SMS Tip

Vejret i dag:
-7°

Nu skal Dyrehaven besejres

Jeanett Dungall bruger Eremitageløbet som træning til en halvmaraton

08:45 - 02. sep. 2010 | Christian Neergaard

Jeanetts næste store udfordring er efterårets Eremitageløb, hvor hun bl.a. kommer ud i bakket terræn, noget hun ikke er vant til. (Foto: Polfoto/Morten Langkilde)

Tyvstart på E-løbet
- Eremitageløbet har et deltagerloft på 19.000 løbere.
- Hører du til blandt dem, der ikke nåede at få et startnummer, før tilmeldingen blev lukket, har du alligevel mulighed for at prøve kræfter med den smukke rute.
- Møder du op ved Fortunen 25. september kl. 10, vil den seksdobbelte E-løbs-vinder Dennis Jensen føre dig rundt på ruten.
- Det foregår i et roligt løbetempo på en time og 15 min for de 13,3 km. Tilmelding er ikke nødvendigt.

- Det ærgrer mig, når jeg må udskyde en af mine løbeture, siger Jeanette, der i den grad er blevet hooked på løb. (Foto: Jan Sommer)

Den spontane energi og entusiasme der altid er omkring Jeanett Dungall, er næsten til at føle på rent fysisk, da jeg taler med hende om hendes mål og forventninger med løbetræningen det næste års tid.

Ser man på den udvikling, hun har været igennem med løbetræningen det sidste halve år, er der ingen tvivl om, at Jeanett er en kvinde med krudt i. Hun henvendte sig til løbeskolen i februar, fordi hun havde meget svært ved at løbe mere end fire kilometer og syntes, at det var en pinsel. Små tre måneder efter gennemførte hun Cityløbets 10 km. er selv meget forbavset over, at hun nu glæder sig til hver løbetur.

Dur ikke til varme
- Det ærgrer mig, når jeg må udskyde en af mine løbeture, og en tur under syv kilometer er efterhånden ikke længere en rigtig træningstur for mig, siger Jeanett.

Det er dog ikke ensbetydende med, at hun altid har lige let at trække i løbetøjet.

- Det har især været svært for mig at holde træningen ved lige i sommervarmen. Jeg duer simpelthen ikke til at løbe, når det er så varmt, erkender hun.

Samtidig har det været svært for hende at holde gejsten oppe, når hun ikke har et mål at løbe efter. Som alternativ træning til løbeturene er Jeanett i sommerferien begyndt at cykeltræne, med en triatlon-stafet som mål.

Store ambitioner
Hun skulle tage sig af cyklingen mens to af veninderne skulle tage svømme- og løbedelen.

- Lige som med løbet havde jeg en forestilling om, at cykling var noget møg. Men, nu er jeg blevet helt bidt af det, siger hun.

Jeanett må have mærket min bekymring for at miste en af løbeskolens gode elever, som vi har mange ambitiøse planer med, for hun forsikrer os hurtigt om, at hun selvfølgelig ikke har planer om at indstille løbet - tværtimod.

Eremitageløbet
Den grundform, som Jeanett har fra mange års håndboldtræning, har betydet meget for styrken i de muskler og sener, som man belaster under løb. Det er sandsynligvis en af årsagerne til, at hun har kunnet øge træningen relativt hurtigt uden at få skader.

Derfor mener jeg også at det er realistisk, at hun kan fortsætte med at sætte sig nye og større mål for næste sæson. Der skal heller ikke megen overtalelse til for at få Jeanett til at stile mod en halvmaraton på 21 km. til foråret. Hun har dog lige et Eremitageløb på 13 km. til oktober, som skal klares, før hun kan fokusere på halvmaratonen.

Bakkede udfordringer
Selv om Jeanett ikke har løbetrænet så meget i juli, har hun gode forudsætninger for at kunne gennemføre Eremitageløbet uden at blive skadet før eller under løbet.

For tiden løber hun fem-syv km. et par gange om ugen. Ud over det spiller hun håndbold to-tre gange om ugen og cykler, når der også er tid til det.

De seks uger hun har at forberede sig i, skal bruges på gradvist at øge løbemængden op til et par enkelte ture på ti km.

Flere træningspas
Samtidig skal hun få en fornemmelse af, hvordan det er at løbe i bakket terræn - for det kommer hun til under Eremitageløbet.

Jeanett får suppleret sin løbetræning meget godt med håndbold og cykling, så i forhold til konditionen er løbets 13 km. ikke noget problem. Da Jeanett får fordelt træningen på flere forskellige motionsformer, kan hun tillade sig flere ugentlige træningspas, end hvis hun kun løb, uden samtidig at bringe sig selv i risikozonen for at blive skadet.

Annonce

  • Løbeeksperten Christian Neergaard

Løbeeksperten Christian Neergaard er fysioterapeut og har en master i Idræt og Velfærd. Læs hans artikler om løb her.

Annonce

  • Find dit løb her

Annonce

Img