DM afgøres i Fælledparken

Powerade København Halvmarathon løbes søndag middag! Følg Deres udsendte rundt i hovedstaden

1 af 1

Seneste i Forbrug

Hent flere
 

ØSTERBRO (ekstrabladet.dk): Fælledparken er stille. Duggen ligger over de grønne plæner, mens enkelte blade er begyndt at overveje, om ikke de skulle antage en anden farve og dale til jorden.

Der er dog en summen ud over det sædvanlige i Danmarks største bypark, der er klemt inde mellem Rigshospitalet, Parken og Jagtvej. Jeg er her, og det samme er tusinder andre opportunister med løbesko.

Det er tid til det danske mesterskab i halvmaraton. Powerade København Halvmarathon, som løbet officielt hedder.

Jeg har trænet i måneder for at nå denne dag, og det er gået både op og ned i forhold til form, indstilling og tro på egne evner. Og hvis sandheden skal frem, har træningen ikke været optimal. En hektisk sommer med ferie og opgaver i embeds medfør har blokeret effektivt for træning, hvorfor jeg i en periode på en måneds tid ikke så meget som ænsede mine Nike-løbesko et blik.

Det vil fra kl. 11 og et par timer frem (forhåbentlig lidt mindre) vise sig, om jeg har været for arrogant. Jeg er dog optimist.

Smuk rute i København
Dels er jeg født sådan, dels er følingen af at løbe sammen med så mange andre mennesker fantastisk. Det giver en glæde og en medvind, der er svær at opdrive alene på landevejen eller løbebåndet. Samtidig er det en smuk rute i Kongens København, der tilmed er godt flad.

Vi skal forbi Danmarks nationalarena, hvor der er start og mål på Øster Alle. Turen går over hyggelige Østerbro til Langelinie og Den lille Havfrue. Herfra skal vi ind omkring Skuespilshuset på Kvæsthusbroen, hvor der er udsigt til Operaen på den anden side af vandet.

Inden turen atter går mod Østerbro, skal vi ind omkring Strøget og Skt. Nicolai Kirke. Selvom solen ikke skinner, så er vejret fint. Der er stort set ingen vind og temperaturerne vil omkring middagstid nå 20 grader. Perfekt!

Det er dog mere end et almindeligt motionsløb, vi kaster os ud i. Powerade København Halvmarathon fungerer også som det danske mesterskab med deltagelse af landets fineste løbere på de lange distancer.

Tilbage er der bare at ønske alle en god tur.

Har du lyst til at følge løbet live, kan det gøres her fra løbsarrangør Spartas hjemmeside.

Her er det også muligt at følge samtlige deltagere. Det kan gøres her.

DERFOR halvmaraton:

Ekstrabladet.dk's journalist er blevet opfordret til at løbe Powerade København Halvmaraton 9. september. Formen har fra starten været skidt, så der er noget, der skal arbejdes med.

Du kan fredag efter fredag følge lidelserne kombineret med gode råd og tips fra udstyr over kost og ernæring til psykologi og meget andet i bloggen her på ekstrabladet.dk.

Fakta om selve løbet: Powerade København Halvmaraton afvikles 9. september på en trafikafspærret rute i det indre København. Og byder på en 500 meters opløbsstrækning på et Øster Allé klædt på til fest. I år med mere underholdning, musik og opbakning undervejs.

En trafikafspærret rute vil betyde ændringer af trafikken i det indre København, men omlægningerne er nøje planlagt, så de giver færrest mulige gener for byens borgere. I ugen op til løbet, gøres der en ekstra indsats, for at gøre opmærksom på disse ændringer.

Prisen for at deltage er 280 kr. Tilmelding er muligt på tilmelding.sparta.dk. Find mere info på kobenhavnhalvmaraton.dk.

Sparta har arrangeret Powerade København Halvmaraton i indre København siden 2010, hvor 5.764 løbere deltog. Løbet afvikles i samarbejde med iFORM og Aktivtræning. Løbets hovedsponsor er Powerade.

Løbsrekord kvinder: Maris Sig Møller, AGF, DK - 1:15:56 (2011)
Løbsrekord herrer: Martin Parkhøi Sparta, DK - 1:07:42 (2010)

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik