Det var vindens skyld

Jeanett gennemførte Cityløbet. Trods koldt og blæsende vejr havde hun et rigtig godt løb

10:27 - 21. jul. 2010 | Christian Neergaard

Jeanett Dungall fra Løbeskolen var en blandt flere end 4000, der gennemførte Ekstra Bladets Cityløbet for et par uger siden. Og trods møgvejr, gennemførte Jeanett i en flot tid.

Men ...

Løbere og andet godtfolk er fulde af gode undskyldninger, når de skal kommentere deres resultater: Maveonde, dårlig søvn, for lidt træning, en virus under opsejling – eller finanskrisen ... Alt kan bruges i en snæver vending, også modvind.

For løbere hader vind, da det giver langsommere sluttider.

Det var i hvert fald det, Jeanet Dungall og jeg blev enige om, var forklaringen på, at hun ikke kom under en time på Cityløbets 10 km distance. En time og 25 sekunder blev Jeanetts sluttid.

Brød barrieren
Et meget, meget flot resultat i det hele taget – og for Jeanett i særdeleshed, da hun for blot et par måneder siden ikke vidste, hvordan hun skulle komme til at løbe mere end fire km. Selv om hun var i god form fra håndbold, havde hun i længere tid uden held forsøgt at løbet mere end de fire km.

Men med en træningsplan, som Jeanett fik besked på at følge slavisk, blev der gradvist lagt nogle minutter på løbeturene hver uge, så hun en uge før Cityløbet var kommet op på seks-syv km. Barrieren var brudt og nu havde Jeanett pludselig omdefineret sin målsætning om blot at gennemføre til også at ville løbe de ti km. på under en time.

Sikker på sidsteplads
Cityløbet var en stor personlig oplevelse for Jeanett, og hun nåede at opleve flere af de faser, som løbere kommer ud for under en konkurrence.

At stå i startområdet og mærke spændingen hos sig selv og alle de andre løbere gjorde stort indtryk på hende.

- Det gik pludselig op for mig, at det var et rigtig stort løb, hvor mange gik meget op i løbet. Jeg syntes pludselig at de alle så toptunede ud. Jeg var overbevist om, at jeg ville komme i mål som den sidste, fortæller hun.

Kasketten
Det holdt heldigvis ikke stik. Selv om mange af de andre løbere overhalede hende, holdt hun fast i et moderat løbetempo på ca. 6,15 min./km. Godt at hun ikke lod sig rive med i starten, for omkring de seks kilometer syntes det pludselig meget hårdt at gennemføre.

Jeanetts opmærksomhed havde fanget en anden kvindelig løber med en kasket på, som hun fulgte lidt på afstand. Det bragte hende igennem krisen, og fra syv kilometer havde hun pludselig meget overskud og skruede gradvist tempoet op. Hun løb nu sammen med kvinden med kasketten.

- Det var et meget spøjs oplevelse at løbe sammen med en helt tilfældig løber, uden at veksle et ord med hinanden. Men åbenbart være på præcis samme niveau, husker Jeanett.

Løbejunkie
- Lige før mål så vi to mandlige løbere foran os, og vi blev hurtigt enige om, at dem ville vi overhale. Vi spurtede begge to i mål og kunne ikke lade være med at give hinanden et stort knus!

- Jeg har aldrig løbet ti km før, hvinede hun. Det har jeg heller ikke, forsøgte jeg at hvine tilbage. Mere fik vi ikke talt sammen, fortæller hun.

En meget positiv oplevelse for Jeanett, som til sin store overraskelse nu ikke kan lade være med at løbe.

- Jeg havde det totalt fedt efter løbet, og tænkte med det samme på, hvad min næste udfordring nu skal være. Jeg oplevede også at være lidt små-afhængig af at løbe. Jeg har simpelthen fået løbeabstinenser, fordi jeg ikke har løbetrænet i halvanden uge, slutter den stolte ’nye’ løber.