SMS Tip

Løb bedre med store bryster

Forskning i ny BH-teknologi vil hjælpe kvinder med store bryster til bedre løb

19:08 - 25. aug. 2010 | Af Morten Zacho, cand. scient./Motion-online.dk

Kvinder med store bryster vil få hjælpe af nye BH'er, der presser brystet opad, når de skal ud at løbe. Foto: Jesper Nørgaard Sørensen

  • Læs mere i vores tema ...

Omend eftertragtet i andre kontekster, så er store bryster relativt upraktiske ved løb. En god sports-bh hjælper en del, men ny forskning viser, at komforten kan øges markant ved at designe sports-bh'er på en ny måde.

Australske forskere viser i et nyt studie, at brysterne simpelthen skal løftes endnu mere og klemmes mere sammen end traditionelle sports-bh'er gør. Tyve kvinder med relativt store bryster fik analyseret brystbevægelser og løbestil under løb med forskellige typer af sports-bh. I hvert tilfælde angav kvinderne, hvor komfortabelt de oplevede løbet.

Skub op-indlæg
Resultaterne viste tydeligt, at en ekstra indbygning af kraftige elastikker i bh'en, samt 'skub-op'-indlæg på én centimeters tykkelse, resulterede i markant mere behageligt løb.

Tidligere forskning har vist, at det er vigtigt at begrænse brysternes op-ned bevægelse, og det er nuværende sports-bh'er også gode til. Det nye er, at brysterne skal løftes med indlæg, så den samme op-ned bevægelse bare foregår højere oppe. Dertil skal sports-bh'en klemme brysterne sammen på en mere elastisk måde end tidligere.

Indtil de nye typer af sports-bh'er kommer i handlen, så kan man jo bruge ovenstående resultater som en ledetråd til, hvilke kvaliteter man skal gå efter, når man køber ny sports-bh.

Læs flere artikler om løb og motion på Motion-online.dk

Kilde: Breast elevation and compression decrease exercise-induced breast discomfort. McGhee DE, Steele JR. Med Sci Sports Exerc. 2010 Jul;42(7):1333-8.

Annonce

  • Løbeeksperten Christian Neergaard

Løbeeksperten Christian Neergaard er fysioterapeut og har en master i Idræt og Velfærd. Læs hans artikler om løb her.

Annonce

  • Find dit løb her

Annonce

Img