Mettes løbeblog: Så går slutspurten ind

Med 14,5 km i benene og nye smarte kompressionsstrømper er jeg (næsten) klar til nedtællingen til Broløbet

13:55 - 26. maj. 2010 | Mette Pedersen

Ok, jeg er nødt til at blære mig. Der er 17 dage tilbage til broløbet 12. juni, og jeg løb i aftes 14,5 kilometer.

Det er 2,5 kilometer mere, end jeg ifølge mit træningsprogram overhovedet skal nå at løbe inden broløbet.

At jeg så i dag bevæger mig rundt som en 80-årig med ultraømme ben, og knæ, der skriger af ømhed, vidner om, at jeg bestemt ikke er tilbage på det niveau, jeg lå på, før fysioterapeut Christian Neergaard i februar gav mig løbekarantæne på grund af hælspore, springerknæ - og sidenhen en overbelastet akillessene.

Men jeg er (forhåbentlig) på vej.

En mulig hjælp
Skaderne er på tilbagetog - og holdes desuden i skak med tape. Og så løb jeg mine 14,5 kilometer iført noget, der ligner en herlig opfindelse: C-soks.

De ligner fodboldstrømper og ser bestemt ikke særligt sexede ud, men de er udviklet specielt til akillesscenen, og de føles som om, de virker for mig. Ikke bare specifikt på akillessenen. De støtter generelt lægmusklerne, og jeg havde en fornemmelse af, at de ikke syrede til på samme måde som tidligere, da jeg debuterede i dem i går.

Under de sidste fem kilometer fik jeg dog en meget ubehagelig trykken på min ene fod, som jeg ikke kan identificere. Det kan være fordi de strammer forkert. Det kan også være fordi at jeg - på trods af ekspedientens råd om det modsatte - tapede anklen ind samtidig med, at jeg havde sokken på.

Det undlader jeg næste gang, og så må vi se, om sokkerne er ligeså effektive.

De koster i øvrigt 300 kroner, hvilket jeg umiddelbart synes er ret mange penge på et par sokker, men hvis det virker, er de pengene værd.

17 kilometer forude
Særligt når jeg nu bevæger mig ind i slutspurten til broløbet.

På mandag løber jeg min sidste lange tur: 17 kilometer - med to liter vand på ryggen. Jeg har en idé om, at jeg vil føle mig lettere til selve løbet, hvis jeg pakker lidt ekstra kilo på i min træning. Måske er det bare utopi, men det kan i hvert fald ikke skade.

De næste 17 dage er der desuden nul alkohol. (Læs: Maks. fem om ugen - længere ned kommer jeg vist ikke)

Og så står ugerne på svømning, træning - og spinning, som jeg (indrømmet) har pjækket fra alt for mange gange.

Følg mine op- og nedture (forhåbentlig flest af de første – men sikkert en hel del af de sidste) her på bloggen hver uge.

Hvis du har kommentarer, spørgsmål eller et godt råd, så skriv en besked i kommentarfeltet under artiklen.

Og træn gerne med - så ses vi til Broløbet 12. juni!