Persondata politik

Verdens dyreste øl er dansk

Den er på niveau med en dyr årgangsvin. Verdens dyreste øl fra Carlsberg koster 2008 kroner og bliver kun lavet i 600 eksemplarer

  • Vintages smag er præget af svesker, vanilje, egetræ og karamel. Smagen er fyldig med en let og afrundet lang bitterhed. Farven er kastaniebrun med Café au lait farvet skum. (Foto: Coop)
Vintages smag er præget af svesker, vanilje, egetræ og karamel. Smagen er fyldig med en let og afrundet lang bitterhed. Farven er kastaniebrun med Café au lait farvet skum. (Foto: Coop)
1 af 1
 

En flaske øl til mere end 2000 kroner. Det lyder som en joke, men det er det langt fra. Carlsberg er nemlig klar til at lancere verdens dyreste øl i Danmark.

Vintage hedder luksusøllen, der altså er på prisniveau med en dyr årgangsvin. 2008 kroner koster Vintage nr. 1, der er en del af en øl-triologi. De kommende år vil den blive fulgt op af en Vintage til henholdsvis 2009 og 2010 kroner.

Øllen har en alkoholprocent på 10,5 og bliver solgt i flasker af 37,5 centiliter. Det betyder med andre ord, at en enkelt centiliter koster 53,55 kroner.

40 flasker på nettet
Vintage vil kunne købes på nogle af Danmarks fineste restauranter - nemlig Noma, Kong Hans Kælder og Prémisse, men fra midnat kan danske øl-entusiaster bestille verdens dyreste øl på NETtorvet.dk. Coop har nemlig sikret sig 40 flasker af den nye superøl, der kun bliver produceret 600 flasker af.

Den nye øl er fordelt på fire serier med en etiket, der er et litografisk tryk fra sten af Frans Kannik. De fire motiver er inspireret af Sif – Thors kone. Thor var en gud, som den gamle Carl Jacobsen ofte brugte som symbol på styrke og handlekraft.

- Hvert enkelt flaske er et unikt kunstværk. Og det giver god mening at ophøje øllet til kunst, da en god brygger alene med humle, gær, vand og korn kan give øllet de mest utrolige nuancer, siger kategorigruppechef Kenn Thomsen, der er ansvarlig for indkøb af øl til Coops butikker.

Alle pengene værd
Øl-entusiast og kup!s faste øl-ekspert Ole Madsen har endnu ikke smagt øllen, men det skal han i løbet af weekenden. Allerede inden patentproppen er åbnet, er han dog sikker på, at han ikke bliver skuffet.

- Det at drikke noget så eksklusivt er en oplevelse i sig selv. Jeg glæder mig meget til at smage den, siger han.

Om den er de mange penge værd, er Ole Madsen ikke i tvivl om.

- Den er helt sikkert pengene værd – især hvis man ikke åbner den, siger han til ekstrabladet.dk.

Vintage er dobbelt så dyr den amerikanske øl Utopia, der har hidtil har haft status som verdens dyreste.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik