Mettes løbeblog: Panik før startskuddet

Det er dagen før dagen, og nervøsiteten trænger sig på op til Broløbet i morgen

15:38 - 11. jun. 2010 | Mette Pedersen

null

(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Se også ...

Mette om sig selv
Navn: Mette Pedersen
Alder: 28
Job: Journalist
Løber fordi: Er - mod alle odds - begyndt at elske følelsen i kroppen efter et løb. Bliver rastløs, hvis der går for længe mellem en tur i løbeskoene.
Løbeerfaring: Begyndte så småt træning op for et år siden efter en knæskade. Rundede 13 kilometer i januar.
Anden sport: Styrketræning i fitnesscenter på fjerde år.
Største styrke: Min motivation
Største udfordring: At give skaderne tid til at komme sig.
At skære ned på byturene fredag og lørdag, så søndagsløbeturen ikke (altid) foregår med øl i blodet.

Undersøgelsen
- Mette er skadet i venstre hæl og højre knæ.
- Efter undersøgelse og ultralydsskanning tyder meget på, at smerterne skyldes en hælspore - en irritation af hælbensknoglen og svangsenens tilhæftning til knoglen.
- Selv mindre tryk ned på hælen giver smerter.
- Smerterne fra højre knæ skyldes en irritation af knæskal-senen, et såkaldt 'springerknæ'.
- De biomekaniske forhold hos Mette ser meget fine ud. Hendes knæposition står fint neutralstillet over tæerne, og hun har god stabilitet over både hofter, knæ og fødder.
- Mette har en helt neutral løbestil, når hun løber i sine neutrale Adidas sko. Hun har dog tendens til at holde armene noget passivt nede langs kroppen.
- Mette er let af bygning og har lange ben - det optimale for en løber.
- Hvis Mette gerne vil løbe kortere distancer i hurtigt tempo (når hun er kommet sig over hælskaden, selvfølgelig), skal hun arbejde med en mere aktiv armføring.

Det skal Mette gøre
- Al løbetræning og andre motionsformer med stød op gennem hælen bør undgås helt i minimum tre-fire uger.
- Optaping af hele fodbalden og hælen, så svang-senen aflastes. Mette er instrueret i selv at tape sin fod op.
- Tapen har hun på hele tiden, men hver tredje dag skal dog være uden optaping, så huden slipper for det kraftige klæbemiddel.
- Aflaste hælen yderligere med en silicone-hælkiler til hælspore.
- For springerknæet starter Mette med et bens knæbøjninger, dagligt to x 15 gentagelser, for at styrke knæ-senen.
- De dage, hvor knæet belastes meget, f.eks. ved spinning eller fitness, undlades knæbøjningerne.
- Mette er i rigtig god form, og den skal hun vedligeholde med al den træning, hun har lyst til, når bare der ikke indgår løb og hop.
- Aquajogging, svømning og cykling vil være effektive alternativer. Ved cykling må hun ikke cykle i for tungt gear og evt. opjustere saddelhøjden på grund af hendes knæ-gener.
- Mentalt skal Mette forberede sig på, at hun muligvis ikke skal løbe broløbet på grund af skaderne.

Se Mettes træningsprogram her.

Om et døgn fra nu står jeg i fuldt løbeudstyr, mere eller mindre klar til at bevæge mig ud på 21,1 kilometer henover Øresundsbroen.

Det er det mål, jeg har haft siden efteråret, og nu - efter måneders træning og lidt for mange skader - er det pludselig tid til få drømmen til at gå i opfyldelse.

Nervøs? JA for pokker!

Både på den gode måde - udsigten til endelig at nå mit mål er for fedt! Og jeg er mega spændt på, hvordan min krop klarer så mange kilometer.

Men også på den dårlige måde.

Nye smerter
De seneste 10 dage har været blandet.

I sidste uge løb jeg med relativ succes 17,7 km. Men lørdag måtte jeg opgive efter to kilometer på grund af smerter i akillessenen.

Siden har jeg ikke løbet. Jeg har svømmet og trænet, men jeg er meget spændt på, hvordan min fod reagerer i morgen. Det er lidt af en stressfaktor.

Hvor slem er stigningen
Samtidig er stigningen på broen for alvor gået op for mig.

Jeg har løbet på lige landevej i København gennem hele min træning. Nu skal jeg pludselig gennem en 4 kilometers stigning - for derefter at løbe ned af bakke fire kilometer med svagt knæ og en akillessene, der driller.

Det er stressfaktor nummer to.

Tøj, mad og almindelig panik
Og så er der selvfølgelig forberedelsen til løbet.

Får jeg lagt tapen på min fod og mine knæ godt nok?

Hvad skal jeg tage på, så jeg ikke fryser eller sveder for meget? Vejret er jo helt til hundene. Hård vind - godt nok fra vest - men generelt efterårsagtige tilstande.

Læs artikel: Broløberne blæser over broen

Og maden: Hvad skal man spise og hvor meget? Det er et kæmpe irritationsmoment, at løbet først starter klokken 16.

Heldigvis har jeg i dag fået gode råd af en ernæringsekspert. De råd har jeg givet videre til jer læsere i en artikel, du kan se ved at klikke her.

Og de andre ting løser sig vel.

En ting er i hvert fald sikkert: I morgen står jeg ved startlinjen, og på en eller anden måde skal jeg nok kæmpe mig til mållinjen på den anden side.

Held og lykke til alle broløbere!