Forsiden lige nu: Lægeformand: Så meget skal du betale hos lægen fra september
.tv lige nu: Nye billeder: Kannibaloffer siger tak
Jeg ligger nu et stykke over min træningsplan og er ret stolt - men måske det ikke er sååå smart alligevel... Læs her hvorfor
08:00 - 14. apr. 2010 | Sanne Rosbøg

Det kræver fuld koncentration og lidt skæve grimasser, når man er ude at løbe langt. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Sanne om sig selv
Navn: Sanne Rosbøg
Alder: 32 til marts
Job: Journalist
Løber fordi: Jeg længe har haft ambitioner om et maraton. Fordi
det er nemt og hurtigt at tage hunden i snoren og løbe en time, når det lige
passer ind.
Løbeerfaring: Har løbet on-and-off i flere år.
Anden sport: Cykler på motionsplan, har bokset meget indtil for to år
siden. Desuden svømning på motionsniveau.
Største styrke: Viljestyrke og høje ambitioner
Største udfordring: Vedholdenhed - også at komme af sted, når det
regner og blæser, og når det ikke længere er sjovt at løbe de samme syv
kilometer rundt om mosen. At spise sundt, så der ryger et par kilo eller
otte under forløbet.
Undersøgelsen
- Sanne klager over ømhed og træthed i hofterne. Af og til gør det også lidt
ondt på ydersiden af højre ankel under og efter løb.
- Der skal holdes øje med, at smerterne ikke er udtryk for, at der er
overbelastningsskader.
- Sanne skal notere alle ændringer i symptomer herfra.
- Test af de biomekaniske forhold viser, at Sanne falder indad i knæene, når
hun bøjer ned i knæ. Her har hun samtidig meget svært ved at stabilisere sin
hofte, der forskyder sig ud til siden.
- Instabiliteten i hoften kan skyldes svage muskler her, og styrketest viser
da også nedsat styrke.
- Fod og ankel har god stabilitet, så Sannes fokus bør være knæ og hofte.
- Ved analyse på løbebånd ses en løbestil præget af for kraftig vinkling
indad på foden - overpronation.
- Sanne har købt et par løbesko, der så rigtig smarte ud, men som åbenbart
ikke lever op til de krav som Sannes løbestil stiller.
- Under løb har Sanne også svært ved at holde sin hofte stabil.
Det skal Sanne gøre
- Sanne skal øge sin løbetræning gradvist for ikke at blive skadet.
- Derfor vil andre motionsformer være en vigtig ingrediens i træningen, så hun
kan forbedre sin kondition uden at overbelaste de særligt udsatte muskler,
hos Sanne med fokus på de ømme hofter.
- Sanne bør købe nye løbesko, der stabiliserer og kontrollerer mod for
kraftig indadvinkling i fødderne – antipronationssko.
- Begynde på specifikke øvelser der styrke musklerne på hoftens yderside samt
stabilitet og kontrol af knæene, så de sporer lige over fødderne.
- Supplere løbet med anden træning, der ikke indeholder løb.
- Aquajogging og svømning vil være fine supplementer, men har Sanne ikke tid
til. Træning i et fitnesscenter kan lade sig gøre, men er besværligt for
hende.
- Sanne vil have mulighed for at dyrke motion, når der er et ledigt hul i
kalenderen.
- Boksetræning og cykling er de bedste alternativer for Sanne.
- Må gerne træne fire gange om ugen, hvis to af gangene er noget andet end
løb.
Se
Sannes træningsprogram her.
Ja, jeg er bare et enten/eller-menneske. Enten skal jeg slæbe mig selv i nakkehårene ud at løbe, eller også går jeg amok og løber for meget.
Jeg var i sommerhus på Rømø i sidste uge, og der er bare skønt. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og vinden gav et friskt vejr, der igen resulterede i et noget friskt humør. Og med sommerhusafslapning som eneste alternativ blev min løbelyst større og større.
Den lille rute på 5 kilometer blev hurtigt for kort, så jeg udfordrede mig selv og tog den lange rute. Den målte jeg efterfølgende til 11 (faktisk 11,11!) kilometer - og så blev jeg stolt. Ifølge træningsplanen skal jeg nemlig kun kunne løbe 8 i rap på det her tidspunkt. Jeg løb den på kun lidt over en time, så jeg syntes jo selv, at jeg var sej og smart. Nu er jeg ikke så sikker.
Samme aften var jeg nemlig noget øm i lårene, og næste dags løbetur (for jo jo, jeg skulle da løbe igen næste dag og først slappe af, når jeg kom hjem fra sommerhuset. NU var jeg jo lige så godt i gang...) blev trods alt reduceret til lidt intervalspurt i det bløde strandsand. Men det var åbenbart ikke nok.
Siden har jeg nemlig haft ondt i mit ene knæ. Det giver nogle lidt bekymrende jag på indersiden af knæet, og da jeg fortalte det til fysioterapeut Christian Neergaard, som støtter mig gennem projektet 'Broløbet', kunne jeg fornemme, at han heller ikke var helt begejstret over den reaktion fra mit knæ.
Nu må jeg sætte farten ned de næste dage, til han lige har set på det og håbe, at det kan fikses, før det for alvor giver mig probemer i træningen.
Moralen må være, at man skal holde sig til sin træningsplan og lade være at blive overmodig og spille smart med de lange distancer. Overmod giver som bekendt oftest bagslag...
Som en opløftende detalje kan jeg konstatere, at mit nyindkøbte neopren-ankelbind er fantastisk; min ankel, der lige følte sig svag et øjeblik og begyndte at knække udaf, kan nu løbe med uden problemer med støttebindet. Jeg håber, at et knæbind måske kan hjælpe knæet lige så effektivt...og at jeg kan løbe Broløbet, når den tid kommer, uden at være pakket ind i alskens mærkelige støttebind!
Træn med - du kan nå det endnu, hvis du allerede er motionsløber - så ses vi den 12. juni til Broløbet.
![]()
Lægeformand: Så meget skal du betale hos lægen fra september 21:27, 22. maj
Stjernekrigers bukser går til højestbydende 21:13, 22. maj
Tøfting om Arnesen-fyring: Ser underligt ud 21:06, 22. maj
Oscarvært takker nej til endnu et år 21:06, 22. maj
Oscar-vært reddede festen med grov humor 21:05, 22. maj
Bekræftet: Arnesen færdig i Hamburger SV 20:52, 22. maj
12 myrdet på bordel 20:41, 22. maj
Ville filme spøgelse - så sønnen bolle konen 16:56, 22. maj
Lærer spiddet, da tornado ramte skole 20:38, 22. maj
Se billederne: Amalies frække ferie 17:40, 22. maj
Mand dræbt med machete - gerningsmænd skudt 19:10, 22. maj
Pilot tiltalt: Passagerer kvæstet under vanvidsflyvning 19:33, 22. maj
12 myrdet på bordel 20:41, 22. maj
Tøfting om Arnesen-fyring: Ser underligt ud 21:06, 22. maj
![]()

Løbeeksperten Christian Neergaard er fysioterapeut og har en master i Idræt og Velfærd. Læs hans artikler om løb her.
![]()
![]()