Av, min fod!

Foden er en genial konstruktion, men den er sårbar. Se her, hvordan du behandler de hyppigste fodskader

13:09 - 18. nov. 2011 | Christian Neergaard

Fødder og knæ er der, hvor løbere typisk får skader. For stor træningsmængde er den primære årsag til, at skaderne opstår, men biomekaniske forhold kan også være afgørende for, om du udvikler en overbelastningsskade i foden. Foden er en genial konstruktion, der trods sin meget lave vægt tilgodeser både fleksibilitet og stabilitet.

Nødvendig kontrol
Fleksibiliteten er nødvendig for, at foden kan tilpasse sig underlaget og dæmpe en stor del af stødet ved hver landing, når man løber. Stabilitet i foden er en forudsætning for kontrol af selve foden under de store stødbelastninger og er hele fundamentet for stabilitet op gennem kroppen. Ved almindeligt løb belastes kroppen med to-tre gange sin egen vægt for hvert skridt. Det kan let ske flere tusinde gange på en almindelig løbetur.

Uønsket belastning
Bevægemønstret ved løb er særdeles ensartet og med mange gentagelser, og selv mindre afvigelser fra fodens optimale funktion kan medføre uønsket høj belastning på alle kroppens strukturer - muskler, sener, ledbånd, led og knogler.

Man kan derfor komme ud for mange forskellige typer overbelastningsskader i foden. Der er dog enkelte skader, som løbere er særlig plagede af. Du kan læse om de tre hyppigst forekommende her.

1. Akillessenebetændelse

Symptomer:
I begyndelsen typisk stivhed og ømhed i senen om morgenen, dagen efter løbetræningen. Udvikler sig til generel ømhed og smerter i dagligdags situationer

Fortsætter du med samme mængde løb, vil skaden udvikle sig, så du til sidst også har smerter, mens du løber.

Typiske skadested er enten på senen eller ved tilhæftningen på hælbensknoglen. Senen vil være trykøm og ved markant overbelastning også fortykket.

Årsager:
For kraftig øgning af løbetræning.

Ændring af træningsform til intervaltræning og bakketræning.

For kraftig vrik indad på foden vil sætte ekstra belastning på enkelte dele af akillessenen. Vær opmærksom på meget skrånende underlag som eks. landevej.

Udslidte eller forkert type løbesko, der ikke tager højde for markant vrik indad på foden.

Behandling:
Nedsæt løbemængden, hvis generne er beskedne. Undgå desuden intensiv intervaltræning eller løb i stærkt kuperet terræn.

Fortsætter generne bør al løbetræning indstilles i flere uger.

Strukturerede, styrkebetonede øvelser for akillessenen over flere måneder er den mest effektive behandlingsform - kontakt fysioterapeut for at få lagt en genoptræningsplan.

Løbesko, der er tilpasset din løbestil.

Eventuelt fem mm korkkile i hælen på begge løbesko samt aflastende tapening af senen (kontakt behandler).

2. Træthedsbrud i mellemfodens knogler

Symptomer:
Smerter på ydersiden af mellemfoden eller midt på foden.

Typisk smerter ved belastning, som forsvinder kort tid efter ophørt aktivitet. Der kan dog også fornemmes en konstant ’murren’ i området.

Symptomerne kan føles diffuse, men kan som regel fremkaldes, når du trykker på foden omkring skadestedet.

Træthedsbrud kan let forveksles med andre fodskader.

Årsager:
Længere tids stor belastning af foden nedbryder gradvist styrken i knoglerne, typisk i yderste og næstinderste mellemfodsknogle.

Pludselig intensivering af træning og især megen intervaltræning på hårdt underlag kan forstærke belastningen.

Behandling:
Hvile fra belastning af knoglerne er helt afgørende. Træning i vand (svømning og aquajogging) er gode alternativer.

Følg lægens anvisninger for tilbagevenden til løb.

Vær opmærksom på, at helt friske træthedsbrud som regel ikke kan ses på almindeligt røntgenbillede.

3. Svangsenebetændelse

Symptomer:
Smerter under foden ved gang og løb. I starten kun som stivhed i svangsenen om morgenen, men efterhånden også i dagligdagen og under løb.

Primære skadested er under bageste del af svangen på indersiden af fodbalden.

Der kan også være smerter i området omkring forreste del af hælen, hvorfor skaden kan forveksles med hælspore. Hælspore - som er en knogleudvækst på hælbenet - ses dog ikke så tit hos unge og midaldrende løbere.

Årsager:
Svangsenen går fra hælen og ud til tæerne. Ved hvert løbeskridt udspændes svangsenen kraftigt, når kropsvægten flader foden lidt ud.

Stor løbemængde og intensive træningsformer er primære årsager.

Løb på hårdt underlag.

Pludselig ændring af løbestil fra alm. hællanding til forfodsløb.

Kraftigt vrik indad på foden eller meget stiv og høj svang med forkortet svangsene.

Behandling:
Aflastning af svangsenen ved hvile fra løb og lange gåture.

Vælg fodtøj med svangstøtte - gerne løbesko.

Specialindlæg, der giver stor støtte under svangen, vil aflaste senen og begrænse eventuelt kraftigt vrik indad på foden.

Tapening af hele fodbalden vil også aflaste senen. Synes meget effektivt ved nyligt opståede skader. Kontakt en fysioterapeut for korrekt tapening.

Alle former for alternativ træning, der ikke indeholder løb eller hop, kan udføres uden begrænsninger.

Få flere gode råd og informationer om løb og sundhed på www.sundsport.dk.