Persondata politik

Sannes løbeblog: Debutant på 10 kilometer

Så løb jeg mit første løb - ti kilometer i solskin med andre løbeentuisiaster. Det var faktisk sjovt

  • Det kræver fuld koncentration og lidt skæve grimasser, når man er ude at løbe langt. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
« Forrige
Det kræver fuld koncentration og lidt skæve grimasser, når man er ude at løbe langt. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
1 af 2
Næste »
 

Søndag var min debut. Altså udi løb. Jeg havde for længe siden meldt mig til et halvmaraton i Lyngby og mente, at det var et godt træningsløb - sådan bare for at få en idé om, hvor langt 21 kilometer egentlig er.

Men søndag morgen var 21 kilometer meeeeget langt, og jeg fandt til min store lettelse ud af, at man også kunne nøjes med et kvartmaraton. 10,5 kilometer var noget mere overskueligt, og jeg drog lidt spændt afsted. Jeg har jo løbet ti kilometer i skoven flere gange, men det er alligevel en smule spændende at skulle deltage i et rigtigt løb.

1000 mennesker blev mine løbepartnere, og det viste sig at være meget mere behageligt, end jeg havde regnet med. Jeg troede, at de ville løbe i vejen hele turen - eller at jeg ville løbe i vejen for dem. Men faktisk var det ret fedt hele tiden at have en 'kanin' at løbe efter. Jeg lå sådan cirka midt i feltet (ok så, måske i den bageste halvdel) og havde nemt ved at finde andre i mit tempo, som jeg kunne lægge mig bag. Ind imellem måtte jeg ligefrem overhale, og det gav mig mere energi at vide, at jeg løb stærkere en 'kaninen'.

Efter 1 time, 3 minutter og 34 sekunder nåede jeg i mål . 10,5 kilometer var tilbagelagt, og selvom jeg ikke ligefrem var den første, der løb over målstregen, så var det en tilfredsstillelse at have gennemført.

Nu går jeg ligefrem og glæder mig til Cityløbet på tirsdag den 4. maj. Der løber jeg også 10 kilometer. For det kan jeg sagtens.

Vil du med? Du kan stadig nå det! 5 eller 10 kilometer i det gode vejr i det smukke København fra Den Sorte Diamant

Træn med - du kan nå det endnu, hvis du allerede er motionsløber - så ses vi den 12. juni til Broløbet.

Sanne om sig selv
Navn: Sanne Rosbøg
Alder: 32 til marts
Job: Journalist
Løber fordi: Jeg længe har haft ambitioner om et maraton. Fordi det er nemt og hurtigt at tage hunden i snoren og løbe en time, når det lige passer ind.
Løbeerfaring: Har løbet on-and-off i flere år.
Anden sport: Cykler på motionsplan, har bokset meget indtil for to år siden. Desuden svømning på motionsniveau.
Største styrke: Viljestyrke og høje ambitioner
Største udfordring: Vedholdenhed - også at komme af sted, når det regner og blæser, og når det ikke længere er sjovt at løbe de samme syv kilometer rundt om mosen. At spise sundt, så der ryger et par kilo eller otte under forløbet.

Undersøgelsen
- Sanne klager over ømhed og træthed i hofterne. Af og til gør det også lidt ondt på ydersiden af højre ankel under og efter løb.
- Der skal holdes øje med, at smerterne ikke er udtryk for, at der er overbelastningsskader.
- Sanne skal notere alle ændringer i symptomer herfra.
- Test af de biomekaniske forhold viser, at Sanne falder indad i knæene, når hun bøjer ned i knæ. Her har hun samtidig meget svært ved at stabilisere sin hofte, der forskyder sig ud til siden.
- Instabiliteten i hoften kan skyldes svage muskler her, og styrketest viser da også nedsat styrke.
- Fod og ankel har god stabilitet, så Sannes fokus bør være knæ og hofte.
- Ved analyse på løbebånd ses en løbestil præget af for kraftig vinkling indad på foden - overpronation.
- Sanne har købt et par løbesko, der så rigtig smarte ud, men som åbenbart ikke lever op til de krav som Sannes løbestil stiller.
- Under løb har Sanne også svært ved at holde sin hofte stabil.

Det skal Sanne gøre
- Sanne skal øge sin løbetræning gradvist for ikke at blive skadet.
- Derfor vil andre motionsformer være en vigtig ingrediens i træningen, så hun kan forbedre sin kondition uden at overbelaste de særligt udsatte muskler, hos Sanne med fokus på de ømme hofter.
- Sanne bør købe nye løbesko, der stabiliserer og kontrollerer mod for kraftig indadvinkling i fødderne – antipronationssko.
- Begynde på specifikke øvelser der styrke musklerne på hoftens yderside samt stabilitet og kontrol af knæene, så de sporer lige over fødderne.
- Supplere løbet med anden træning, der ikke indeholder løb.
- Aquajogging og svømning vil være fine supplementer, men har Sanne ikke tid til. Træning i et fitnesscenter kan lade sig gøre, men er besværligt for hende.
- Sanne vil have mulighed for at dyrke motion, når der er et ledigt hul i kalenderen.
- Boksetræning og cykling er de bedste alternativer for Sanne.
- Må gerne træne fire gange om ugen, hvis to af gangene er noget andet end løb.

Se Sannes træningsprogram her.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik