Hvis du også er træt af at få bøder for ikke at have spolet dine DVD'er tilbage, så er ugens gadget lige noget for dig
07:43 - 24. mar. 2010 | Jan Elhøj

Kjeld og Lau er enige om, at det er den dummeste gadget, Jan nogensinde har smidt på bordet. Hele kup!- redaktionen bakker jer op, drenge! (Foto: Johnny Guldur Andersen)

DVD Rewinder.
Spol nu bare
- The Dvd Rewinder er opfundet amerikanske Bill Wimsatt fra firmaet ’1783
Productions’.
- Ja, mere ved jeg ikke rigtig om bagmanden.
- Men du kan kigge forbi dvdrewinder.com – en meget simpel hjemmeside der
sælger The DVD Rewinder og t-shirts.
- Dog har The DVD Rewinder været udsolgt i de sidste fire måneder, så du er
heldig, hvis du vinder dette gennemtestede eksemplar.
Så er det igen blevet tid til at gætte en gadget.
Jeg mødes med mine to gadget-gætte-eksperter, Lau og Plakat-Kjeld, på Chicky
Grill på Vesterbro, midt i Københavns hjerte. Og i dag glæder jeg mig til at
præsentere dem for et sandt vidunder af en gadget, jeg endelig har fået
fingrene i direkte fra the land of opportunities - USA.
Rullepølse
Der er forår i luften på Chicky Grill. P-vagterne sidder fire mand høj og
hygger sig på deres faste pladser henne i hjørnet med det daglige p-sæt. Dog
skal den ene p-dame lige have et slaw rullepølse på brødet i stedet for den
sædvanlige ost.
Her er lidt flere mennesker, end der plejer at være på denne tid af dagen. En
slagter sidder og spiller på den enarmede iført sin hvide kittel med blod
på. Om han så rent faktisk arbejder i Kødbyen, der jo ligger lige rundt om
hjørnet, eller han bare har været nede i kælderen og ordne en, der skylder,
vides dog ikke...
USB-port
Nå, men stemningen er i top, og jeg har jo lovet panelet en gadget ud over
det sædvanlige, så jeg stiller ugens dims på bordet og spørger:
- Hvad er det?
- Er det noget, der kan give stød, vil Lau vide.
- Nej, siger Kjeld og drejer gadgetten.
- Du må ikke glemme, den skal sættes til noget, siger han og peger på USB-porten.
Jeg tilføjer, at de godt må vente med at tænde den. Lige nu vil jeg bare gerne
have nogle bud.
Scratcheskole
- Er det en slags quiz-knap? Så trykker man der i midten, når man har det
rigtige svar, spørger Kjeld.
- Hmmm, hvad for en slags quiz skulle det være, Kjeld?
- Ja, det ved jeg sgu ikke, bider han mig af.
- Er det sådan en til børn, som de kan lære at scratche på, spørger Lau kreativt.
- Nej, det er det ikke, Lau.
- Men vi kan godt blive enige om, den er grim, konstaterer Kjeld.
De er helt enige!
Bingomaskine
- Måske er det en telefonsvarer til en mobil, eller hvad? Lau er helt tydeligt
på glatis.
- Nej, det ville der jo ikke være noget nyt og revolutionerende i, og det har jeg lovet jer, ugens gadget ville være.
- Aha, den er til at spille bingo med, siger Kjeld ivrigt.
- Jeg syntes, I skal prøve at tænde den, siger jeg for at hjælpe dem lidt på vej.
Kjeld går i sit velkendte analysemode og kigger på de små gule dioder, der lyser i midten af dimsen.
Lau sidder og skuler.
- Umiddelbart ser den ret ubrugelig ud, siger han tørt.
Hallooo
- Men hvorfor der er lys i, vil Lau vide.
- Fordi det ser fedt ud, svarer jeg.
Kjeld har siddet og rodet med dimsen et stykke tid...
- Er den til at rense cd’er med?
- Godt bud, men nej!
- Hvorfor er der to højtalere i? Prøv at snakke ned i den, foreslår Lau.
Da Kjeld ikke er helt med på den ide, prøver Lau selv,
- Goddag, gooooddag. Der sker ikke noget, konstaterer han.
The DVD Rewinder
Ja, tro det eller lad vær, men ugens gadget kan spare dig for mange penge,
hvis du ser mange film og glemmer at spole dem tilbage før aflevering. Og
der er ikke noget mere surt end at skulle betale for den slags
forglemmelser.
Men nu er der hjælp at hente, for med den batteridrevne DVD Rewinder, kan du
spole din dvd tilbage, hvor som helst, når som helst - og det er markedets
hurtigste(!) - måske fordi det også er markedets eneste.
Og som om det ikke var nok, kan den både spole dvd'er og MP3'er med alle
regionskoder! Ja, sågar Blu-Ray, PlayStation-spil, Xbox-spil klarer den. Og
du kan endda indtale din egen tilbagespolingslyd!
Men den virker
I dagens anledning har jeg taget en klassiker med, som vi kan teste ugens
gadget med. 'Gummi Tarzan' ryger i banditten, og den begynder at spole.
Lau og Kjeld er enige om, det er den mest latterlige gadget, jeg endnu har smidt på bordet!
Til mit forsvar kan jeg kun sige, at den virker jo.
Industriforhandlinger går ind i slutfase 10:15, 10. feb
Pornovirus brugt som afpresning 10:08, 10. feb
Kælketuren truet: Danmark går igen i plus 10:07, 10. feb
Så dyr er Harry Redknapp 10:07, 10. feb
Syrien: Massakre kan være på vej i Homs 10:03, 10. feb
Ida er vild og med på den værste 09:59, 10. feb
Celina gir' dig weekend vejret 09:52, 10. feb
Efter chok-sejr: Ludere gav gratis sex 08:32, 10. feb
Tyveknægte brød ind hos 'Kussen' 07:08, 10. feb
Politiet: Drabssigtet forsøgte at voldtage Judy 08:16, 10. feb
Judy kæmpede for sit liv 07:33, 10. feb
FBI-papirer afslører Steve Jobs 21:32, 09. feb
Drabssigtet er i koma 09:27, 10. feb
Chokeret Erik til kamp for sine piger 07:50, 10. feb
![]()
![]()
![]()