Kaeledyr

Gør din hund klar til nytår

Der er mange måder, du kan være med til at give din hund en bedre nytårsaften. Få gode råd her

  • Det er på tide at komme i gang med nytårstræningen, hvis din hund skal kunne føle sig tryg nytårsaften. (Foto: Flikr)
Det er på tide at komme i gang med nytårstræningen, hvis din hund skal kunne føle sig tryg nytårsaften. (Foto: Flikr)
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Så nærmer nytåret sig med hastige skridt, og til stor bekymring for mange hundeejere. Rigtig mange hunde går nemlig en frygtsom tid i møde, med daglige affyringer af fyrværkeri fra d. 1 december til og med d. 5 januar.

Har du en hvalp eller unghund som af gode grunde endnu ikke har oplevet nytårsaften, er det derfor en god ide at starte træningen nu!

For at få de optimale træningsresultater med din hund, bør man starte allerede i januar i små trin, og langsomt øge kravene gennem de efterfølgende måneder. Er din hund meget bange for lyde og fyrværkeri, kan du påregne minimum 3 måneders træning.

Vær aldrig sikker
Hvis din hund var hvalp sidste nytårsaften, og ikke udviste nogle angst/frygt problemer, så er det ikke ensbetydende med at din hund vil gentage succesen i år.

Det ligger instinktivt hos alle, både mennesker og dyr, at reagere med kamp eller flugt i situationer, som påvirker individet stærkt, enten psykisk eller fysisk. I denne situation bliver der sendt forskellige stærke hormoner ud i systemet, så som adrenalin, noradrenalin og cortisol. Hormonstofferne gør det muligt for kroppen at aktivt reagere (udføre en handling) på den trussel eller traumatiske situation, den står overfor. Dette er kroppens overlevelsesmekanisme.

Et dyr vil reagere instinktivt med mere eller mindre flugt på alt hvad der har med røg, krudt, ild og pludselige ubehagelige lyde at gøre.

Hvis ikke det er muligt for hunden at reagere, kan det blive et meget stort problem for systemet. Hvis man ikke kan flygte eller kæmpe, vil den sidste mulighed være at 'fryse fast', dvs. dyret er helt stille og er frosset fast i en position. Denne situation skaber stress, frygt og angst.

Der skal bare én dårlig oplevelse til at skabe denne situation, så forbered din hund med træning, så den bedre rustet til situationer som denne i fremtiden.

Se også: Det siger hunden og katten

Gå langsomt frem
Er du usikker på, hvordan din hund vil reagere på nytåret, så start træning med en lyd-cd hjemme i vante omgivelser. Afspil de forskellige lyde med en meget lav volume (hvor din hund ikke reagerer) flere gange, imens du laver noget andet.

Brug de dæmpende signaler, at gabe eller bare sidde helt stille og roligt, mens du læser en bog. Du kan også med fordel lave små søgeøvelser, eller give din hund et lækkert marvben, eller en Kong med et indhold, som skal slikkes ud. Trinvist kan du efterhånden øge volumen. Men træningen slutter ikke der, og er du i tvivl om hvorvidt du kommer videre, findes der flere uddannede hundeinstruktører, som tilbyder kurser i emnet.

Læs mere om dæmpende signaler her

Har du en hund, som er bange for lyde og især nytårsaften, så er det nødvendigt, at du får hjælp til din fremtidige træning af en professionel hundeadfærdsbehandler. Det kan være nødvendigt at give din hund angstdæmpende medicin, tal med din dyrlæge om det. Det er dog vigtigt, at du støtter medicineringen med adfærdsterapi hos en prof. adfærdsbehandler. Du kan også vælge at støtte træningen med naturmedicin. Der findes flere former for naturmedicin, som kan som kan være til støtte og hjælp i træningsprocessen.

Se også: Gør din hund tryg - giv den jakke på

10 vigtige punkter at tage højde for

• sørg for at din hund er fysisk godt luftet i flere dage op til nytårsaften, og undgå steder hvor der bliver skudt af.

• gå ikke tur med din hund sent om aftenen på selve nytårsaften. Gå tidligt på aftenen og sørg for, at din hund også har fået en god fysisk eftermiddags-tur

• sørg for at din hund er i line på gåture, så den ikke løber væk i panik, hvis der lyder skud i nærheden

• giv din hund mentale udfordringer op til og i løbet af selve dagen, så som søgeøvelser, problemløsnings-opgaver, eller indlæring af nye øvelser. Det gør den træt

Se også: Lav selv legetøj til dyret

• tag aldrig din hund med ud, når der bliver skudt fyrværkeri af, og såfremt det er muligt, kan du informere dine naboer om, at du har en angst hund og bede dem om at vise hensyn

• undgå bordbomber m.m.

• lad aldrig din hund være alene hjemme nytårsaften, find en egnet pasningsmulighed, hvis du skal i byen

• har du en hund, som er skræmt fra vid og sans, anbefales det at tage væk fra byen, lån eller lej et sommerhus og ha’ en hyggeligt rolig aften i stedet

• træk gardinerne for og spil noget beroligende musik. Vurder om din hund har bedst af at ligge i nærheden af dig, eller om du evt. kan lave nogle søgeøvelser med din hund

• er din hund bange, så ynk den ikke, men sæt eller læg dig i stedet i nærheden af din hund og bare vær rolig

I dagligdagen er det vigtigt, at du øger din hunds selvtillid, da øget selvtillid er med til at overkomme angst og frygtproblemer. Giv din hund daglige udfordringer i form af mentaltræning og forskellig slags problemløsningsopgaver. Mangler du inspiration til øvelser? Så har jeg beskrevet en enkel øvelse for dig og din hund som kan være nyttig i flere situationer fremover.

God træning :)

Betina Sabinsky startede i 2002 på uddannelsen til hundeinstruktør og holistisk hundeadfærdsspecialist. Hun kalder sig i dag professionel hundeadfærdsbehandler & dyreinstruktør. Hun ejer og driver firmaet DogWise siden 2005, hvorfra hun både yder adfærdsbehandlinger, dyreinstruktion bag kameraet ved tv-reklamer og fotos, holder foredrag, samt tilbyder hundetræning

- Men man bliver aldrig færdig med at uddanne sig, og jeg sørger for at videreuddanne mig hele tiden med kurser, workshops og seminarer for at blive dygtigere og følge med i nye teorier og læring. Jeg er klikkertræner gennem min oprindelige uddannelse, men lige nu er jeg ved at tage en ny klikkeruddannelse, så jeg hele tiden følger med udviklingen inden for hundeadfærd, siger hun.

Betina Sabinsky har selv to hunde, som hun træner med. Se Betina Sabinskys hjemmeside her

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik