Fra skadehelvede til løbeglæde

Undersøgelsen
- Mette er skadet i venstre hæl og højre knæ.
- Efter undersøgelse og ultralydsskanning tyder meget på, at smerterne skyldes en hælspore - en irritation af hælbensknoglen og svangsenens tilhæftning til knoglen.
- Selv mindre tryk ned på hælen giver smerter.
- Smerterne fra højre knæ skyldes en irritation af knæskal-senen, et såkaldt 'springerknæ'.
- De biomekaniske forhold hos Mette ser meget fine ud. Hendes knæposition står fint neutralstillet over tæerne, og hun har god stabilitet over både hofter, knæ og fødder.
- Mette har en helt neutral løbestil, når hun løber i sine neutrale Adidas sko. Hun har dog tendens til at holde armene noget passivt nede langs kroppen.
- Mette er let af bygning og har lange ben - det optimale for en løber.
- Hvis Mette gerne vil løbe kortere distancer i hurtigt tempo (når hun er kommet sig over hælskaden, selvfølgelig), skal hun arbejde med en mere aktiv armføring.

Det skal Mette gøre
- Al løbetræning og andre motionsformer med stød op gennem hælen bør undgås helt i minimum tre-fire uger.
- Optaping af hele fodbalden og hælen, så svang-senen aflastes. Mette er instrueret i selv at tape sin fod op.
- Tapen har hun på hele tiden, men hver tredje dag skal dog være uden optaping, så huden slipper for det kraftige klæbemiddel.
- Aflaste hælen yderligere med en silicone-hælkiler til hælspore.
- For springerknæet starter Mette med et bens knæbøjninger, dagligt to x 15 gentagelser, for at styrke knæ-senen.
- De dage, hvor knæet belastes meget, f.eks. ved spinning eller fitness, undlades knæbøjningerne.
- Mette er i rigtig god form, og den skal hun vedligeholde med al den træning, hun har lyst til, når bare der ikke indgår løb og hop.
- Aquajogging, svømning og cykling vil være effektive alternativer. Ved cykling må hun ikke cykle i for tungt gear og evt. opjustere saddelhøjden på grund af hendes knæ-gener.
- Mentalt skal Mette forberede sig på, at hun muligvis ikke skal løbe broløbet på grund af skaderne.

Se Mettes træningsprogram her.