Det er bare ikke sjovt at løbe på glatte fortove i snestorm og minusgrader - men hvad gør man så?
13:46 - 21. feb. 2010 | Sanne Rosbøg

Ja, løbebåndet er jo ikke helt så motiverende som at løbe i skoven, men når nu vinteren holder så godt fast, må jeg bide i det sure æble og købe et par måneder i fitnesscentret. (Foto: Kristian Linnemann)
Sanne om sig selv
Navn: Sanne Rosbøg
Alder: 32 til marts
Job: Journalist
Løber fordi: Jeg længe har haft ambitioner om et maraton. Fordi
det er nemt og hurtigt at tage hunden i snoren og løbe en time, når det lige
passer ind.
Løbeerfaring: Har løbet on-and-off i flere år.
Anden sport: Cykler på motionsplan, har bokset meget indtil for to år
siden. Desuden svømning på motionsniveau.
Største styrke: Viljestyrke og høje ambitioner
Største udfordring: Vedholdenhed - også at komme af sted, når det
regner og blæser, og når det ikke længere er sjovt at løbe de samme syv
kilometer rundt om mosen. At spise sundt, så der ryger et par kilo eller
otte under forløbet.
Undersøgelsen
- Sanne klager over ømhed og træthed i hofterne. Af og til gør det også lidt
ondt på ydersiden af højre ankel under og efter løb.
- Der skal holdes øje med, at smerterne ikke er udtryk for, at der er
overbelastningsskader.
- Sanne skal notere alle ændringer i symptomer herfra.
- Test af de biomekaniske forhold viser, at Sanne falder indad i knæene, når
hun bøjer ned i knæ. Her har hun samtidig meget svært ved at stabilisere sin
hofte, der forskyder sig ud til siden.
- Instabiliteten i hoften kan skyldes svage muskler her, og styrketest viser
da også nedsat styrke.
- Fod og ankel har god stabilitet, så Sannes fokus bør være knæ og hofte.
- Ved analyse på løbebånd ses en løbestil præget af for kraftig vinkling
indad på foden - overpronation.
- Sanne har købt et par løbesko, der så rigtig smarte ud, men som åbenbart
ikke lever op til de krav som Sannes løbestil stiller.
- Under løb har Sanne også svært ved at holde sin hofte stabil.
Det skal Sanne gøre
- Sanne skal øge sin løbetræning gradvist for ikke at blive skadet.
- Derfor vil andre motionsformer være en vigtig ingrediens i træningen, så hun
kan forbedre sin kondition uden at overbelaste de særligt udsatte muskler,
hos Sanne med fokus på de ømme hofter.
- Sanne bør købe nye løbesko, der stabiliserer og kontrollerer mod for
kraftig indadvinkling i fødderne – antipronationssko.
- Begynde på specifikke øvelser der styrke musklerne på hoftens yderside samt
stabilitet og kontrol af knæene, så de sporer lige over fødderne.
- Supplere løbet med anden træning, der ikke indeholder løb.
- Aquajogging og svømning vil være fine supplementer, men har Sanne ikke tid
til. Træning i et fitnesscenter kan lade sig gøre, men er besværligt for
hende.
- Sanne vil have mulighed for at dyrke motion, når der er et ledigt hul i
kalenderen.
- Boksetræning og cykling er de bedste alternativer for Sanne.
- Må gerne træne fire gange om ugen, hvis to af gangene er noget andet end
løb.
Se
Sannes træningsprogram her.
Det er koldt, og det er råt - og så er jeg sikker på, at det er med overhængende fare for faldskader, at jeg løber Københavns fortove tynde i sne og frost. Det er jeg blevet træt af efter få ugers løbetræning. Så jeg kigger mig om efter alternative måder at løbe og træne på.
Jeg er ikke den store fan af fitnesscentre - kø ved løbebåndet, svedige mænd og kvinder tæt på mig og beskidte omklædningsrum er bare ikke et hit - men jeg har svært ved at se andre seriøse alternative, så længe sneen daler, isen fryser og vejrudsigterne kun lover mere kulde og flere mærke aftener.
Så nu bider jeg i det sure - men dog sunde - æble og melder mig ind i et fitnesscenter. Og så vil jeg forsøge at træne mere end de tre gange om ugen, som Christian Neergaard har foreslået (man er vel stræber). En ugentlig gang spinning og en eller to gange i svømmehallen må kunne gøre det ved siden af de to ugentlige løbeture - om det så bliver på et glat fortov eller et halvkedeligt løbebånd....
Læs med i løbet af ugen og se, om jeg kan holde mit forsæt. Og træn gerne med - så ses vi den 12. juni til Broløbet.
![]()
Celina gir' dig weekend vejret 09:52, 10. feb
Popveteran kommer til Odense 09:35, 10. feb
Hurtigere Audi TT RS 09:30, 10. feb
Drabssigtet er i koma 09:27, 10. feb
Foo og Rosendahl er konkurrerende kaffe-veninder 09:27, 10. feb
TV: Fodboldhold ramt af tog 09:23, 10. feb
Kan yoga slå ihjel? 08:53, 10. feb
Politiet: Drabssigtet forsøgte at voldtage Judy 08:16, 10. feb
Tyveknægte brød ind hos 'Kussen' 07:08, 10. feb
Efter chok-sejr: Ludere gav gratis sex 08:32, 10. feb
FBI-papirer afslører Steve Jobs 21:32, 09. feb
Judy kæmpede for sit liv 07:33, 10. feb
Oliefyret skal fyres - kan koste dig 150.000 kroner 06:27, 10. feb
TV: Politi finder amfetamin for 22 milliarder 08:42, 10. feb
![]()

Løbeeksperten Christian Neergaard er fysioterapeut og har en master i Idræt og Velfærd. Læs hans artikler om løb her.
![]()
![]()