Mettes løbeblog: Et skridt frem - 10 tilbage

15:51 - 13. feb. 2010 | Mette Pedersen

null

Skader er Djævlens værk. Nu troede jeg lige, det gik så godt... (Foto: Kristian Linnemann)

Se også ...

Mette om sig selv
Navn: Mette Pedersen
Alder: 28
Job: Journalist
Løber fordi: Er - mod alle odds - begyndt at elske følelsen i kroppen efter et løb. Bliver rastløs, hvis der går for længe mellem en tur i løbeskoene.
Løbeerfaring: Begyndte så småt træning op for et år siden efter en knæskade. Rundede 13 kilometer i januar.
Anden sport: Styrketræning i fitnesscenter på fjerde år.
Største styrke: Min motivation
Største udfordring: At give skaderne tid til at komme sig.
At skære ned på byturene fredag og lørdag, så søndagsløbeturen ikke (altid) foregår med øl i blodet.

Undersøgelsen
- Mette er skadet i venstre hæl og højre knæ.
- Efter undersøgelse og ultralydsskanning tyder meget på, at smerterne skyldes en hælspore - en irritation af hælbensknoglen og svangsenens tilhæftning til knoglen.
- Selv mindre tryk ned på hælen giver smerter.
- Smerterne fra højre knæ skyldes en irritation af knæskal-senen, et såkaldt 'springerknæ'.
- De biomekaniske forhold hos Mette ser meget fine ud. Hendes knæposition står fint neutralstillet over tæerne, og hun har god stabilitet over både hofter, knæ og fødder.
- Mette har en helt neutral løbestil, når hun løber i sine neutrale Adidas sko. Hun har dog tendens til at holde armene noget passivt nede langs kroppen.
- Mette er let af bygning og har lange ben - det optimale for en løber.
- Hvis Mette gerne vil løbe kortere distancer i hurtigt tempo (når hun er kommet sig over hælskaden, selvfølgelig), skal hun arbejde med en mere aktiv armføring.

Det skal Mette gøre
- Al løbetræning og andre motionsformer med stød op gennem hælen bør undgås helt i minimum tre-fire uger.
- Optaping af hele fodbalden og hælen, så svang-senen aflastes. Mette er instrueret i selv at tape sin fod op.
- Tapen har hun på hele tiden, men hver tredje dag skal dog være uden optaping, så huden slipper for det kraftige klæbemiddel.
- Aflaste hælen yderligere med en silicone-hælkiler til hælspore.
- For springerknæet starter Mette med et bens knæbøjninger, dagligt to x 15 gentagelser, for at styrke knæ-senen.
- De dage, hvor knæet belastes meget, f.eks. ved spinning eller fitness, undlades knæbøjningerne.
- Mette er i rigtig god form, og den skal hun vedligeholde med al den træning, hun har lyst til, når bare der ikke indgår løb og hop.
- Aquajogging, svømning og cykling vil være effektive alternativer. Ved cykling må hun ikke cykle i for tungt gear og evt. opjustere saddelhøjden på grund af hendes knæ-gener.
- Mentalt skal Mette forberede sig på, at hun muligvis ikke skal løbe broløbet på grund af skaderne.

Se Mettes træningsprogram her.

12. juni! Det er den dato, der lige nu fylder allermest i mit hoved.

Her har jeg alle planer om at stå ved startlinjen ved Broløbet og gennemføre mit første halvmaraton. Det er her, jeg skal nå det mål, jeg satte mig allerede i efteråret.

Derfor var det en absolut perfekt løsning, da jeg lavede en aftale med Ekstra Bladet om, at jeg i månederne op til løbet skal blogge om min træning.

Perfekt ikke mindst fordi, det er en ekstra motivationsfaktor, at jeg hver uge skal fortælle ekstrabladet.dk’s læsere, hvordan det går med træningen.

Alt gik galt
Ikke at motivationen manglede i forvejen.

Til gengæld er der andre ting, der halter. Hvilket først rigtigt gik op for mig, da jeg blev testet hos Ekstra Bladets fysioterapeut Christian Neergaard.

Fra at have mailet med manden og fået at vide, at ’jeg er i god form til at løbe et snarligt halvmarathon’, gik alt fuldstændig galt ved mødet.

På få minutter blev dommen ændret til: ’Jeg kan ikke garantere, at du kan blive klar til Broløbet’

Mig og min store kæft.

Manden havde bedt mig om en skadeshistorie, og jeg lister det hele op. Korsbåndsskade – med mere - for 10 år siden og nu ondt i den ene hæl samt udefinerbare smerter i det raske knæ.

Men jeg kan jo sagtens løbe. 13 kilometer var jeg oppe på inden mødet med hr. Neergaard.

Tre ryk og en ultralydsscanning senere har jeg så en hælspore og et springerknæ. Må overhovedet ikke løbe de næste fire uger, skal rende med gele i skoen og tape min hæl op.

Og så beskeden: ’Du når det måske ikke…’

Jo, gu fanden når jeg det, tænkte jeg!

Døren står på klem
På den time nåede hele verden at falde sammen – og samle sig igen. For døren til Broløbet er ikke lukket – den står på klem.

De næste to måneder er, ifølge Christian Neergaard, afgørende for, om jeg kommer med til Broløbet.

Og de otte uger har jeg tænkt mig at udnytte til fulde.

Derfor har jeg kastet mig ud i alternative træningsformer: Svømning, aquajogging og cykling – kombineret med min normale styrketræning (tre gange om ugen).

Jeg har allerede skiftet træningscenter til Charlottehaven på Østerbro, der tilbyder svømning og har det rette udstyr til Aqua-jogging.

Og jeg har – Gud forbyde det – meldt mig til min absolutte hadeaktivitet: Spinning!

Det sværeste bliver at holde mig fra løbeskoene og affinde mig med i stedet at skulle sidde og træde i pedalerne i et dødssygt center uden at komme nogen steder.

Men hvis det er det, der skal til, så er jeg klar!

Og når det hele virker komplet håbløst, og tankerne kredser om Neergaards pessimisme, hæfter jeg mig ved, at manden efter at have afgivet sin dom alligevel ikke turde vædde om, hvorvidt jeg kan nå at blive klar til Broløbet. Med henvisning til min viljestyrke..

Det er så nu, den skal stå sin prøve…

Følg mine op- og nedture (forhåbentlig flest af de første – men sikkert en hel del af de sidste) her på bloggen hver uge.

Hvis du har kommentarer, spørgsmål eller et godt råd, så skriv en besked i kommentarfeltet under artiklen.

Og træn gerne med - så ses vi den 12. juni!