Isbattle: Astronaut vs. Filur

Danmark er på vej i Rummet. Tre astronaut-aspiranter kæmper om en plads. Ronnie Vang er en af dem - og han er til Astronaut-is her i varmen

Er du til en Filur? (Foto: Frisko)
Er du til en Filur? (Foto: Frisko)

Sommeren har i den grad ramt Danmark og derfor er det ind imellem direkte nødvendigt at snuppe en kold og læskende forfriskning i form af en is, hvis man skal komme igennem dagen.

Men hvis man synes, at det er svært at holde hovedet koldt på sådan en dansk sommerdag, så er det intet at regne mod, hvad en ægte astronaut skal kunne på en tur i rummet. Det fortæller Ronnie Vang, der for tiden kæmper for at blive den første dansker i rummet nogensinde.

- En astronaut skal kunne arbejde under meget pressede situationer og under meget stressede forhold. Man skal kunne holde hovedet koldt og betjene svært videnskabeligt udstyr. Man må aldrig gå i panik - heller ikke selv om man befinder sig i et lille lukket rum i flere måneder, siger Ronnie Vang.

Tre danskere i kampen
Sammen med to andre danskere kæmper Ronnie Vang om at blive en del af Den Europæiske Rumorganiasations astronautkorps. Alle tre er kommet igennem den første pre-screening, men at nå helt op i en rumfærge er noget af et nåleøje, erkender han.

- Der er meget hård konkurrence, men jeg ser positivt på, at jeg allerede er kommet så langt, siger han.

Uddannelsen til astronaut tager fire og et halvt år, så Ronnie Vang kan tidligst få sin drøm opfyldt i 2013 eller 2014, hvis han altså klare den hele vejen.

- Det vil være det største, hvis det lykkes. Jeg har altid haft den drøm og en fascination af Rummet, siger Ronnie Vang og forsikrer, at hvis han skulle vælge mellem en Filur og en Astronaut, så ville det hele sikkert blive den, med den lille vingummi i toppen.

1 af 2 Eller en Astronaut med en vingummi i toppen? (Foto: Premier)
2 af 2 Er du til en Filur? (Foto: Frisko)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen