Sannes løbeblog: NU skal det være!

Vinteren er gået med dårlige undskyldninger og søforklaringer, men nu er det i løbetøjet og ud over snedriverne

08:00 - 13. feb. 2010 | Sanne Rosbøg

null

Det er vist ikke nok at løbe et par minutter på et løbebånd. Nu er det på med løbeskoene og ud i kulden - ellers når jeg aldrig at blive klar til Broløbet den 12. juni. (Foto: Kristian Linnemann)

Se også ...

Sanne om sig selv
Navn: Sanne Rosbøg
Alder: 32 til marts
Job: Journalist
Løber fordi: Jeg længe har haft ambitioner om et maraton. Fordi det er nemt og hurtigt at tage hunden i snoren og løbe en time, når det lige passer ind.
Løbeerfaring: Har løbet on-and-off i flere år.
Anden sport: Cykler på motionsplan, har bokset meget indtil for to år siden. Desuden svømning på motionsniveau.
Største styrke: Viljestyrke og høje ambitioner
Største udfordring: Vedholdenhed - også at komme af sted, når det regner og blæser, og når det ikke længere er sjovt at løbe de samme syv kilometer rundt om mosen. At spise sundt, så der ryger et par kilo eller otte under forløbet.

Undersøgelsen
- Sanne klager over ømhed og træthed i hofterne. Af og til gør det også lidt ondt på ydersiden af højre ankel under og efter løb.
- Der skal holdes øje med, at smerterne ikke er udtryk for, at der er overbelastningsskader.
- Sanne skal notere alle ændringer i symptomer herfra.
- Test af de biomekaniske forhold viser, at Sanne falder indad i knæene, når hun bøjer ned i knæ. Her har hun samtidig meget svært ved at stabilisere sin hofte, der forskyder sig ud til siden.
- Instabiliteten i hoften kan skyldes svage muskler her, og styrketest viser da også nedsat styrke.
- Fod og ankel har god stabilitet, så Sannes fokus bør være knæ og hofte.
- Ved analyse på løbebånd ses en løbestil præget af for kraftig vinkling indad på foden - overpronation.
- Sanne har købt et par løbesko, der så rigtig smarte ud, men som åbenbart ikke lever op til de krav som Sannes løbestil stiller.
- Under løb har Sanne også svært ved at holde sin hofte stabil.

Det skal Sanne gøre
- Sanne skal øge sin løbetræning gradvist for ikke at blive skadet.
- Derfor vil andre motionsformer være en vigtig ingrediens i træningen, så hun kan forbedre sin kondition uden at overbelaste de særligt udsatte muskler, hos Sanne med fokus på de ømme hofter.
- Sanne bør købe nye løbesko, der stabiliserer og kontrollerer mod for kraftig indadvinkling i fødderne – antipronationssko.
- Begynde på specifikke øvelser der styrke musklerne på hoftens yderside samt stabilitet og kontrol af knæene, så de sporer lige over fødderne.
- Supplere løbet med anden træning, der ikke indeholder løb.
- Aquajogging og svømning vil være fine supplementer, men har Sanne ikke tid til. Træning i et fitnesscenter kan lade sig gøre, men er besværligt for hende.
- Sanne vil have mulighed for at dyrke motion, når der er et ledigt hul i kalenderen.
- Boksetræning og cykling er de bedste alternativer for Sanne.
- Må gerne træne fire gange om ugen, hvis to af gangene er noget andet end løb.

Se Sannes træningsprogram her.

Nu går den ikke længere. Julefedtet sidder der endnu, og formen bliver bare dårligere og dårligere. Det er for slapt, og hvis jeg ikke har selvdisciplin nok til at komme i gang af mig selv, må jeg tvinge mig. Det er vist derfor, jeg er kommet til at love, at jeg i starten af juni lige render 21 kilometer over Øresund .

21 kilometer! Det lyder pludselig af mere, end det gjorde den dag, jeg i en let arrogant tone sagde til min kollega, at jeg da 'sagtens kan løbe en halvmaraton.' 'Det er sølle 21 kilometer, det kunne jeg gøre i morgen', bildte jeg mig selv og kollegaen ind. Det kan jeg nok ikke - men nu er jeg faktisk begyndt at træne, så jeg forhåbentlig kan gøre det til Broløbet d. 12. juni.

Jeg har fået købt nye løbesko, der støtter på de rigtige steder, jeg har købt løbetøj, der kan holde mig varm selv i frostvejr, som jeg må ud i hver anden dag fra nu af. Og jeg har tilmed købt mig et pulsur med gps, så jeg kan konkurrere med mig selv om, hvor langt og hvor hurtigt jeg løber.

Jeg har snydt lidt, for de sidste tre uger har jeg faktisk løbet et par gange om ugen. Men det er langt fra min gamle form, og jeg løber max seks kilometer på en tur. Og så er jeg færdig! Det irriterer mig noget, for hunden (der godt nok er en greyhound) løber komplet ubesværet ved siden af mig. Og når vi med pust og støn og lungerne udenpå når hjem til vores egen gadedør, står han og glor hånligt på mig - og ikke så meget som halser eller ligner én, der er lidt forpustet. Selvom jeg nok ikke kommer i form som en greyhound, så er det vist med at få de løbesko snøret lidt oftere og følge den træningsplan, som Christian Neergaard, fysioterapeuten, har givet mig. Den skulle give mig både superkondition og stærkere løbemuskler - men det kræver selvfølgelig, at jeg holder planen og både løber og cykler de tre gange om ugen, der skal til.

Det skal nok gå, og det skal nok blive godt. Jeg skal bare liiiige....nej, nu skal det være slut med de dårlige undskyldninger. Afsted med mig!

Følg min træning og læs med, når jeg deler alle de gode trænings- og kostråd fra fysioteraputer, ernæringseksperter og andre med forstand på træning og løb her på bloggen frem til Broløbet. Og træn gerne med - så ses vi den 12. juni.