemer. Har du overvejet at have to katte sammen, således at de kan holde hinanden med selskab? Selvom har du to katte, skal du stadig stimulere dem.

Se også: Lav selv legetøj til dyret

• Vil katten få den samme centrale position i dit liv, selv om din livssituation ændrer sig (skole, job, familie)?

• Har du tænkt over, at din kat skal passes, når du er væk ved ferier og andet?

Kattepension, familie og venner eller en professionel kattepasser; hvem skal passe den? De fleste katte kan ikke lide at blive flyttet fra deres vante omgivelser, derfor er der en god idé at sørge for, at katten løbende kender mange steder. Oplevelsen skal være positiv, da katten lærer ved at associere.

Se også: Hjem fra ferie - men hvad nu med katten?

• Har du plads?

Her taler jeg ikke kun om kvadratmeter på gulvet. Katten oplever verden tredimensionelt, den skal have mulighed for at færdes i højden. Katten har brug for at have et sted eller flere steder, hvor den kan gemme sig og hvile i fred. Ellers kan den nemt få stress. Og stress giver adfærdsproblemer.

• Har du råd til betale dyrlægen, hvis din kat bliver alvorlig syg?

Det kan komme til at koste dig mange penge, hvis din kat pludselig bliver syg eller skadet. Du bør og få den neutraliseret, øremærket og chippet. Måske er en dyreforsikring en mulighed? Forsikringer til katte er et ret nyt fænomen.

Se også: Dyr - terapi for sjælen

• Har du råd til købe kvalitetsfoder til katten?

katte skal have kød, fisk osv. og ikke blot tørfoder. Katten er et rovdyr, og foder skal derfor være uden korn. Kvalitetet af foden ses på afføring, der skal ikke være meget afføring i bakken, og den skal ikke lugte grimt.

• Har du tjekket dig selv og dine nærmeste for allergi?

Har du mistanke om allergi, bør overveje enten at lade være med at have kat eller at vælge en race som den sibiriske kat, der egner sig til folk med allergi.

• Skal din kat være inde- eller udekat?

Bor du et sted med meget trafik, skal du overveje, om du bør lade din kat løbe ude. En løbegård er et godt alternativ, hvis du bor ved et trafikpunkt.

Se også: TV: Topsmart kat kan alle hundetricks

Vil du holde katten indendørs om natten?

Det er om natten, at de fleste ulykker for katte sker.

• Har du hund eller andre dyr? Har du børn?

Hunden og katten fungerer bedst, når de er vokset op sammen. Gnaver og katte er måske ikke det bedste match, medmindre katten er vokset op med gnavere. Når du tænker børn og katte, er der noget at tænke over. Børnene skal lære at respektere katten.

• Kender du kattens sprog?

Mennesker og katte har ikke et fælles sprog. Men katten lærer dit kropsprog at kende og kommunikerer med dig via sin krop, sin mimik og sin adfærd. Derfor er det vigtigt at læse om katteadfærd og kattesprog, så du bedst muligt forstår din kats signaler og behov.

Se også: Dyrenes fascinerende sanser

Læs mere om, hvad du skal tænke på, før du køber kat, her

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen