Hvis du sidder foran et bjerg af upillede rejer, kan ugens gadget være en god idé, for så er det slut med øm ryg og grimme fingre
14:29 - 10. mar. 2010 | Jan Elhøj

Hva'be'har'. En skaldyrsdims fotograferet med såkaldt fiskeøje-objektiv. Der er fand'me tænkt over tingene. (Foto: Jan Elhøj)

The shrimp butler.
Så pil dog selv
Er du vild med friskpillede rejer? Så kan du for bare 35 dollar bestille en
rejeriver på shrimp-butler.com.
Eller du kan deltage i vores lille konkurrence...
Klokken er 10, og nok en gang skal jeg mødes med mit super-gadget-gætte-panel. Som altid mødes vi på Chicky Grill på Vesterbro i hjertet af København.
Plakat-Kjeld er ankommet med chauffør, og p-vagterne er fuldtallige med hver deres p-sæt: En ostemad og en kop kaffe.
Lau ankommer, og vores ugentlige seance kan begynde.
Kjeld tænker
Jeg river en hvid plastikdims op på bordet og spørger:
- Hvad er det ?
Lau lægger ud med at konstatere, at den i hvert fald er grim.
- Kan den skyde med noget, supplerer han?
Kjeld er helt stille, mens han sidder og vender og drejer den enarmede rejeknægt.
- Kjeld, er du der?
- Ja, for fanden. Jeg tænker, kommer det tørt fra manden.
- Hvad koster den, vil Lau vide.
Jeg må indrømme, den er dyr. Ugens gadget er oppe i 35 dollar, eller 195
kroner.
Wienersalat
- For endnu en ubrugelig plastikdims til opvaskemaskinen, griner Lau.
Kjeld mener, den måske er til at lave pomfritter med.
- Ja, eller til at flække røde pølser med, når man skal have wienersalat, siger Lau.
- Gode bud drenge, men det er ikke rigtigt.
- Jamen, så må den være til at åbne ærter med, gætter Kjeld.
- Ja, eller flække syltede agurker. Eller den kunne også være til at rulle
joints med, foreslår Lau.
Alt er roligt
Klokken er 10:17 og To-bajer ankommer til sine to fyraftens bajere.
Alt er, som det skal være på Chicky: To-bajer er i huset, p-vagterne hygger i
skammekrogen, og popmusikken pumper lavt i baggrunden.
- Nå drenge, kan jeg få nogen flere bud, eller er I løbet tør?
- Ja, den er i hvert fald til noget mad, konstaterer Lau.
Kjeld nikker.
- Er den til fiskepinde, eller kan den lave grønne ærter om til gule, vil Lau vide.
- Ja, til at flække chilier med, ja, eller cocktail pølser... Ej vi giver sgu
op!
The Shrimp Butler
Denne uges gadget er en enarmet rejeknægt, som fjerner den sorte tråd
(tarmen), som sidder i ryggen på rejen.
Man placerer den ferske fætter i toppen af maskinen, drejer på håndtaget, og så skyder den rejen ud for neden, uden den sorte tråd - og lige til at pille.
'The Shrimp Butler' er en rigtig sydstats-opfindelse, og da jeg så
instruktionsvideoen på nettet, kunne jeg ikke lade være med at tænke på
Bubba fra 'Forrest Gump'. For det er kun i USA’s sydstater, man kan sige
'shrimp' på den måde. 'Put the swiiimp on top of the machine...', og som
der står på æsken, er den produceret i USA med stolthed!
Ingen opvask
Og selv om den er meget plastic-agtig, virker rejeskrælleren faktisk rigtig
godt.
- Det skal den fand’me også til den pris, indvender Kjeld.
'...Og så er det slut med at stå over vasken i timevis med ondt i ryggen og grimme hænder', som de skriver i salgsmaterialet.
På nettet er der delte meninger om, hvor godt dette rejevidunder spiller.
En skriver at, man ikke købe den, for den virker ikke; andre er så glade for den, at de har købt flere og givet væk som gaver!
Dog er det værd at bemærke, at alle anmeldelserne kommer fra Sydstaterne - ligesom Bubba...
Vi hæver mødet. Lau spørger, om der ikke snart kommer en gadget, som ikke skal vaskes op? Jeg lover ham, at jeg tager noget med i næste uge, der vil komme helt bag på ham!
Industriforhandlinger går ind i slutfase 10:15, 10. feb
Pornovirus brugt som afpresning 10:08, 10. feb
Kælketuren truet: Danmark går igen i plus 10:07, 10. feb
Så dyr er Harry Redknapp 10:07, 10. feb
Syrien: Massakre kan være på vej i Homs 10:03, 10. feb
Ida er vild og med på den værste 09:59, 10. feb
Celina gir' dig weekend vejret 09:52, 10. feb
Efter chok-sejr: Ludere gav gratis sex 08:32, 10. feb
Tyveknægte brød ind hos 'Kussen' 07:08, 10. feb
Politiet: Drabssigtet forsøgte at voldtage Judy 08:16, 10. feb
Judy kæmpede for sit liv 07:33, 10. feb
FBI-papirer afslører Steve Jobs 21:32, 09. feb
Drabssigtet er i koma 09:27, 10. feb
Chokeret Erik til kamp for sine piger 07:50, 10. feb
![]()
![]()
![]()