Forsiden lige nu: Trods årelangt efterspil: Jeg ville gøre det igen
.tv lige nu: Vildt: Skovmand fælder træer med usynlig motorsav
Foden er en genial konstruktion, men den er sårbar. Se her, hvordan du behandler de hyppigste fodskader
13:09 - 18. nov. 2011 | Christian Neergaard

Fødder og knæ er der, hvor løbere typisk får skader. Læs her, hvad du skal gøre, hvis du oplever ømhed omkring knæet eller i foden (Foto: Polfoto/Ole Lind)
Fødder og knæ er der, hvor løbere typisk får skader. For stor træningsmængde
er den primære årsag til, at skaderne opstår, men biomekaniske forhold kan
også være afgørende for, om du udvikler en overbelastningsskade i foden.
Foden er en genial konstruktion, der trods sin meget lave vægt tilgodeser
både fleksibilitet og stabilitet.
Nødvendig kontrol
Fleksibiliteten er nødvendig for, at foden kan tilpasse sig underlaget og
dæmpe en stor del af stødet ved hver landing, når man løber. Stabilitet i
foden er en forudsætning for kontrol af selve foden under de store
stødbelastninger og er hele fundamentet for stabilitet op gennem kroppen.
Ved almindeligt løb belastes kroppen med to-tre gange sin egen vægt for
hvert skridt. Det kan let ske flere tusinde gange på en almindelig løbetur.
Uønsket belastning
Bevægemønstret ved løb er særdeles ensartet og med mange gentagelser, og selv
mindre afvigelser fra fodens optimale funktion kan medføre uønsket høj
belastning på alle kroppens strukturer - muskler, sener, ledbånd, led og
knogler.
Man kan derfor komme ud for mange forskellige typer overbelastningsskader i
foden. Der er dog enkelte skader, som løbere er særlig plagede af. Du kan
læse om de tre hyppigst forekommende her.
1. Akillessenebetændelse
Symptomer:
I begyndelsen typisk stivhed og ømhed i senen om morgenen, dagen efter
løbetræningen. Udvikler sig til generel ømhed og smerter i dagligdags
situationer
Fortsætter du med samme mængde løb, vil skaden udvikle sig, så du til sidst
også har smerter, mens du løber.
Typiske skadested er enten på senen eller ved tilhæftningen på hælbensknoglen.
Senen vil være trykøm og ved markant overbelastning også fortykket.
Årsager:
For kraftig øgning af løbetræning.
Ændring af træningsform til intervaltræning og bakketræning.
For kraftig vrik indad på foden vil sætte ekstra belastning på enkelte dele
af akillessenen. Vær opmærksom på meget skrånende underlag som eks.
landevej.
Udslidte eller forkert type løbesko, der ikke tager højde for markant vrik
indad på foden.
Behandling:
Nedsæt løbemængden, hvis generne er beskedne. Undgå desuden intensiv
intervaltræning eller løb i stærkt kuperet terræn.
Fortsætter generne bør al løbetræning indstilles i flere uger.
Strukturerede, styrkebetonede øvelser for akillessenen over flere måneder er
den mest effektive behandlingsform - kontakt fysioterapeut for at få lagt en
genoptræningsplan.
Løbesko, der er tilpasset din løbestil.
Eventuelt fem mm korkkile i hælen på begge løbesko samt aflastende tapening
af senen (kontakt behandler).
2. Træthedsbrud i mellemfodens knogler
Symptomer:
Smerter på ydersiden af mellemfoden eller midt på foden.
Typisk smerter ved belastning, som forsvinder kort tid efter ophørt
aktivitet. Der kan dog også fornemmes en konstant ’murren’ i området.
Symptomerne kan føles diffuse, men kan som regel fremkaldes, når du trykker
på foden omkring skadestedet.
Træthedsbrud kan let forveksles med andre fodskader.
Årsager:
Længere tids stor belastning af foden nedbryder gradvist styrken i knoglerne,
typisk i yderste og næstinderste mellemfodsknogle.
Pludselig intensivering af træning og især megen intervaltræning på hårdt
underlag kan forstærke belastningen.
Behandling:
Hvile fra belastning af knoglerne er helt afgørende. Træning i vand (svømning
og aquajogging) er gode alternativer.
Følg lægens anvisninger for tilbagevenden til løb.
Vær opmærksom på, at helt friske træthedsbrud som regel ikke kan ses på
almindeligt røntgenbillede.
3. Svangsenebetændelse
Symptomer:
Smerter under foden ved gang og løb. I starten kun som stivhed i svangsenen
om morgenen, men efterhånden også i dagligdagen og under løb.
Primære skadested er under bageste del af svangen på indersiden af fodbalden.
Der kan også være smerter i området omkring forreste del af hælen, hvorfor
skaden kan forveksles med hælspore. Hælspore - som er en knogleudvækst på
hælbenet - ses dog ikke så tit hos unge og midaldrende løbere.
Årsager:
Svangsenen går fra hælen og ud til tæerne. Ved hvert løbeskridt udspændes
svangsenen kraftigt, når kropsvægten flader foden lidt ud.
Stor løbemængde og intensive træningsformer er primære årsager.
Løb på hårdt underlag.
Pludselig ændring af løbestil fra alm. hællanding til forfodsløb.
Kraftigt vrik indad på foden eller meget stiv og høj svang med forkortet
svangsene.
Behandling:
Aflastning af svangsenen ved hvile fra løb og lange gåture.
Vælg fodtøj med svangstøtte - gerne løbesko.
Specialindlæg, der giver stor støtte under svangen, vil aflaste senen og
begrænse eventuelt kraftigt vrik indad på foden.
Tapening af hele fodbalden vil også aflaste senen. Synes meget effektivt ved
nyligt opståede skader. Kontakt en fysioterapeut for korrekt tapening.
Alle former for alternativ træning, der ikke indeholder løb eller hop, kan
udføres uden begrænsninger.
Få flere gode råd og informationer om løb og sundhed på www.sundsport.dk.
![]()
Superstjernen på bænken: - Jeg nød det bare 20:08, 18. maj
Saudiarabisk kvinde bestiger Mount Everest 20:04, 18. maj
Sidste Juventus-kamp: Ingen startplads til Bendtner 20:02, 18. maj
Nato-general: Dansk millionbistand forsvinder 20:02, 18. maj
Så fik vi V8-lyd i symaskinen 20:02, 18. maj
Kolding vil indhente forspringet 19:59, 18. maj
Lindegaard vil blive på Old Trafford 19:46, 18. maj
Matematiklærer gav en lussing 19:37, 18. maj
Strøget invaderet af pangfarvede sylfider 14:52, 18. maj
Årets varmerekord er slået: 27,7 grader i Nordsjælland 17:46, 18. maj
Trods årelangt efterspil: Jeg ville gøre det igen 16:50, 18. maj
Liget af yngre mand fundet ved Juelsminde 16:11, 18. maj
Leon hyldet som helt: Fedt comeback 19:11, 18. maj
Lejemorder hyret til at dræbe Hasselhoff 17:12, 18. maj
![]()

Løbeeksperten Christian Neergaard er fysioterapeut og har en master i Idræt og Velfærd. Læs hans artikler om løb her.
![]()
![]()